Menu
Forrige artikel

Roskilde Museum bliver 90

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1993

 

Den 9. november fejrer Roskilde Museum 90-års fødselsdag - og alle er inviteret! ROMU holder et brag af en fest, der fejrer både Roskilde Museum og Roskilde Museumsforenings flotte jubilæum. Det betyder, at museet holder åbent fra kl. 11-17, og der er GRATIS ENTRÉ hele dagen.

Dagen bliver fejret, som kun en rigtig fødselsdag kan - med taler, fællessang, kage og aktiviteter for alle aldre. Derudover har du dagen igennem mulighed for at komme tæt på de historier, som fylder museets udstillinger, når museets medarbejdere står klar til at fortælle om spændende, og måske ukendte, sider af historierne og er klar til nysgerrige spørgsmål og en god snak.

Allerede fra kl. 11 kan du gå på en spændende skattejagt i museets udstillinger, udfordre dine venner og familie i quiz og leg, eller prøve at vinde et årskort i vores Instagram-konkurrence (#ROMU90).

Om eftermiddagen fortsætter fødselsdagsaktiviteterne på hele museet, og så vil der være spændende oplæg i udstillingerne. Her kan du høre om de sjove og interessante historier bag vores udstillinger og genstande – vidste du f.eks., at der var spanske soldater i Roskilde under Napoleonskrigene? Eller at museet har en Jomfru Maria-figur med en hemmelighed?

Hør om dette og meget mere, når ROMU åbner dørene på Roskilde Museum d. 9. november.

Læs det samlede program for dagen her.

[Historie-online.dk, den 29. oktober 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 31: Kinderdijk og Zaanse Schans i Holland
Schumann-udstilling på Cirkusmuseet
Knud W. Jensen - Historiens Aktører nr. 51