Skæbner i krig
Med 29 fortællinger fra besættelsen, blandt andet fortalt gennem interview med en lang række personer, får læseren meget nærværende og stærkt personlige indblik i personernes liv og tanker omkring besættelsen. Velskrevet og spændende er der i bogen indlevelse i særklasse.
Af Michael Koch
Knap 400 sider kan lyde af meget, men i realiteten vil man som læser ønske, at der var endnu flere. 29 fortællinger opdelt i særskilte kapitler giver dybe indblik i mange interessante personers oplevelser og minder fra besættelsestiden. Det er med meget stor fortællelyst, at forfatteren griber opgaven og fører læseren gennem bogen. Det handler tit om kendte personligheders ofte ufortalte øjeblikke og indre tanker om livet mellem 1940 til 1945. Alene takkelisten rummer utallige personer, ligesom bibliografien er alenlang med mange markante og vigtige bøger. Forfatteren har også talt med og interwievet en meget lang række historikere, forfattere, museumsinspektører og lokalhistorikere. Selvom det ikke ser ud til, at bogen er direkte fagfællerevideret, så er den alligevel. Forfatteren har nemlig spredt nævnte opgave ud og lyttet til historikere og andre, som har bidraget til det gode resultat, bogen er. Det er en nærværende fortalt bog, som trækker læseren ind i forfatterens store arbejde med at personliggøre fortællingerne.
Bogens første fortælling handler om fundet af en lille død pige i nærheden af fyret på øen Omø. Det var på befrielsesaftenen, og selvom pigen på omkring tre år var fundet på stranden, var hun fuldt påklædt. Hun havde endda flot og rent tøj på samt nye støvler, og hun lå ren og tør i en kasse. Mysteriet rulles ud i bogen, men der findes ingen forklaring. Et ægte mysterium. Der skrives også om en ung, tysk soldat, som hadede krigen og derfor flygtede med en anden soldat, mens hans skib lå på værft i Svendborg. En spændende fortælling og den unge mand kom endda også til Omø, hvor han blev hjulpet af lokale. Det vil være ufint at uddele flere guldkorn fra de to fortællinger. Det skal læseren selv hav lov til at afdække. Det er det hele værd.
Den lille ukendte pige på omkring tre år på båren i Omø Kirkes kapel. Hun blev fundet død ved Omø Fyr på Befrielsesdagen. Det er stadig en gåde, hvem hun var, og hvorfor hun lå fint påklædt i nærheden af fyret
Vi lærer også en ung sergent at kende. Han havde det forfærdelige lod at blive en af de dræbte den 9. april 1940. Fortællingen er stærk og meget velskrevet. Der er også historien om de franske og russiske krigsfanger, som i en flydedok strander ved Påø på Langeland på befrielsesdagen. Det er personligt for forfatteren at fortælle denne historie, da Lundbye er fra Langeland og har hørt om denne stranding mange gange i sin opvækst på øen. Det er også en langelænder, der er hovedpersonen i en anden af bogens fortællinger. Efter en hård og lang uddannelse og to brækkede ben blev den unge mand faldskærmssoldat i 87th Airborne Field Regiment. Dette regiment blev kaldt De Røde Djævle under krigen. Den unge mand deltog også i mødet med det berømte immigrantskib Exodus 1947. 15 forsøg skulle der til, før det lykkedes at standse skibet med 4.546 jødiske flygtninge ombord ud for Haifa i Palæstina. Det var briterne, der ikke ville have skibet til kaj. I stedet for det kommende Israel blev flygtningene tvunget til at lade sig sejle til Frankrig. Vores dansker fra Langeland var med på fængselsskibet Ronnymede Park til Marseille.
Det bliver personligt for forfatteren, når efterkommere af en anden lokal fra Svendborg og hans familie bærer et tungt minde om en far, som blev skudt af Peter-gruppen under besættelsen. Forfatteren kender de jævnaldrende efterkommere. Det er en stærk og imponerende fortælling. Dem er der mange af i bogen. Der er en ligeledes stærk historie om en drengs møde med Gestapo. Den 16-årige dreng fik to maskinpistoler i nakken og skulle vise vej til en forstanders bolig. Den fortælling bliver personligt fortalt til forfatteren af den nu 96-årige “dreng”. Der er rigtig mange af bogens fortællinger, som har en personlig indgangsvinkel. Denne gang er det eksempelvis en gammel skolekammerat, som er kilde til en historie i bogen.
Forfatteren og den 95-årige Hans Müncheberg, som deltog i Slaget om Berlin i 1945. Bogen på billedet er Münchebergs selvbiografi
Persongalleriet i bogen er enormt. Læseren bliver aldrig træt af bogen. Der er hele tiden nye, spændende og overraskende historier i bogen. Fortælleglæden er i topform, og Lundbye må have et enormt kendskab til stofområdet. På den ene side vil anmelder rigtig gerne fortælle meget mere om de mange historier og personer i bogen. På den anden side er det synd at afsløre og fortælle ret meget, for læsere af bogen skal selv have glæden ved at pakke alle de spændende sider ud. Men et par af bogens deltagere bør nævnes: Vigga Bro, Niels Ersbøll, Margrethe Auken, Ib Michael, Sepp Piontek og Kjeld Nørgaard.
Kjeld Nørgaard, hvis stemme vi aldrig vil glemme fra eksempelvis Kaj og Andrea, gav sit sidste interview til forfatteren. Det handlede om dengang, hans barndoms gade blev knust af russiske bomber i Rønne. (Foto: Bornholms Museum)
På knap 400 sider kan enhver med selv den mindste viden om besættelsen få et solidt indblik i, hvordan det var at leve i Danmark mellem 1940 til 1945. Bogen flyder over med spændende fortællinger, som varieres velskrevet, så læseren kun vil se mere. En fornem præstation i forfatterens første bog.
[Historie-online.dk, den 1. juli 2026]