Admiralitetets æresport ved Caroline Mathildes indtog (Efter Danmark i Fest og Glæde)
	Dronning Caroline Mathilde (KB - Den Nationale Billedbase, www.kb.dk).

Christian 7. & Caroline Mathilde

Ved Caroline Mathildes og Christian 7.´s bryllup var alt som det skulle. Men forbindelsen blev som bekendt ikke lykkelig

Caroline Mathilde var ganske ung, kun 15 år, da hun i november 1766 kom til Danmark for at være dansk Kronprinsesse.

Viet ved stedfortræder
Hun var allerede noget tid forinden blevet viet ved stedfortræder i England. Ved den tids royale bryllupper var det almindelig praksis, at parret først blev gift på denne måde i brudens hjemland.  Caroline Mathilde opholdt sig nogle dage på Frederiksberg Slot, og blev siden hentet af sin svigerinde, Christian 7.´s søster, Louise.  Til lejligheden var der fremstillet en pragtkarosse, som de to prinsesser kørte i ved indtoget. Hele 8 hvide heste trak kareten, og i optoget fandtes både lakajer, officerer foruden to gardeeskadroner.

Æresport og hvidklædte piger
Byen var pyntet, og dekorationer opstillet forskellige steder på de to kvinders vej. Foran rådhuset stod en form for portal med allegoriske figurer, og en æresport manglede heller ikke på ruten. På Gammeltorv, hvor rådhusdekorationen fandtes, blev Caroline Mathilde hilst af 18 unge piger i hvide klæder, som strøede blomster og myrter foran vognen, og nedlagde blomsterkranse på "Hymens alter", der var en del af dekorationen. Klokkerne spillede fra Vor Frue kirke, og forskellige musikkorps, både militærets og Borgerkompagniets, deltog i hyldesten.

Vielsen
Selve den danske vielse foregik i Christiansborg slotskirke den 8. november. Biskop Harboe forestod ceremonien. Forinden havde damer af de øverste rangklasser været indbudt til at følge bruden fra Dronningens forgemak til kirken. 
Både Caroline Mathilde og Christian 7. var klædte i dragter af sølvmor (sølvbrokade).
Kirken var illumineret med 40 lysekroner og selve brudeskamlen stod på et rødt, guld- og sølvbroderet fløjstæppe. Før og efter vielsen blev der sunget vers af Kingos "I Jesu navn skal al vor gerning ske", som i følge kirkebogen for Hof- og Slots menigheden var en tradition ved kongelige bryllupper på dette tidspunkt.