Mit Firenze. Byhistorie og billedkunst
Menu
Forrige artikel

Mit Firenze. Byhistorie og billedkunst

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1391

Af Christian Kaaber

Mogens Nykjær var indtil sin pensionering lektor i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet og har haft italiensk kunst og kultur som sit specialområde. Det har siden 1999 udmøntet sig i en række prægtige bøger: Peterskirken. Historie og betydning (1999), I pavernes Rom. Bybilleder, kunst og historie 1420-1870 (2004) og Venezia. Byhistorie og kunst (2010). Hertil føjer sig en bog fra 2013 alene om Det Sixtinske Kapel. Nu går turen så til Firenze.

Hvor de foregående store bøger har været ambitiøse og fokuserede fremstillinger af henholdsvis en af kristenhedens væsentligste kirker, en afgørende periode i Roms kulturhistorie og hovedtrækkene i lagunestadens kunst- og kulturhistorie, har Mogens Nykjær i den foreliggende bog givet sig selv fri til at invitere læseren på en umådeligt informativ og øjenåbnende lystvandring rundt i Firenze. Her er ikke tale om en udtømmende totalpræsentation af denne mageløse bys historie og kunstskatte - i den form, Mogens Nykjær har valgt, ville en sådan blive en bindstærk affære. Ikke at bogen savner struktur, for det gør den så langtfra.

Læseren introduceres grundigt til byens udviklingshistorie. Bykernens plan afspejler den dag i dag det kvadrerede gadenet i den romerske militærforlægning Florentia fra kejser Augustus’ tid, selv om der ikke er levnet så meget som en knækket søjle fra dengang i dagens bybillede. Første afsnit afrundes med Firenzes korte tid som hovedstad i det samlede Italien fra 1865 til 1870, da Rom blev kongerigets hovedstad, efter at byen var vristet ud af pavemagtens hænder.

Det andet af bogens fem hovedafsnit er helliget byens kirkelige og politiske centrum omkring domkirken og rådhuset. Læseren føres rundt i Firenzes centrum og får grundig og detaljeret besked om det fabelagtige dåbskapel ved domkirken samt om katedralen selv, der med Filippo Brunelleschis legendariske kuppel danner højdepunktet i byens silhuet sammen med rådhusets høje tårn. Området omkring Palazzo Vecchio, som huset officielt kaldes, rummer talrige højdepunkter i den europæiske skulpturs historie med Michelangelos David i spidsen. Denne formidable skulpturpark voksede frem i byens storhedstid, der jo i bogstaveligste forstand og mere synligt her end nogen andre steder, Vatikanet fraregnet, falder sammen med europæisk højrenæssance. Sjældent har så meget talent foldet sig så markant ud inden for nogle relativt snævre rammer. Al denne verdenskunst tjente som udgangspunkt forherligelsen af byens herskerkaste, Huset Medici. Fra at være en blandt adskillige patricierslægter, der i 1300-årene administrerede den blomstrende handelsby efter en republikansk ordning, kæmpede Medicierne sig med alle midler frem til at blive et toscansk herskerhus med base i Firenze, altid i skrøbelig afhængighed af større magter såsom pavekirken (slægten leverede selv flere vikarer til Den Hellige Stol) og den tysk-romerske kejser, og trods sine borgerlige rødder opnåede Huset Medici fyrsterang, og husets overhoved fik titlen storhertug af Toscana. Til udødeliggørelse af disse stundom aldeles skrupelløse herskere, der ofte havde de værste fjender i den allernærmeste familie, skabtes den bugnende overflod af mesterlig kunst, som gør Firenze til en af verdens mest besøgte byer. Agter man sig derhen, er forkundskaber nyttige, og Mogens Nykjærs bog er en gave til alle seriøse Firenze-farere, ligesom den egner sig glimrende til en tænkt rejse fra læsestolen: Nykjær ejer evnen til at formidle stoffet, så man tænker sig på vandring rundt i byen, mens man læser. Den oplevelse støttes af en fortrinlig billedredaktion.

I afsnit tre får man turen rundt i Mediciernes verden: Fra familliens residenser - de vekslede gennem tiden - og til den store San Lorenzo-kirke, der ved bl.a. Michelangelos geniale mellemkomst forvandledes til slægtens ufatteligt rige mausoleum. Politisk historie og kunsthistorie væves sammen i en sprænglærd, men letløbende gennemgang, som det er en fornøjelse at tilegne sig. Medicierne storhed nåede sit zenith omkring år 1600, og fra da af gik det tilbage, under allerstørste pragtudfoldelse, til det hele sluttede med hertug Gian Gastone - ætling af florentinske købmænd og franske konger - hvis død i 1737 satte punktum for slægtens mandslinje. Med Nykjær som cicerone vandrer læseren rundt i slægtens sidste residens, Palazzo Pitti, der rummer spektakulære højdepunkter inden for barokkens totaludsmykning. En stor gave til verdensarven er det, at Firenze er gået ram forbi i de værste europæiske katastrofer.

Afsnit fire består af en gennemgang af fire forskellige kapeller i hver sin kirke, hver især en opvisning af prægtigt formidlet renæssance- og barokkunst. I bogens femte afsnit præsenteres udvalgte højdepunkter fra byens skatte inden for malerkunsten. For tiden er Mediciernes formidable kunstmuseum Uffizierne under ombygning, men højdepunkter fra samlingerne kan opleves andre steder, og Mogens Nykjær leverer fine gennemgange af Botticellis hovedværker og af manierismens kunst, den raffinerede udløber af renæssancens billedverden, som ikke opleves stærkere nogetsteds end i Firenze. Præsentationen af et overdådigt helfigurportræt i svulmende barokrepræsentativ stil af Gian Gastone de' Medici binder sløjfe på såvel den historiske som den kunstneriske rundvandring i Firenzes storhedstid, og bogen rundes af med et fint lille afsnit om italiensk 1800-tals malerkunst, som trækker fremstillingen op til Italiens samling i 1860'erne. Med denne lidet kendte del af Firenzes kunstskatte slutter en fremragende vandring gennem godt syv århundreders europæisk kultur i den absolutte mesterliga, en personligt udvalgt række af højdepunkter, som giver sin læser et fortræffeligt indblik i renæssancens verden og skærper lysten til at pakke kufferten og tage ned og (gen)se det hele med denne herlige bog i bagagen.

Historie-online.dk, den 30. januar 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kongeblod og fyrstedømme
Fyrste og folk
Til Rigets forsvar og Byens gavn