Arkivernes Dag 2018
Menu
Forrige artikel

Arkivernes Dag 2018

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 357

 

Sammenslutningen af Lokalarkiver afholder som sædvanlig Arkivernes Dag. Det sker den 10. november, hvor der vil være forskellige arrangementer på lokalarkiver over hele landet. Se SLA's hjemmeside

Fx. i Assens:

Lørdag d. 10. november kl. 10-14 afholder Assens Lokalarkiv, traditionen tro, Arkivernes Dag.
Kom og se en række spændende billeder fra Assens havn og Assens by, fotograferet af Hugo Matthiessen i 1926. Arkivernes Dag er et landsdækkende arrangement, som altid finder sted den anden lørdag i november. Her slår landets arkiver dørene op og byder indenfor.
Assens Lokalarkiv i Foreningshuset Gasværket, Ramsherred 52, i Assens.

Eller i Tommerup:

Lørdag den 10. november i Rytterskolen kl. 10-16 – Arkivernes Dag byder på udstilling, billedshows og udgivelse af kalenderen 2019. 

Kl. 10. Lokalarkivet i Brylle slår dørene op til Åbent Hus.
Den lokalhistoriske kalender 2019 udkommer. Hent den i arkivet. 50 kr. for medlemmer, andre 75 kr.

Kl. 10-16. I anledning af 1. Verdenskrigs slutning for 100 år siden vises en udstilling om året 1918, hvor 4 års krig endelig sluttede – for at blive afløst af den spanske syge, som 14.000 danskere bukkede under for.

Kl. 10 formiddag vises et lyd- og billedshow omkring besættelsesår i Tommerup. Der efterlyses i samme forbindelse lokale fotos, anekdoter og historier fra 1940-45. Kom og fortæl.

Kl. 14 eftermiddag lukker arkivet, men dagen fortsætter med det traditionelle billedshow i skolestuen, hvor der vises et udvalg af de mange spændende billeder, der er afleveret til arkivet i årets løb. Det afføder gerne en god snak, og man må meget gerne give sit besyv med. Der er billeder fra hele den gamle Tommerup Kommune. Alle er velkomne og der er kaffe på kanden.

Lokalhistorisk Arkiv
Ryttergade 3, Brylle
5690 Tommerup

Historie-online.dk, den 30. oktober 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ni raske dage på Sporvejsmuseet
Børns møde med kunst og kultur
Vikinger holder marked på Fyrkat