Menu
Forrige artikel

Landtransport i Danmark

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 5119

 

Af Maria Lauridsen, museumsinspektør Odense Bys Museer

Bogen om landtransport i Danmark kan ses som en milepæl i Per Ole Schovsbos mangeårige arbejde med udforskningen af hestevognenes og vejenes kulturhistorie i Danmark fra stenalder, og frem til 1800-tallet. Per Ole Schovsbo har i mange år været tilknyttet Slesvigske Vognsamling, og bogen er udgivet i et samarbejde mellem Slesvigske Vognsamling og Museum Sønderjylland. Redaktør på bogen er Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland.

I bogen belyses sammenhængen mellem samfundets skiftende transportbehov fra den tidlige middelalder, til industrialiseringen tog fart omkring 1800. Disse behov sættes i forbindelse med de tilgængelige vogntyper og de veje, som de skiftende transportbehov førte med sig. På den måde kan udviklingen af det danske vejsystem følges fra landskabslovenes hjulsporsveje mellem landsbyerne i løbet af vikingetiden og middelalderen til de nye kongeveje mellem residenserne, som anlægges  i perioden 1584 og frem til 1726.

Bogen er indbundet og er skrevet i et let forståeligt og flydende sprog og er rigt illustreret med flotte og velvalgte illustrationer. Bogens omhandler perioden fra 1100-tallet og frem til 1800-tallet, dog med enkelte tilbageblik på veje og vogne fra oldtiden. Der er tale om en bog med rigtig mange informationer i, og det er derfor koncentreret viden, der formidles, og man skal tage sig tid til at læse den. Udover forordet, hvor der kort gøres rede for forskningshistorien, er selve indholdet er opbygget omkring otte hovedkapitler, der er opdelt i en række underkapitler. Opbygningen gør det dermed meget let at orientere sig i bogen og ikke mindst at slå op på lige det underemne, der interesserer en mest. Bogen har derfor også et fint potentiale til at fungere som håndbog.

Første kapitel bærer titlen Middelalderens samfund. Titlen er lettere misvisende, for selvom vi ganske kort hører om middelalderens samfund, så kommer vi også forbi både renæssance, enevælde og nyere tid. Men kapitlet belyser fint de forhold i samfundet, som nødvendiggør ordnede forhold for landtransporten. Kapitlet udgør således en rigtig fin indledning til de kommende videnstunge kapitler.

I det efterfølgende kapitel præsenteres vi for Vejenes netværk, og der dykkes ned i en grundig gennemgang af oplysninger om veje. Oplysningerne er både informative og helt klart inddelt, så det er let at navigere i. Således præsenteres vi for vidt forskellige oplysninger, der spænder fra rejsehastigheder, over vejtyper og til vejenes hierarkier, og på den måde kommer man rundt om vejenes kulturhistorie.

Herfra bliver det vognene, der kommer i fokus, og de tre efterfølgende kapitler går således indgående ned i vognens opbygning og brug. Vi kommer rundt om Vogne i Europa belyst både ud fra bevarede eksemplarer og billedlige kilder. Vi præsenteres for Vognene i teksterne, og her kommer vi forbi både sagaer, krøniker og ikke mindst breve, som alle indeholder oplysninger om vogne. Her er det kærkomment, at forfatteren vælger at lave konklusioner efter hver kildetype, så at oplysningerne om vognene kommer til at stå skarpt for læseren. Slutteligt er det Vogne i Danmark Danmark, der præsenteres, og her er fokus ganske skarpt rettet mod fundmaterialet fra Borringholm, og vi kommer således dybere ned i et arkæologisk materiale. Meget passende bliver der efterfølgende gennemgået resultater fra vognforsøg med blandt andet Borringholm-vognene. Kapitlet afsluttes herefter med, hvad der må blive det tætteste på en egentlig opsummering af bogens hovedkonklusioner.

Bogen afsluttes med en tysk sammenfatning, et fint overblik over den anvendte litteratur og med en fin række bilag til dem, der selv vil dykke ned i fundberetninger, vejforordninger eller lovtekster.

Der er ingen tvivl om, at man på de otte kapitler bliver præsenteret for et stort og omfattende kildemateriale, som på fornem vis belyser bogens emne fra mange vinkler, men der er dog også et par punkter, jeg er nødt til at slå ned på. Helt basalt kunne der godt strammes op på selve layout-delen. For eksempel fremgår bogens undertitel ikke af bogens forside, den dukker først op på bogens titelblad, men da det er undertitlen, der sætter tidsrammen for bogen burde den findes på forsiden. Ligeledes er der som tidligere nævnt en mindre konflikt mellem titlen på kapitel 1 og indholdet i kapitel 1. Det havde også været godt for overskueligheden, hvis samtlige kapitler blev sluttet af med en opsamlende konklusion. Her er dog ene alene tale om form, som kunne være fanget i redigeringsprocessen.

I kapitel 2.6 er jeg desuden nødt til at påpege en faktuel fejl i forhold til fremkomsten af dateringen af den belægningstype, der består af en primitiv form for makadamisering. Per Ole nævner, at denne type bliver taget i brug fra 1300-tallet, men nærlæser man Hanne Dahlerup Kochs artikel om middelalderens gader i KUML 2000, hvor oplysningen er hentet fra, så fremgår det tydeligt, at typen kendes fra 800-tallet og helt frem til 1500-tallet, men at hovedparten ser ud til at være lagt o. 1300 eller før.[i] (Hanne Dahlerup Koch: Middelalderens gader. KUML 2000 s.  239-306 (s. 249-250).)

Ovennævnte skal dog på ingen måde overskygge, at Per Ole Schovsbos værk om Landtransport i Danmark er et glimrende stykke arbejde. Bogen oser af, at forfatteren har en meget stor viden om vogne og veje, og dermed kan præsentere en stor og flot fremlæggelse af et omfattende emne.

Det er et værk, som helt sikkert vil blive taget frem igen og igen, når der i fremtiden skal arbejdes med landtransport både blandt arkæologer og historikere.


Historie-online.dk, den 19. september 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Århus Havn
Danmarks bedste flyver
Bogenseslagteren