Menu
Forrige artikel

Industri på udstilling

Kategori: Bøger
Visninger: 550

Af Brian Traantoft Rasmussen, BA i historie, BA i religionsvidenskab og stud. scient.

”Industri på udstilling” er et af de nyeste skud på stammen i Aarhus Universitetsforlags prisværdige projekt, hvor 100 danske forskere fra landets forskellige universiteter og museer hver skriver en bog på 100 sider om netop deres forskningsområde. Hver måned vil et af disse værker udkomme og projektet forløber derfor over de næste 8 år.
En fremragende ide, der får al min ros, og som jeg ser meget frem til at fordybe mig yderligere i.  

Og det gør jeg blandt andet efter endt læsning af Louise Karlskov Skyggebjergs korte gennemgang af dansk industrihistorie fra ca. 1800 til og med i dag. Det er en rigtig fin fortælling om de store linjer i dansk industrihistorie opdelt i tre overordnede og relevante kapitler. Første kapitel omhandler industriudstillingen i København i 1888. Andet kapitel er centret omkring industrilandet Danmark og en diskussion af dette, og det sidste kapitel siger farvel til dampen og goddag til moderne teknologi og robotter. Kapitlerne er velstrukturerede, om end der til tider springes lidt vel meget i tid og rum. Dette skyldes uden tvivl Skyggebjergs store viden og passion for området, og en historikers evige ønske om at forklare roden til tingenes tilstand. Sproget er levende og komprimeret, og bogens layout er flot og solidt. Billedsiden er tillige velvalgt, spænder vidt, og indeholder mange fine fotografiske vidnesbyrd fra selve bogens omdrejningspunkt, Industriudstillingen i København i 1888.

Udstillingen var et tilløbsstykke af dimensioner, og tiltrak folk fra nær og fjern. Aviserne var vilde med at dække og diskutere de forskellige indslag, og på baggrund af denne intense mediedækning krydret med taler, sange, plakater, diverse fagbøger og kataloger, guides vi rundt på den pulserende succesfulde industrimesse og stifter bekendtskab med forskellige brancher, nicher og udstillere. I løbet af åbningsperioden fra maj til oktober 1888 besøgte 1.37 millioner mennesker udstillingshallen, og som Skyggebjerg skriver, er det bestemt ikke dårligt for et land med en befolkning på 2 millioner. Grundet fejringen af 100-året for stavnsbåndets ophævelse var landbruget også bredt repræsenteret på industriudstillingen, og meningen bag Industriforeningen Kjøbenhavns stort anlagte udstilling var da også netop at fremvise det sidste nye indenfor landbruget og industrien og at pege frem mod en yderligere industrialisering og mod nye standarder for dansk produktion.

Den danske mejeriudvikling var central i udstillingen, og specielt smørfremstillingen, der var et gyldent produkt af relativt nye centrifugemaskiner og andelsbevægelsens begyndende afbenyttelse af disse. Danmark havde tidligere været storleverandører af korn til især England, men billigere korn fra USA havde udkonkurreret det danske marked. Derfor omlagde det danske landbrug den animalske produktion til en vegetabilsk og slog sig for alvor på smørproduktionen. Med nye landvindinger indenfor centrifugemaskiner blev kvaliteten yderligere forfinet, og biproduktet herfra, skummetmælken, kunne benyttes som næringskilde for de danske svin, og dermed danne grundlag for endnu en lukrativ handelsvare til englænderne, den eftertragtede bacon. Smør var den største danske eksportvare, uden sammenligning, og i 1890´erne udgjorde den ifølge Skyggebjerg hele 41% af den samlede danske eksport. Et imponerende tal, der på sin egen måde fortæller hele historien om den danske industrialisering af landbruget, om effektivisering, om forfinelse af råvarerne og de færdige produkter og hele den generelle samfunds- og teknologiudvikling.

For andre vigtige emner på udstillingen i 1888 var energiproduktionen i form af både dampmaskiner, petroleum-, gas-, og elektromotorer. Alle konkurrerede de om pladsen som den foretrukne energikilde, og selvom dampmaskinerne havde årtiers popularitet på bagen, var konkurrenterne på stødt fremmarch. Dampen havde dog endnu overtaget, og fastholdt det i årtier endnu, men udstillingen bar også præg af denne overgangsfase hvor nævnte energikilder præsenteredes side om side med turbiner, vindmotorer og hestegange. Alle fandt de i større eller mindre grad anvendelse i dansk industri og landbrug, og bidrog dermed til deres del af den danske produktion. Denne udvikling af tung energimekanik er desuden den evigt relevante og interessante fortælling om vidensdeling på tværs af landegrænser, om plagiering og inspiration, og om ildsjæle der ønsker at revolutionere det teknologiske landskab.  

På udstillingen, der reelt fungerede som en turistvenlig reklamesøjle, var udbuddet af forskellige varer yderst imponerende. Foruden alle de ovenstående industritunge varer, var hallen fyldt med imponerende stande hvor alt fra våben, cykler, fiskeriredskaber, køleanlæg, tændstikker, desinfektionsovne, dykkerdemonstrationer, renkulturer, potter og pander og mange andre ting var opstillet sirligt i kunstfærdige anordninger. Det var et overflødighedshorn af de nyeste teknologiske opfindelser, forædlinger af gamle teknikker og af naturvidenskabelige landvindinger. Specielt forskning indenfor hygiejne og bakteriologi var i disse år toneangivende, og skulle blive det desto mere fremover som Skyggebjerg også nævner, og dette medførte en yderligere forædling af vigtige eksportvarer som smør, ost og øl. Et par laboratorier, der eksisterede endnu ikke så mange, havde i sagens natur derfor også deres stand på udstillingen.

