Juleøl - juletønden
Til jul skulle der brygges særligt godt.
Juleøl skulle være stærkt sødt
Juleøl har, ligesom julegrisen, sin særlige
og utvivlsomt meget gamle berettigelse i julen. I den ældste
kilde om den nordiske julefest, et kvad fra slutningen af
800-tallet, tales der ikke om at fejre jul, men om at drikke
jul.
I de middelalderlige folkeviser bruges udtrykket at drikke jul
stadig, og i bondesamfundet var "Juletønden"
betegnelsen for det særligt søde, stærke og gode øl, der
blev lavet i anledning af den forestående julefest.
Juleøl skulle være særligt stærkt og sødt, og derfor blev
der puttet både honning og ekstra malt i. Bryggearbejdet var
hårdt, det gav tørst og konen der bryggede benyttede måske
lejligheden til at kigge lidt dybt i det nybryggede øl. En
sjællandsk
bondekone havde kigget så dybt at hendes mand ligefrem
inviterede herremandens søn ind og se på den fulde madmor.
Hun hoppede rundt og sang en af tidens viser med usikker
røst. Da herremandens søn spurgte manden om hans kone tit
var så lystig svarede han blot smilende "ja, vi brøkked
igår..."
I den seneste tid har bryggerierne overtaget traditionen, og
sender særlige øltyper på gaden i juletiden. Dagen hvor fx
Tuborgs juleøl kommer på gaden kaldes ligefrem J-dag, og
ventes med spænding på værtshuse m.m.
|
|
|