Menu
Forrige artikel

Helvede Tur-Retur. Europa 1933-1949

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 203

Af Nils Arne Sørensen, professor SDU  

Der er tale om andet bind i et planlagt firebinds værk om Europas 1900-tal. Eller om anden halvdel af The Hell and Back (2015), for de fire bind var oprindeligt tænkt som to, og det bærer de to første tydeligt præg af. Dette andet bind virker dog mere helstøbt end det første (se min anmeldelse her). Det skyldes, at bindets helt klare orienteringspunkt er 2. verdenskrig – titlens helvede.

Kershaw er ekspert i nazismen, og det er en meget tysk-tung fremstilling, han har skrevet. Det giver imidlertid meget langt hen god mening for denne periode. Det var som bekendt Hitlers diktatur, der drev Europa ind i krigen, og den nazistiske racistiske imperialisme, der mere end noget andet gjorde krigen til ”et helvede på jord” – først og fremmest i Østeuropa og for jøderne og andre mindretal, som nazisterne anså for racefjender. Behandlingen af nazismen og den ekstremt brutale krig, som Hitler-styret førte, er bogens bedste del – og den er virkelig god.

Man er også generelt i kompetente hænder i bogens kapitler om vejen til krigen og om Europas vej ud af krigen, hvor vi får gode skitser af de tre ”dynamiske diktaturer”, der i stigende grad satte dagsordenen for Europas udvikling i 1930’erne (især påpegningen af terrorens forskellige karakter og funktion i de tre diktaturer er skarp); af den spanske borgerkrig og af appeasement-politikkens fallit. Diktaturerne og verdenskrigen er også dominerende i det lange kapitel om ”stilfærdige forandringer i den mørke tid”, der behandler centrale sociale, økonomiske og kulturelle udviklinger i perioden ca. 1914-49.

At dette samles sammen, virker som en stiltiende erkendelse af, at bogen (og endnu mere første bind) i øvrigt er koncentreret omkring politisk historie, herunder ikke mindst international politik og krig. Kapitlet har således lidt karakter af at være et appendiks i utide. Selv om krig og diktatur fylder rigeligt i forhold til den kronologi og geografi, det skal dække, pejler kapitlet i sin behandling af sociale og økonomiske udviklinger også de stærke kontinuitetstræk, der kan spores gennem perioden – trods 2. verdenskrigs brutalitet og karakter af civilisatorisk sammenbrud. Denne kontinuitet dukker også op i behandlingen af Vesteuropa efter krigen, hvor Kershaw – næsten en passant – medgiver, at der var stærk politisk kontinuitet i Skandinavien og Holland. UK kunne man føje til uden større besvær. Kershaw er imidlertid mere interesseret i det, som han ser som efterkrigstidens afgørende politiske nyskabelse: kristendemokraterne. Her afspejler den stærke vægtning af Tyskland sig igen, for det er en helt rigtig pointe i BRD, mens fx det italienske Democrazia Cristiana entydigt er et arvtagerparti til det katolske folkeparti (1919-26). Når DC efter 1945 klarede sig bedre, end Partito Popolare gjorde før fascismen, skyldtes det især, at kirken i mellemtiden var blevet en aktiv spiller i det politiske liv som konsekvens af Lateranaftalen fra 1929.

Bogen afsluttes kronologisk med cementeringen af den kolde krig, som i Kershaws bastante formulering i Europa afspejler, at ”Europa blev erobret af USA og Sovjet” (320). I behandlingen af, hvad dette fik af konsekvenser, lægger Kershaw ikke fingrene imellem, når det gælder skildringen af sovjetiseringen af Østeuropa. Til gengæld viger han tilbage for at uddele skyld for udbruddet af den kolde krig, som han lidt selvmodsigende karakteriserer både som en uundgåelig systemkonflikt og som et resultat af gensidig mistillid (318, 322).

Fremstillingens overordnede greb er analytisk fortællende. Det kommer særligt klart frem, når Kershaw diskuterer og forklarer centrale begivenheder – ofte i udgangspunkt som åbne situationer. Hvorfor standsede UK og Frankrig ikke Hitler i 1936? Og ville 2. verdenskrig i givet fald kunne være undgået? Kunne republikken have vundet den spanske borgerkrig? Og ville det have fået Hitler til at opgive sine krigsplaner? For blot at nævne nogle eksempler, hvor Kershaw giver overbevisende svar.

Det er således lettere at anbefale dette bind end forgængeren. Oversættelsen er også mere vellykket – selv om den ikke er helt lydefri. Der savnes således noget historisk fornemmelse, når man kan oversætte ”uneducated backgrounds” til ”ikkeakademiske hjem”, når konteksten er Sovjetunionen i 1940erne (164); det samme gælder oversættelsen af ”secondary schools” til ”gymnasiet” når det gælder UK i 1944 (301). Bogen åbnes og lukkes med gode kort over Europa i 1949; det første kunne med fordel have været erstattet af et kort af Europa 1933, så læseren kan følge de store grænseændringer i kontinentets østlige del.

Historie-online.dk, den 14. november 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vinter i Prag
Slutspil
Bomber over Danmark