Aarhus før & nu

Først kom den imponerende bog med før og nu billeder af København. Nu har fotografen Christian H. Nielsen skabt en fascinerende bog om Aarhus før og nu. Byen har gennemgået markante forandringer. Spørgsmålet var, om fotografen kunne genskabe billederne af steder med samme høje præcision, som det var tilfældet i bogen om København. Det må man sige er lykkedes i særklasse

Af Michael Koch

Selvom bymidtens vejnet nogenlunde er bevaret, er der sket meget i hele byrummet. Det har til tider været et stort detektivarbejde at finde det helt præcise sted, hvor et gammelt billede er taget. Dengang fotografen Peter Elfelt (1866 - 1931) tog de smukke billeder af Aarhus, var byen og bymassen et helt andet sted end i dag. Uagtet er der stadig mange fine gamle huse og andre pejlemærker at finde de helt præcis samme steder, hvor et gammelt billede blev taget i sin tid. Det er blandt andet i Aarhus Stadsarkiv, at fotografen har fundet de gamle billeder. Med utrætteligt arbejde har Stadsarkivet bevaret, digitaliseret og gjort kulturarven tilgængelig.

Blandt de ældste billeder i bogen er der nogle helt tilbage til 1860’erne. Det er tydeligt at se, hvor lille byen var dengang og specielt, hvor stor den til sammenligning er blevet i dag. Ud over Elfelts billeder stammer mange af bogens billeder fra Hammerschmidts fotosamling i Aarhus Stadsarkiv. Hammerschmidt Foto var en aarhusiansk virksomhed, hvis samling i dag rummer billeder taget af forskellige fotografer i byen fra 1860’erne og frem til 1930’erne. Fotovirksomheden udsprang af Hammerschmidt Kliché Fabrik, der blev grundlagt i 1892 som en stempel- og gravørfabrik. Selvom fotodelen af virksomheden ikke længere eksisterer, er den fysiske samling i dag digitaliseret. Den fysiske samling består hovedsageligt af glasnegativer.

Jernbaneforbindelsen mellem Aarhus og Grenaa blev taget i brug i midten af 1870’erne, og det gamle billede er fra 1900. Siden 2019 er strækningen blevet betjent af Aarhus Letbane, som suser forbi her i 2026.

Ud over det enorme arbejde med at genskabe de præcise optagesteder for de gamle billeder, for så at finde dem i nutidens Aarhus, var der et andet problem for fotografen. Han skriver, at det ofte har været en stor udfordring at få adgang til de steder, hvor fotografen stod dengang. Fra gadeplan har det som regel kunnet lade sig gøre uden de store problemer, men udsigtsbilleder taget fra private hjem, erhvervslokaler og kirketårne har været noget helt andet. Nielsen skriver, at tålmodigheden har været sat på prøve. Der har været lange mailkorrespondancer, og særlige tilladelser skulle søges og bevilges.

I bogen har historiker Doron Haahr skrevet billedtekster og beskrivelser. Haahr er historiker med speciale i Aarhus, og arrangerer mange byvandringer i Aarhus, hvor han fortæller byens historie. Alene billedteksterne rummer mange spændende fortællinger. Han skriver blandt meget andet, at Aarhus tredoblede sit befolkningstal fra 1880 til 1920. Fotograferne dengang må have set, hvordan byen blev industrialiseret og elektrificeret. Der kom et hav af skorstene til, der kom dampskibe i havnen, og sporvogne kørte på elektricitet i gaderne. 

 Åen midt i Aarhus kaldes også “Byens moder”. Hun har været gemt væk i rør og under asfalt. I 1898 var åen fritlagt, men stank efter sigende noget så forfærdeligt, så den blev gravet ned. Det ene billede viser åen overdækket i 1960, det andet er fra 2024. Nu er der levende byrum, med nyplantede store træer og rent vand

Elfelt skabte også flere af de allerførste film, der er optaget i Aarhus. Den første hedder Skt. Clemens Bro i Aarhus og er fra 1902. I den ser man en hestesporvogn køre over Skt Clemens Bro, men i 1904 kørte de første elektriske sporvogne over broen. Åen midt i byen er blevet kaldt byens moder, og det var ved dens udløb i bugten, at vikingerne først bosatte sig i 700-tallet. De kaldte byen Aros, som på olddansk betyder Byen ved åens munding. Aarhus, Ribe og Hedeby er Danmarks nok ældste byer, og Aarhus blev efterhånden knudepunktet for trafik og handel. I 900-tallet blev der anlagt en vold omkring byen, og byen holdt sig i mange århundreder indenfor denne vold. Ligeledes i mange år var alle huse af bindingsværk, og intet var højere end to etager.

Bymidten set fra rådhustårnet. Det gamle billede er fra 1941. Bemærk Aarhus Ø der ikke er på det gamle billede

Domkirkens tårn blev bygget af biskop Jens Iversen Lange i 1400-tallet. Uden dette tårn var mange af bogens gamle udsigtsbilleder nok ikke mulige. De flotte udsigtsbilleder er noget helt særligt, for læseren kan studere længe og få et blik ind i livet af dengang. Et nyere projekt kan også fascinere bogens læser. I 1960 var åen, Byens Moder, gemt væk i rør under asfalt. I 2024 blev åen fritlagt, og den fremstår med flot byrum og større nyplantede træer. I 1898 var åen også frilagt, men efter sigende stank den noget så forfærdeligt. Bogens billeder af i dag viser en by, som mange kender, og i de senere år også en by som mange af de lokale har en holdning til. Nogle mener, der bygges for tæt, for meget og for højt, men det er slet ikke en problematik, der indgår i bogen. Bogen har heller ikke svaret på fremtidens Aarhus, men kan derimod vise den enorme forskel fra dengang til i dag. Bogens billeder af i dag er alle taget af fotografen med det mest moderne digitale udstyr. Fotografen skriver, at han er ambassadør for et kameramærke, og derfor optager med det bedste de har, og hans billeder er alle så store, at han kan forstørre dem til meget store plakater til udstillinger.

Hver eneste gang læseren bladrer til en nye side, er det slående, så høj kvalitet både gamle billeder, nye billeder og bogens kvalitet er. Det er sjældent set bedre fotoarbejde, og anmelderen kunne dårligt lægge bogen fra sig. Uanset, om man bor i Aarhus eller ej, er fotografens præstation ganske enestående. De gamle billeder er gode, men de nye er optaget med stor viden om teknikken, ligesom billederne tegner så skarpe, at det er som at stå på stedet og nyde byen. En meget vellykket præstation gennem hele bogen.

[Historie-online.dk, den 8. april 2026]