Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kaj Munk og Lolland – Mennesker Munk mødte

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 167

Af Anders Ellegaard

Vejen til Helvede er i tidens løb blevet brolagt med flere forskellige belægninger – alt efter talerens formål og hensigt. Ét af materialerne er skuffede forventninger. Talrige er de stridigheder, uvenskaber, retssager med mere, som har været resultatet af, at giver og modtager har haft forskellige forventninger til deres interaktion.

For ikke at få skuffede forventninger skal en kommende læser af denne bog nøje overveje og gøre sig klart, hvad det er, dens titel angiver. Her er ikke tale om en ny Kaj Munk biografi, som handler om hans liv og levned in extenso. Bogens emne er koncentreret om personer, som Kaj Munk har haft forbindelse med på Lolland. Også andet end personer er omtalt, men altid med en lollandsk vinkel eller forbindelse - herom senere.

Bogens første kapitler drejer sig om Kaj Munks biologiske forældre og deres slægter og om hans plejefamilie og deres slægtsforhold. Kaj Munks forældre, Mathilde og Carl Emanuel Petersen, døde henholdsvis 5 og 1 år efter hans fødsel. Efter et kort mellemspil et andet sted kom han i pleje hos Marie og Peter Munk. Han blev adopteret i en alder af 18 år og fik også deres efternavn. Bogen går i dybden med de enkelte familiemedlemmer i begge familier, og bagerst i bogen er der slægtstavler for Kaj Munks biologiske forældre.

I andre kapitler er omtalt naboer, genboere og andre personer, som Kaj Munk har kendt. I selvstændige kapitler er omtalt personer, som har haft særlig betydning for Kaj Munks første år indtil studentereksamen. Her skal nævnes folkeskolelæreren Martinus Wedsted og sognepræst Oscar Geismar, som begge havde stor indflydelse på Kaj Munk, og som havde en uvenskabsperiode, fordi den førstnævnte følte sig tilsidesat af den sidstnævnte i en artikel om Kaj Munk.

Flere af kapitlerne handler om piger, som Kaj Munk har gået i skole med eller kendt. Var Munk noget af en charmør? I flere kapitler er gengivet digte og lejlighedssange, som Kaj Munk har skrevet. Det første digt skrev han i en alder af otte år. Når man læser eller nynner lejlighedssangene fra fødselsdage, konfirmationer og bryllupper, ønsker man, at han havde haft en afsmittende virkning på nogle af de lejlighedsdigtere, man har været udsat for.

Et kapitel handler om sognepræst Julius Bachevold, som var meget indremissionsk, og som i øvrigt havde en stor menighed. Ovennævnte Oscar Geismar var grundtvigianer, men Kaj Munk havde et godt forhold til begge uanset trosretningerne.

De sidste kapitler i bogen omhandler forskellige emner med tilknytning til Kaj Munk – og som nævnt altid med en lollandsk vinkel. For eksempel prædikener i Landet Kirke, folkemøde i Christianssædeskoven, mindestenen i Opager, Kaj Munk-minder i Maribo, Kaj Munks prædikener og kirkelige handlinger på Lolland og bibliografi over Kaj Munks tekster med til knytning til Lolland.

Bogen har et fyldigt noteapparat med referencer til tekster og billeder. Det fremgår, at forfatteren har været meget grundig og haft adgang til både offentlige og private kilder. Sidst i bogen er der gengivelse i farver af Poul Henrik Jensens billedfriser ”Stationer på Kaj Munks livsvej” og ”Portrætter af hovedpersoner i Kaj Munks dramaer”.

Forsiden på bogens omslag er et fint lille farvetræsnit udført af kunstneren Ingemann Andersen, som også stammer fra Lolland. Det forestiller meget passende nogle nyudsprungne blå anemoner.

Bogen giver en række enkeltnedslag i Kaj Munks biografi i relation til Lolland og kan supplere en mere ”almindelig” biografi.

...

Siden er oprettet 10-03-2015

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Vanddråben
Sønderborg 1600-1800 med familien Karberg
Med arbejdet som rettesnor