Juleøl - juletønden

Til jul skulle der brygges særligt godt. Juleøl skulle være stærkt sødt

Juleøl har, ligesom julegrisen, sin særlige og utvivlsomt meget gamle berettigelse i julen. I den ældste kilde om den nordiske julefest, et kvad fra slutningen af 800-tallet, tales der ikke om at fejre jul, men om at drikke jul.

I de middelalderlige folkeviser bruges udtrykket at drikke jul stadig, og i bondesamfundet var "Juletønden" betegnelsen for det særligt søde, stærke og gode øl, der blev lavet i anledning af den forestående julefest.

Juleøl skulle være særligt stærkt og sødt, og derfor blev der puttet både honning og ekstra malt i. Bryggearbejdet var hårdt, det gav tørst og konen der bryggede benyttede måske lejligheden til at kigge lidt dybt i det nybryggede øl. En sjællandsk
bondekone havde kigget så dybt at hendes mand ligefrem inviterede herremandens søn ind og se på den fulde madmor. Hun hoppede rundt og sang en af tidens viser med usikker røst. Da herremandens søn spurgte manden om hans kone tit var så lystig svarede han blot smilende "ja, vi brøkked igår..."

I den seneste tid har bryggerierne overtaget traditionen, og sender særlige øltyper på gaden i juletiden. Dagen hvor fx Tuborgs juleøl kommer på gaden kaldes ligefrem J-dag, og ventes med spænding på værtshuse m.m.