Menu
Forrige artikel Næste artikel

Aarhus-København samt Hilsen fra Aarhus og fra Anna

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 167

Af Anders Ellegaard

Aarhus Byhistoriske Fond (oprindeligt Aarhus Byhistoriske Udvalg) har siden 1956 haft til formål at formidle byens historie i bredeste forstand. Fonden er nu hjemmehørende i Den Gamle By, som den samarbejder tæt med om udgivelser. Fonden har i tidens løb udgivet 64 bøger ifølge hjemmesiden www.byhistorisk.dk. Emnerne er mange og vidt forskellige.

Den ene af dette års udgivelser er Jens Dalsgårds: Aarhus-København. En fotografisk spejling.

Forfatteren og fotografen er cand.mag. med fagene musik, etnografi og dansk. Han har arbejdet på Viby Amtsgymnasium 1965-2003.

Ifølge forordet ønsker forfatteren ikke at nedgøre København, men at pille ved Århus´ lillebror-kompleks og løfte byen ud af ”underdog-rollen”. Forfatteren har taget en række fotografier med samme grundindhold i de to byer. Billederne stilles parvis efter indhold op over for hinanden. Der er kun faktuelle tekster til billederne. Forfatterens pointe er, at de skal tale deres eget sprog, og at læseren/seeren skal danne sin egen billedbetydning. Mellem ligheder og kontraster skal ”spejlinger” blive interessante. Konfrontationen skal give mulighed for en mere nuanceret erkendelse af de to byers sjæl.

I leksika, encyklopædien og diverse ordbøger findes ordet ”spejling” i forskellige definitioner. Fælles for dem er, at en spejling er et spejlbillede, en spejlvendt afbildning, en gengivelse eller en efterligning. De fleste definitioner er indenfor matematik og fysik. Begrebet er dog også kendt indenfor psykologien.

Der indledes med en kort beskrivelse af de to byer. De viser ifølge forfatteren at lillebror-komplekset er berettiget demografisk (her vel begrænset til indbyggerantal) og kulturelt.

Bogen er inddelt i fem afsnit: Fortid/ældre tid, Arkitektur og byrum, Byliv og bymiljø, Kunst og skulptur samt Moderne arkitektur.

Fotografierne er, så vidt det kan konstateres, alle optaget om dagen, om sommeren (side 26 og 101 undtaget) og i medlys. Det er pæne billeder, men egentlige show-stoppere er der ikke tale om. Flertallet af billederne er af bygninger, som fylder hele billedfladen. Det kan i øvrigt konstateres, at der er mere blå himmel og solskin i Århus end i København! Mange af billederne kunne bruges som postkort som i bogen, der anmeldes nedenfor. Bortset fra tidsfaktoren.

Ideen med modstilling af billederne fra Århus og København giver ikke denne anmelder associationer til spejlinger. Det er mere: hér er et fotografi af vores, dér er et fotografi af deres. Altså en sammenligning af ligheder og forskelle. Ikke en spejling.

Bogen ligner de bøger, turister kan købe med pæne billeder af en by, de har besøgt, og som de ikke selv har kunnet fotografere lige så meget og lige så pænt.

ooOoo

Henrik Fode og Claus P. Navntoft er forfattere af bogen: Hilsen fra Aarhus og fra Anna.

Formålet med bogen er at fremstille en billedbog om Aarhus set gennem tidens postkort. Altså ikke at gennemgå selve postkortets historie. Forfatterne har scannet ca. 1300 postkort fra tiden omkring 1890 til 1930. Næsten 400 af disse er kommet med.

Forløberen for postkortet var brevkortet, som blev indført i Danmark den 1. april 1871. Det var et stykke karton i faste mål og med påtrykt porto. På forsiden skulle adressat og adresse skrives, medens bagsiden var til den skrevne meddelelse til adressaten. Der udstedtes en forordning om, at postbuddet ikke måtte læse bagsiden!  Forretningsverdenen fandt hurtigt på at skrive reklamer på bagsiden og fra begyndelsen af 1890´erne kom der billeder på bagsiden: billedpostkortet. Der blev ofte lagt en gråtone på for neden under billedet, hvor afsenderen kunne skrive en kort meddelelse. Fra 1905 ændredes forsiden, således at halvdelen af kortet var adressefelt og den anden halvdel kunne bruges til meddelelse. Billedet kunne nu fylde hele bagsiden.

De første postkort var sort/hvide fotografier. Senere blev de håndkolorerede og endnu senere med farvetryk. I nogle tilfælde findes postkort med samme motiv i sort/hvid og forskellige farvelægninger (side 170-171). Fotografering var ikke for alle og enhver, men for professionelle og enkelte eksperimenterende amatører. Fotograferne havde ofte en egentlig produktion af postkort og genbrugte optagelser efterhånden som teknikken udviklede sig.

Bogen er opdelt i 23 kapitler, hvor postkort illustrerer emnerne i de enkelte kapitler. Aarhus beskrives i bredeste forstand – både by, parker, skov, strand, slottet, landsteder, nabokommuner mm. Man kan læse/kigge i bogen fra flere vinkler, alt efter interesse. Postkort kan fortælle mange ting. Den første og måske mest oplagte vinkel er at studere gaders og bygningers udseende i bogens tidsperiode. Det er naturligvis en fordel at have lokalkendskab og at kunne sammenligne ”før og nu”, men byplanlæggere og arkitekter kan også studere billederne mere fagligt.

Og der er flere emner at opdage: mennesker, tøj, mode, biler, landskaber, fly, begivenheder, enkelte kendte personligheder, butiksfacader, sporvogne, tog, skibe og meget andet.

Uden at bryde posthemmeligheden alt for meget er det også en vinkel at læse, hvad afsenderne har skrevet. Et par eksempler:

”Hilsen fra Aarhus og fra Anna” er teksten på et kort fra 1905 optaget fra Sct. Clemens Torv mod Hotel Royal og den daværende Nationalbankbygning (side 69). Anmelderen læste først bogens titel som en venlig hilsen til forfatteren og journalisten Erik Nørgaard, men nej, det er fra et Aarhuspostkort.

En anden tekst viser en effektiv telegramstil på det lille grå felt for neden på kortets billedside: ”Smukt Vejr, Solskin, Blæsevejr, Maaneskin, Torsk, Rødspætter og Sild. Hilsen Onkel Emil og Ulla.” Billedet forestiller ”Hovedbanegaarden Aarhus” ca. 1900 (side 110).

Et enkelt billede er let skraveret, således at det skal forestille regnvejr! Personerne på kortet ser dog ud til at tage vejret med godt humør. (side 47).

Til hver emnegruppe har forfatterne dels tidsbestemt de enkelte postkort, dels skrevet en lille historisk forklaring til emnet og motiverne.

Nogle af motiverne er meget svære at stedfæste. Selv for lokalkendte. En medlæser foreslog at indsætte et lille kort med en rød prik og to vinkelstreger: ”Her står du – og du kigger dén vej”. Måske i næste udgave eller i en ny samling af postkort?

Bogen anbefales til alle, som bor i Århus eller har gjort det, men bestemt også til andre historisk interesserede. Der er mange ”næh” og ”aha” oplevelser i den.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
En bondepiges erkendelser
Noget om søhelten Peter Willemoes
Fredericia Fæstnings Historie, bd. 1-3