Menu
Forrige artikel

Julebøger

Kategori: Jul
Visninger: 10730

Julens bøger

Særlige bøger - især for børn, hører også til julen, og er et fænomen af ældre dato 

De ældste danske julebøger må være hhv "Den Store Bastian" (på dansk i 1847) og - naturligvis - "Peters Jul" fra 1866. Når man kan kalde "Den Store Bastin" for en julebog skyldes det, at den faktisk oprindeligt er en tysk læges hjemmelavede julegave til sin lille søn.

Nikolajs store blækhus
Da Heinrich Hoffman, der var læge på et sindssygehospital i Frankfurt, ikke kunne finde en god gave til sin lille  dreng i 1844, købte han i stedet et kladdehæfte og skrev/tegnede de kendte beretninger. Da hans venner efterhånden så værket, overtalte de ham til at lade det udgive.
Èn af de kendteste beretninger begynder på dansk med "På Vesterbro en neger gik..", og herefter følger beretningen om de tre knægte, der driller den sorte dreng med hans hudfarve. Så bliver den store Bastian vred og dypper dem i sit blækhus. I den tyske version er det "Der grosse Nikolas" - altså Sankt Nikolaj, julemandens stamfar, der gør en ende på drillerierne.

Peters Jul
I 1866 udgives "Peters Jul" for første gang, skrevet/tegnet af brd. Krohn og Otto Haslund. Her beskrives den borgerlige - ideelle - juletræsjul, og vi møder den første danske julemandslignende figur, Den Gamle Jul. Han bringer hverken julegaver eller træ, men selveste juleglæden, eller julestemningen, som breder sig der hvor han har tændt familiens juletræ med et lille lys, han bærer i hatten. Det gør han naturligvis kun dér, hvor der er artige børn.

Julemandens bog
I Louis Moes "Julemandens Bog" fra 1898 møder vi for første gang - på dansk - historien om en person, der kaldes Julemanden, som bor højt mod Nord og som som hver jul kommer med gaver til de artige børn. Moes Julemand fik i øvrigt hjælp til gaveudbringningen af såvel Julenissen som Juleenglen, og kørte på en slags slæde, forspændt med én ren.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Blomster
Jakobsstigen
Hvid jul