Menu
Forrige artikel Næste artikel

Vikingelandsbyen i Albertslund – et historisk værksted gennem 20 år

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 203

Af Ida Munk

Bogens forfatter skriver i forordet om baggrunden for bogen: ”Mit arbejdsliv ligger nu bag mig, men jeg følte ikke, jeg kunne slutte helt, før jeg havde skrevet om Vikingelandsbyens spæde start. En historie som blev flettet sammen med mit liv og for altid vil have en helt særlig plads i mit hjerte. Det vil også alle de mennesker, der har givet mig chancen, og de som har været med til at skabe og udvikle Vikingelandsbyen gennem de første 20 år.” s.9.

Bogen er således især en personlig beretning fra lederen gennem 20 år. I forbindelse med Jørgen Poulsens fratræden blev der i februar afholdt et seminar af SAXO-Instituttet, Kbh Universitet, hvor publikationen ’Vikingetid i Danmark’ (red. H. Lyngstrøm og LG Thomsen, SAXO-Instituttet) med mere end 50 bidragydere præsenteret.

Bogen er med forfatterens egne ord ’en blandet landhandel’, der skal tjene flere formål: Den skal ses som en opfølgning på en tidligere udgivelse i Vikingelandsbyens regi og dermed tjene uddannelses- og forskningsmål, den skal være til inspiration for andre i arbejdet med fortiden, den er et forsvar for en styrket praktisk og kulturhistorisk dimension i fremtidens skole. Desuden skal medbyggerne af Vikingelandsbyen kunne ’se sig selv’ i bogen.

Bogen indeholder da også mange forskelligartede kapitler: Et særdeles nyttigt kapitel om vikingetid i Danmark, indleder bogen, hvor Jørgen Poulsen på kun 10 sider meget fint opsummerer bogen af samme navn fra SAXO-Instituttet, som indeholder den nyeste viden på feltet. Herefter omtale af de konkrete lokationer i Vestskoven. I kapitlet ’Historisk værksted – en gryderet’ er samlet mange forskellige elementer. Det belyser de teoretiske forudsætninger via en gennemgang af  konkrete personer og teoretikere, men indeholder også børnenes udsagn om det, de oplever og historier om konkrete læringsforløb. Her findes også forfatterens eget klare syn på, hvad en dannet samfundsborger har brug for: ” Jeg vil tillade mig at være stærkt betænkelig ved, hvordan vi klarer fremtidens udfordringer, hvis ikke vi alle i lærings - og dannelsesprocessen er blevet stimuleret i både praksis og teori- ’hånd og ånd’ - en vending vi ofte støder på, og som jeg anser for at være en falsk problemstilling. Hvordan kan nogen af os være hele mennesker, hvis der kun satses på halvdelen af vores potentiale? Det har vi ikke råd til som samfund betragtet. ” s. 44.

I kapitlet ’I lære som viking’ relaterer han det arbejde, der udføres i Vikingelandsbyen til folkeskolens fagbeskrivelser ved at citere disse i uddrag. Det står dog lidt uklart, hvordan og hvem der skal sikre kvaliteten i svendebrevets fagområder. Til gengæld har man fået meget anerkendende ord om Vikingelandsbyens arbejde som historiske værksted fra såvel kommunens borgmester som børne- og undervisningsminister Christine Antorini !

Bogen indeholder også et kapitel om venneforeningen. Forfatteren tillægger venneforeningens arbejde meget stor værdi og illustrerer med 5 breve fra medlemmer til forfatteren, som naturligt nok roses ihærdigt.

Kapitlet ’Rekonstruktion og eksperiment’ gennemgår det seriøse arbejde, Vikingelandsbyen har lagt i at rekonstruere og bygge bygninger, vej, bro og vogn i samarbejde fagfolk fra museer og universitet. Her kommer for alvor værdien frem af det arbejde som såvel skolebørn som voksne fra venneforeningen har udført gennem de sidste 20 år. Ikke mindst dette kapitel er fint illustreret af gode tegninger og fotos af arbejdets gang. Vikingelandsbyens evne til at samarbejde med andre af Albertslunds kommunale institutioner er også blevet afprøvet dog først i forbindelse med 20 års jubilæet i 2012, men igen kan man fremvise energi til at afprøve nye veje i formidlingen af vikingeperioden.

Mod slutningen af bogen gennemgås Vikingelandsbyens 20-årige historie år for år i et kapitel på 30 sider. Denne kronologi er utvivlsomt nyttig for venneforeningen og kommunen, men det betyder naturligvis også gentagelser i forhold til fremstillingen tidligere i bogen. Den fotomæssige side af afskedsreceptionen i 2013 for forfatteren samt hans fortælling i bilaget om egen opvækst og liv frem til pensionen gør bogen til også at være en meget personlig fortælling. Dette markeres ligeledes af afsnittet ’Tid til eftertanke’, hvor forfatteren reflekterer over Vikingelandsbyens anvendte metoder og nåede mål og her tilkendegiver sine håndfaste meninger.

Bogen giver samlet set et ujævnt, men godt billede af, hvordan Vikingelandsbyens entusiasme, åbenhed, videbegærlighed og evne til at samarbejde såvel på højt fagligt som politisk plan kan skabe værdier for et lokalt samfund og dets mennesker. Historien om Vikingelandsbyens 20 års virke vil givetvis være en god og konkret inspirationskilde for andre knap så erfarne historiske værksteder.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Lokal-, regional- og rigshistorie gennem 100 år
Vanddråben
Amager – den lysegrønne ø