Menu
Forrige artikel Næste artikel

Toldbygninger på Bornholm

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 991

Af Kirsten Lindberg, arkitekt m.a.a., dr.phil.

Smukt fremstillet er denne bog i grønt lærred med guldtryk og smudsomslag i douce grønne farver, der i den grad passer til det gamle postkort fra Gudhjem, der pryder forsiden. Det indre er også rosværdigt med et sobert lay-out og mange gamle fotografier i charmant bruntoning på et behageligt mat papir.

Det er endnu en gang Narayana Press, der har forestået en fin bog, og den erfarne grafiker Dorte Cappelen har sørget for den grafiske tilrettelægning. Så forfatteren har været i gode hænder med den fysiske fremstilling.

Forfatteren Mogens Lau har også selv en del erfaring inden for bogskrivning, ikke mindst i den bornholmske sfære og tidsskrifterne "Jul på Bornholm" og "Zise". Han har som ballast bifagseksamen i kunsthistorie, og så har han været ansat i toldvæsenet i 43 år. Det er specielt dette sidste, der i høj grad har præget manuskriptet.

Der er ingen tvivl om, at kendskabet til de mange toldkamre på øen er solidt for så vidt angår deres brug, men hvis man tager bogens undertitel for pålydende, forventes jo unægtelig en solid beretning om bygningshistorien. Den får man som læser desværre ikke.

Jo bevares, der redegøres da med geografisk hoveddisposition, dernæst kronologisk for de mange toldkamres eksistens. Men der berettes ingen steder om bygningernes ydre udover det allermest nødvendige, blottet for forståelse for arkitekturen. Symptomatisk er det, at der skrives "frontespice" i stedet for "frontispice" - det er her lægmandens formodning, der lægges til grund, ikke fagmandens kendskab til bygningstermer. En detaille er det, men nok så sigende.

På side 74 ses dog en arkitekttegning, et første udkast fra 1905 til en ny toldkammerbygning i Allinge. Her svinges billedteksten op til at fortælle om bygningens "finurlige udformning med to karnapper med vinduer på 1. sal, to kviste og en skorsten i taget samt en asymmetrisk anbragt dør i facadens sydende". Og det nævnes, at den passede dårligt til "den lokale byggeskik" - men som læser lades man i stikken, for hvad denne byggeskik indebar, får vi ikke en stavelse om. Det var dog ellers relevant i sammenhængen.

Der skrives meget om beliggenheden af den enkelte toldbygning, men stort set intet om bygningernes ydre eller indre endsige egenart. Bygnings- og arkitekturhistorie synes at være et lukket land for forfatteren.

Bogen er ikke rigtig gennemarbejdet. Der er alt for mange gentagelser. Flere steder er noget angivet dels i brødteksten, dels som billedtekst - på en side sågar i to billedtekster, altså tre gange på samme side. Det er enten en klar undervurdering af læserens opfattelsesevne eller et udtryk for en temmelig lemfældig redigering. Forlagsredaktøren Gunnar Jakobsen burde have fanget den slags.

Et andet eksempel er Nexøs toldkammerbygning, der blev totalskadet under russernes bombardement i maj 1945. Side 106 vises et fotografi deraf, og side 110 er gengivet et andet fotografi, som viser det samme.

Andre steder indeholder billedteksterne oplysninger, som mildest talt er bygningerne uvedkommende. Eksempelvis fortælles det side 96, at havnefogeden på billedet er ved at tage sig en pris; tjah... godt for ham måske, men faktisk skal man have lup for at se det, og relevansen må siges at være uhyre beskeden.

Eller side 88, hvor billedteksten til i øvrigt samme billede, som pryder smudsomslaget, benyttes til at filosofere over, at man i dag tiltror det at være en idyllisk folkelivsskildring (jamen, gør man da det?) - altså de mennesker der ses i front på postkortet - mens toldbygningen i baggrunden ikke værdiges et ord.

Så det, der ved første øjekast ser ud som en bog, man vil glæde sig til at indtage, og som har en stringent inddeling med indlægning og redegørelse for toldinspektoratet for øen fra 1784 til 1928, efterfulgt af et kapitel for hvert af områderne Rønne, Hasle, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Neksø, skuffer fælt.

Embedsmanden med kendskab til toldfunktionerne og deres historie på Bornholm har kastet sig over bygningshistorien - siger titlen - men det er ikke den historie, vi får. Det er en vitaminfattig og bleg omgang rodemos, der serveres på et smukt sølvfad. Det er svært at bevare begejstringen undervejs. Men det righoldige billedmateriale fortæller jo historie, og den kan man så fordybe sig i for dog at få noget ud af bogen. Konklusionen er, at bogen er en skueret.

Historie-online.dk 22. februar 2017

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Geddes kvarterkort 1757
Vejle i kunsten - kunsten i Vejle
Historiens fantastiske byer