Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kongens reise til det ytterste nord

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 164

Af Karsten Gabrielsen, Rigsarkivet

Christian IV’s ”opdagelsesrejse” til (og ud over) sit riges yderste grænser har ikke blot det overraskende og eksotiske i sig, men også en grundig portion storpolitisk sondering, efterretningsvirksomhed og demonstration. At regenten i en europæisk stormagt bevæger sig ud på kanten af den kendte verden og ind i de områder, der stadig ved 1500-tallets slutning hørte til sagnlandene, hvor den klassiske etnografi stadig så fabelvæsener, er noget der vækker opsigt. At Christian IV så også undersøgte en økonomisk udviklingszone, Nordøstpassagens mulige udgangspunkt og tilmed opstillede nogle krav til en udvikling af retten til havene, gør hans færd til Nordhavet i 1599 til et fokuseringspunkt for de storpolitiske strategier, som såvel de nordiske magter – Danmark-Norge, Sverige og Rusland – som handels- og søfartsnationerne England og Nederlandene anlagde igennem hele det 17. århundrede for at skaffe sig råderum i Norden.

Sivert Grubbes dagbog fra dette sommertogt er sammen med Jonas Carisius’ tilsvarende beretning vores primære kilder til, hvad der skete, da kongen som generalkaptajn Christian Frederiksen med en slagkraftig eskadre af den danske flåde sejlede nord om Norge for at se, hvad der foregik i Finnmarken og på den Kolahalvø, som Norge først i 1813 opgav sit højhedskrav på. Turen var et resultat af det pres, som svenske og russiske krav på rettigheder i Finnmarken og Nordnorge havde udsat det dansk-norske rige for: Kongen ville med egne øjne – som altid – se, hvad sagen drejede sig om. Hans medfølgende stab af adelsmænd og bureaukrater fandt tingene lidt mindre spændende.

De to kilder er i 1700- og 1800-tallet blevet udgivet i Danmark, men med denne bog udkommer de første gang samlet – og for første gang på norsk. I et fornemt udstyr med mange illustrationer – herunder for første gang Carisius’ tegninger fra rejsen – fortælles der omkring de to kilder om såvel togtets forløb (i Rune Blix Hagens artikel om baggrunden og konsekvenserne af togtet) som om den storpolitiske baggrund, der ligger bag (i Helge Salvesens artikel om handelsinteresser og konflikter i Norden 1560-1720). Et par breve til Sivert Grubbe fra rigets nordligste vagthund, lensmanden Hans Olsen Koefoed på Vardøhus, fortæller både om optakten og om nogle af konsekvenserne af togtet. Endelig kan et uddrag af Bergenhus lensregnskab 1599 vise os, hvorledes man fra slottet har sørget for flådens proviantering og vedligehold før returrejsen til Danmark. Bogen rummer også en oversigt over de mange afskrifter af de to tekster, af de flådefartøjer, der deltog i togtet (lidt usikkerhed herom skabes af de to berettere, der ikke altid har deres data present), og dertil kommer fyldige person- og  stednavneregistre samt ordforklaringer. Til gengæld er udstyret sådan, at der ikke er umiddelbare noter eller kommentarer til de enkelte oplysninger i de to kilder.

Det er en meget flot bog, der med de gode billeder, bl.a. hentet i de nederlandske geografiske beskrivelser fra samtiden, får fortalt både de store linier og de små detaljer i kongens forehavende – og om konsekvenserne. Med togtet sikres Finnmarken for Danmark-Norge – Sverige trækker sig efter Kalmarkrigen endegyldigt tilbage fra forsøget på at få adgang til Nordhavet. Og Christian IV’s forståelse af højhedsrettigheder på Nordhavet skaber ham problemer med Elizabeth I, og de diplomatiske forhandlinger mellem de to monarkers udsendinge i Nederlandene i de følgende år bliver en væsentlig del af det erfaringsgrundlag, som Hugo Grotius få år senere skriver sin banebrydende havretstraktat Mare Liberum på baggrund af.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Bøddel af Guds nåde
Birk, lov og ret
Renæssancens befæstede byer