Begravet ved havet
Af Leif Arffmann, tidl. provst
I 2016 udgav Museum Thy værket “Begravet i klitten”, om Vorupør Gamle Kirkegård. Nu fortsætter forfatteren Jimmy Munk Larsen med at beskrive Vorupør ”nye” Kirkegård, 100 år efter at denne blev taget i brug.
Der er tale om et særdeles spændende bogværk, med perspektiver, der kastes ud over lokalsamfundet og gør bogen til en særdeles læseværdig bog. Det hænger sammen med arbejdsmetoden, som forfatteren selv beskriver (s.12) ”Arbejdsmetoden har – med en enkelt undtagelse – været at lade gravmindet agere nøgle til historien”.
Denne arbejdsmetode har resulteret i en meget læseværdig bog. For det bliver tydeligt ved gennemgangen af de valgte gravminder, hvorledes det lille samfund i Vorupør har forandret sig i de 100 år, der er gået, siden kirkegården blev taget i brug.
Det, der er skrevet på gravminderne fortæller meget om, hvem de afdøde er, men så sandelig også hvem de levende er, som har forfattet inskriptionerne. Her er det den almindelige tendens, at gravminders inskription i vore dag skal være kort og ikke indeholde for mange oplysninger. Der betales nemlig for antal af bogstaver. Når vi går 100 år tilbage, så er det tydeligt, at gravmindet skal fortælle en historie, nemlig hvor og hvornår den afdøde er født, hvor og hvornår den afdøde er død samt hvilken rolle den afdøde havde i det lokale samfund. Den afdøde er ikke bare en enkel person, men er derimod en del af et fællesskab. Dette bliver tydeligt på kirkegården i Vorupør.
At være en del af et fællesskab bliver tydeliggjort i beretningen om ”Æ gammel Munk”, der ikke ville begraves på den gamle kirkegård, fordi han dèr ville blive en del af glemslen, mens han på den nye kirkegård ville indgå i det fællesskab, han i levende live var en del af. Derfor blev hans kone, der var død før den nye kirkegård stod færdig, da også gravet op og genbegravet på den nye kirkegård, så de, når tiden kom, dèr kunne hvile sammen med hinanden.
Gravminderne fortæller også om det religiøse fællesskab, for det er sjældent at se gravminder med en så stor variation af religiøse inskriptioner, det være sig fyndord, det være sig skriftsteder. Det er tydeligt, at der her er tale om et religiøst fællesskab, hvor viden om og kendskab til teologien står stærkt.
Det er naturligt på dette sted, at historien også er fortællingen om det hav der giver befolkningen noget at leve af, men som også forårsager katastrofer. Derfor fortæller gravminderne også om fiskeriets udvikling i Vorupør, men også om forlis og den sorg, der rammer det lille samfund, når nogle af fiskerne ikke vender tilbage i live, ja måske bliver derude. På samme måde beskrives tildragelser fra 2. Verdenskrig og de mennesker, venner og fjender, der dengang fandt deres sidste hvilested nær ved havet.
Alt dette får man god forstand af ved at læse Jimmy Munk Larsens bog. Det kan anbefales at anskaffe sig bogen, også som en alternativ ”turistguide” til dette område i Thy.
[Historie-online.dk, den 17. december 2025]