Selve udstillingshallen, en kæmpe trækonstruktion tegnet af den berømte arkitekt Martin Nyrop, var en hyldest til det traditionsrige tømrerfag mens al den elektriske belysning i udstillingen blev leveret af dampdrevne dynamoer.

Udstillingernes skiftende betydning

Skyggebjerg trækker også tråde tilbage og frem i tid, til de første industriudstillinger i Frankrig i 1798, til dengang hvor udstillingen havde til formål at højne det indenlandske produktionsniveau i kampen mod engelske produkter, frem til frihandel og elektromotorens udryddelse af dampmaskinen, til den seneste verdensudstilling i Kasakhstan 2017, hvor temaet var Future Energy.
Hun viser dermed, hvordan udstillingerne har ændret karakter igennem tiden. Den første bølge af udstillinger var et forsøg på forbedre den indenlandske produktion i merkantilismens navn og formindske eller helt udmanøvrere behovet for import. I den næste bølger udvikler udstillingerne sig til at være et forsøg på at højne den internationale handel og konkurrence, og at måle den nationale stolthed på sindrige kunstfærdige opfindelser og de smarteste mekaniske løsninger. Den tredje bølge, nutidens udstillinger, er langt væk fra de oprindelige ideer. De er derimod tematiske og omhandler løsningsforslag på nuværende problemstillinger, fx omlægning af energi og grøn-by-tankegang. Skyggebjerg kontekstualiserer på denne måde udstillingshistorien og det giver lige fortællingen det ekstra.  

Relevante diskussioner

I værket tager Skyggebjerg gentagne gange fat i den eviggyldige diskussion omkring den lille industri overfor store masseproducerende virksomheder. En debat der til stadighed gør sig gældende, specielt i disse moderne tider i forbindelse med økologi og omlægning af landbruget.
Hun diskuterer desuden, hvorvidt Danmark var et landbrugsland, industriland eller en symbiotisk tredje, og inddrager i det hele taget mange interessante perspektiver og diskussioner på industrialiseringen. Hun præsenterer fx historiker Dan Charly Christensens hypotese om, at det i højere grad var udviklingen af præcise værktøjsmaskiner og teknologiske kvalifikationer, som fx drejebænken, og ikke selve dampmaskinen, der var essentiel i den tidlige danske industrialiseringen. Andre diskussioner omhandler landbobefolkningens forbrugsmønstre før og under industrialiseringen, samt hele frygten for den teknologiske udvikling, som hun fører ind i nutiden med robotter og en gennemgående mekanisering.

Mod bogens slutning diskuterer Skyggebjerg tillige de mørke sider af moderne produktionsformer fx miljøproblematikker grundet general forurening og ødelæggelse af naturen, udnyttelse af billig arbejdskraft i fattige lande samt industrialiseringens og farlige produkters sorte aftryk. Det er et uhyre vigtigt afsnit, som jeg kunne have ønsket udfoldet bare en smule mere i et større historisk perspektiv.

En dygtig gennemgang

Som læser og anmelder kunne jeg have ønsket mig, at bogen blev indledt med nogle få ord om hele ideen bag Universitetsforlagets overordnede projekt og nævnte pågældende værk. Hvorfor søsættes disse projekter? Hvorfor finder den kompetente Louise Karlskov Skyggebjerg det overhovedet relevant at beskæftige sig med dansk industrihistorie, og hvorfor skal vi læse hendes besyv til danmarkshistorien? På sidste side besvares det sidstnævnte spørgsmål kortfattet, og jeg kunne have ønsket mig nogle flere ord om dette interessante valg. Det kunne Skyggebjerg sikkert også, og det er således mere en kritik rettet mod forlagets krav til formatet, end det er til selve forfatteren. Men formatet sætter selvfølgelig sine naturlige begrænsninger, og man må sige, at Skyggebjerg formår at komme vidt omkring på den korte tid.

Og hun gør det godt, Skyggebjerg, og er en dygtig formidler med sans for detaljen. Undervejs opsummerer hun på humoristisk vis større udviklinger ved hjælp af små spøjse fortællinger, fx om margarinekrigen i 1880´erne der handlede om den vigtige kvalitetssikring af dansk eksportsmør. Til tider får fortællelysten dog for meget luft under vingerne, og løfter os i løbet af få sider for meget frem og tilbage i tid og rum. For det meste fungerer det dog rigtig fint, at Skyggebjerg trækker disse historiske tråde, men enkelte gange følte jeg, at jeg mistede forbindelsen til fortællingen. 

”Industri på udstilling” er dog et dygtigt fortalt kortfattet værk, der kan anbefales til alle, der har en bare minimal interesse for nyere teknologi- og samtidshistorie, og har man ikke denne forinden, får man den med sikkerhed af at læse dette fine bidrag til dansk industrihistorie.

Historie-online.dk, den 17. december 2017

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Barnepiger og stripperdrenge
Det produktive samfund
Industriminder i det gamle Århus