Xi Jinpings Kina
Af Christen Bonde
Det er en halvflov floskel, men det er ikke til at komme uden om Kina i disse år, hvis man følger blot det mindste med i mediernes skildringer af internationale forhold. Denne bog giver en tiltrængt baggrundsforståelse for de verdensomvæltninger, vi er vidne til.
Og vist indeholder bogen et nødvendigt element af historisk baggrundsviden for at kunne forklare det, vi ser i dag. Men forfatternes fokus er på nutiden og fremtiden.
Anne-Mette Barfod har interviewet Kina-eksperten Kjeld Erik Brødsgaard, professor ved CBS. Sidstnævnte har gennemlæst de nedfældede ord og kvalificeret yderligere.
Kjeld Erik Brødsgaard har for nylig stået i spidsen for EU-projektet China Horizons, der skulle give indspark til, hvordan man i Europa skulle forholde til det fremadstormende kæmpeland – et land, der ikke længere kun producerer billige plasticting, der er født til at gå i stykker, men som er transformeret til en højteknologisk kæmpe med ekspertise i alle led af produktionskæden.
Kina fremstår i denne tid som bannerfører for både det regelstyrede internationale samarbejde og den grønne omstilling. Bogens modbillede, den tidligere indehaver af denne rolle, forlader derimod den ene internationale aftale efter den anden, tiljubler den fossile energi og skaber global usikkerhed. Modbilledet er selvfølgelig USA under præsident Trump.
Men som forfatterne gør opmærksom på, så er det kinesiske mål ikke at fodre den liberale, vestligt dominerede verdensorden. Kina har sin egen dagsorden om at gøre sig fri af den magtkonstruktion, vi i vesten har lært at holde af.
Hvor stiller det verden? Europa? Danmark?
Bogen adresserer på oplysende vis disse spørgsmål og dilemmaer uden færdige løsninger, udover at vi i Europa skal til at stramme os an.
Bogen indeholder udover de 15 kapitler et forord, kapitelresumé, litteraturliste, og et delvist mangelfuldt register, hvor bl.a. frihandelsorganisationen WTO – som spiller en afgørende rolle for Kinas adgang til verdensmarkedet og dermed dets økonomiske succes – mangler, selvom emnet naturligvis optræder i bogen.
Samlet set giver det nogle korte kapitler, hvor de fleste emner behandles overflyvende, til tider summarisk. Mere end én gang sidder læseren tilbage med spændende vinkler, man ønsker uddybet. Dansk erhvervsliv og samhandel i Kina er blot ét af disse emner.
Når de forskellige landene i EU har svært ved at finde fælles fodslag overfor Kina, forklarer forfatterne overbevisende, at det i høj grad hænger sammen med karakteren af landenes udenrigshandel. I Danmark er samhandelen med Kina langt mindre end den tilsvarende med USA; i tilfældet Tyskland forholder det sig omvendt. Dette medfører forskellige prioriteringer og udmeldinger. Igen en virkelig interessant pointe, som jeg gerne så yderligere empirisk ud- og underbygget.
Udfordrerne til USA's verdensdominans har været flere, fra Sovjetunionen i 50´erne til Japan i 80´erne og Kina i dag. Forfatterne beskriver, hvordan det lykkedes amerikanerne at gøre sig kvit med truslen fra Japan. Det skete ved, at man pressede Japan til at opskrive sin valuta i forhold til dollaren, hvilket afgørende forringede det Østasiatiske lands eksportevne.
Det irriterer, at bogen ikke er helt klar i spyttet om, at det kun delvist er lykkedes USA at tvinge Kina til en tilsvarende valutaopskrivning. Måske er præsident Trumps toldforhøjelser især overfor Kina – som han benyttede allerede fra sin første præsidentperiode 2016-20 – delvist et forsøg på at adressere de angiveligt ulige handelsforhold ad denne vej?
Trods de ovennævnte anfægtelser har jeg været glad for at læse bogen; en bog, som opfyldte dens ambition – at oplyse og give læseren en baggrund for at komme bag nyhedsstrømmen.
[Historie-online.dk, den 6. maj 2026]
