Misforståede menneskerettigheder

Af Jytte Kjær Schou

Et vægtigt, sagligt og velfunderet indlæg i den ofte følelsesladede og diffuse debat om menneskerettigheder.

Bogen bidrager til en korrekt forståelse af menneskerettighedernes indhold og funktion baseret både på kendskab til juraen og historien. Forfatteren er dr. jur. og professor ved Københavns Universitet og har skrevet flere lærebøger. Han udtrykker sig klart og koncist på et højt fagligt niveau. For at lette læsningen er brødteksten ikke tynget af noter. De er i stedet anbragt bagest i et omfattende noteapparat med referencer og links. Emnet er komplekst, så bogen kræver en opmærksom læser, men det er ikke nødvendigt med en juridisk baggrund. Bogen burde være pligtlæsning for politikere, journalister og andre meningsdannere, der her får retsgrundlaget for at fortolke menneskerettighederne, så de ikke strider mod dansk retsopfattelse.

Bogens undertitel ”Hvordan ureflekterede syn på menneskerettighederne har skadet demokratiet og retsstaten” afspejler klart bogens hovedbudskab. Forfatteren dokumenterer, hvordan beslutningsmagten gennem årene er flyttet fra København til Strasbourg, og hvordan man med forholdsvis enkle lovgreb kan føre magten tilbage. Der hviler ofte et stort politisk pres på de enkelte lande, men der er eksempler på, at flere medlemslande ikke har fulgt Domstolens domme uden at det er kommet dem til skade.

Forfatteren nuancerer menneskerettighedsbegrebet og viser, at det ikke er et entydigt begreb, men bundet til tid og sted, og det ændrer sig i takt med de værdipolitiske holdninger i samfundet, mens det for Domstolen og menneskerettighedsforkæmpere er uangribelige sandheder. Praksis fra Strasbourg er kommet til at veje tungere end vores egen lovgivning. Domstolens aktivistiske holdninger manifesterer sig på mange områder i samfundet, men især sager om udvisning af kriminelle udlændinge har skabt røre. Centralt placerede jurister har forholdt sig stærkt kritisk til Domstolens aktivisme, men da de ytrer sig i fagtidsskrifter, er deres stemme ikke tydelig i debatten.

Bogen påpeger Domstolens retssikkerhedsmæssige og demokratiske svagheder. Siden sin etablering i 1959 har den mistet sin oprindelige tilsikrede integritet. Forfatteren kalder Domstolen for en politisk domstol med enorm politisk og juridisk magt, selv om medlemslandene ikke er forpligtet til at følge dens domme. Der er en stigende utilfredshed blandt medlemslandene over Domstolen. Den hidtil stærkeste reaktion kom fra Mette Frederiksen, der sammen med otte andre regeringsledere gav udtryk for bekymring over Domstolens aktivistiske fortolkninger i udvisningssager, som tilsidesætter hensynet til ofrene og gør det vanskeligt at udvise kriminelle udlændinge.

Det er nødvendigt med en åben debat om Domstolens fortolkning af menneskerettighederne, men da emnet indeholder en mangfoldighed af komplekse og mangefacetterede problemstillinger, er der brug for en indgående politisk debat og sagkyndige undersøgelser, inden man kan præsentere befolkningen for reelle valg. Mads Brydes præsentation af de juridiske skridt, som Folketinget og regeringen kan vælge imellem, og deres forskellige virkninger og deres politiske pres, gør bogen til et glimrende grundlag for den nødvendige saglige debat.

[Historie-online.dk, den 6. maj 2026]