Menu
Forrige artikel

Sorttjærede ligkister

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1658

Af Kresten Søe

Ny bog i en historisk række om Englandskrigene 1801-14
Med værket følger Niels Bjørn Hansen op på sine tidligere bøger: "En visnet blomst i hæderskransen" - om desertører og mytterister under slaget på Reden 1801 og "Sørøvere på kongens bud" - om danske og norske kapere i krig mod England 1807-14. En krig, der endte med freden i Kiel og tabet af Norge. Ligesom i de tidligere bøger går forfatteren bag om krigens kulisser og fortæller om begivenheder, skæbner og sammenhænge, der ikke ses grundigt eller - om overhovedet - beskrevet i gængse historiske værker.
"Sorttjærede ligkister" handler således om de dansk-norske matroser og søfolk i engelsk fangenskab "Prisonen" 1807-14. En grum historie skrevet ud fra samtidige kilder og udstyret med en række illustrationer fortrinsvis fra datidige tegninger og malerier. Der afsluttes med righoldige kilder og noter.
"Prisonen" har ikke siden 1953 været gjort til genstand for et selvstændigt dansk værk i bogform.

7000 dansk-norske søfolk under frygtelige forhold
Fangerne var fordelt med 2000 danske og 5000 norske søfolk, hvoraf en del oven i købet blev fanger allerede inden "flådens ran" i 1807. De fleste var fra handelsflåden. Men en del var også gaster fra kaperskibene, der på kongens bud førte krig mod den engelske handels- og orlogsflåde. De sidste fanger udgjordes af mandskab og officerer fra selve flåden. Officererne kunne under æresord om at afstå fra flugt som oftest tilbringe årene i land. En helt anden tilværelse under ret frie forhold og med deltagelse i egnens lokale liv med baller og middage. Men for langt de fleste menige var vilkårene ganske anderledes. De blev for størstedelens vedkommende anbragt som sild i en tønde sammenstuvede på udrangerede opankrede sorttjærede linjeskibe udsat for sygdom, sult og enerverende lediggang - ofte under Kz-lignende forhold.

Velfungerende  samspil mellem kilder og historisk beretning
Bogen fortæller ud fra efterlevendes skrifter og beretninger om fangernes hverdag med sult, sygdom og lejlighedsvis mishandling. Umenneskelige forhold, der kostede op mod 5 % af dem livet. Der berettes levende om de trange forhold, som ofte førte til indbyrdes opgør og kamp om de bedste pladser på skibene. Men der er også kapitler om lyspunkter som flugtforsøg både fra fangeskibene og snu undvigelse til søs umiddelbart efter tilfangetagelsen i egne farvande. Derudover udbygges med kapitler om frelsende skikkelser fx den norske præst Ulrik Frederik Rosing i London, der viede sine kræfter til at opnå bedre kår for fangerne. Hertil kommer interessante beretninger om de, der gav op og for at undslippe de forfærdelige forhold gik i engelsk tjeneste og derfor blev stemplet som forrædere. Også skæbnerne for de mange fanger, der blev udvekslet mod tilsvarende engelske fanger i Danmark-Norge, står fint. En enkelt Hans Dahlerup opnåede her faktisk gennem perioden ikke mindre end tre tilfangetagelser og påfølgende udvekslinger.
Var de hårde vilkår ikke bare et udslag af samtidens sædvane over for krigsfanger? Nej, dokumenterer forfatteren i en række kilder fra både dansk og engelsk side. Kilder som beretter om den fine medmenneskelige behandling tilsvarende engelske krigsfanger fik i Danmark, hvor lokale fx satte livet på spil for skibbrudne og generelt modtog tilfangetagne englændere mere som gæster end fjender.

Konklusion
Bogens styrke er for en del, at der her udfyldes et hul med et ret ukendt stykke danmarkshistorie. Men primært skal fremhæves den grundige research og det fine samspil med kilderne, som gengives direkte i fremstillingen i et let tillempet samtidssprog. Et element, der sammen med de indbydende velvalgte illustrationer giver yderligere samtidsatmosfære. Enkeltskæbnerne står lysende og levende for læseren, der bogen igennem desuden får en velfungerende interaktion med samtidsrammen i form af et fint indtryk af dagliglivet i England og Danmark-Norge.
Kort sagt et værk, der både har en fin historisk dimension og udgør et bredt formidlet alment tilgængeligt stykke danmarkshistorie.

Historie-online.dk, den 18. oktober 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Napoleon Bonaparte
Romantikkens forfatterinder
1864