Kampen - De militære kampe i Danmark 29. august 1943
I hele to bind gennemgår forfatteren alt det, der førte til slutningen på samarbejdspolitikken. Den 29. august 1943 klokken 04.00 skiftede Danmark med et slag fra at leve under samarbejdspolitikken til at føre en ny politik. Bøgerne fører læseren fra 9. april 1940 til 29. august 1943. Der lægges specielt vægt på de elementer, der førte til den 29. august. Bøgerne har mange nye vinkler på besættelseshistorien
Af Michael Koch
Det første bind starter med tiden inden den 9. april 1940. Det dækker hele forløbet frem til 29. august 1943 kl 04.00. Bindet er langt fra en samlet besættelseshistorie, men beskriver derimod hele den udvikling, der gjorde, at situationen endte med et militært opgør 29. august 1943. Bogen er meget grundig med visse elementer, mens andet og stof, der er meget alment kendt, bevidst er udeladt. “Kampen” er skrevet ud fra forfatterens generelle nysgerrighed: Hvorfor gik der tre år, før den danske hær og flåde blev afvæbnet? Hvad foregik der under afvæbningen? Hvilke motiver og aktører førte til afvæbningen?
Tyskland tolererede i august 1943 ikke længere, at Danmark havde egne militære styrker. Den militære operation var beordret af Værnemagtens overkommando, OKW. Ideen var fostret af den tyske hærs øverstbefalende i Danmark, General Hermann von Hanneken. Han havde arbejdet intenst i flere måneder for denne afvæbning. Det var ham, der stod med ansvaret for, at Jylland kunne forsvares mod allierede angreb. I det tilfælde ville han ikke faldes i ryggen af en væbnet dansk hær. Det er i øvrigt vigtigt at huske, hvorfor Danmark blev besat. Tyskerne ønskede at kunne føre krig fra Norge. Det var kun muligt, såfremt der var klar forsyningslinje mellem Tyskland og Norge.
Bind 1. er meget fokuseret og meget velskrevet med mange utrolige detaljer, som er til hjælp og interesse for både nye og garvede besættelsesinteresserede. Bogen kan ofte tage en afstikker til perifere historiske hændelser. Forklaringerne på dette kommer dog hver gang. Forfatteren taber aldrig tråden, der er konstant mening med sidesporene, som hver eneste gang vender tilbage til “sporet”.
De mange forskellige emner og kapitler i bind 1. er behagelig opfriskning af stoffet. Bogen kommer omkring SOE-agenternes ankomst, englændernes nedkastning af containere, krigen på østfronten og mange flere emner og steder. Det voksende modstandsarbejde op gennem sommeren 1942 bliver også beskrevet. Igen har forfatteren en bundsolid viden, som bliver formidlet spændende og relevant. Telegramkrisen (Christian 10. svarede Hitler meget kort på et fødselsdagstelegram, hvilket Hitler blev fornærmet over) er grundigt gennemgået, ligesom de mange ændringer i den tyske overkommando i Danmark. Der var markante stramninger, og der var ændringer i persongalleriet i toppen af besættelsesmagten.
Kapitel for kapitel gennemgår bind 1 situationen i Danmark et halvår ad gangen, frem til 1943. For 1943 har hver måned sit kapitel, det begynder at spidse til. Fra juli og gennem august bliver bogen langt mere detaljeret. Udviklingen beskrives måned for måned, og det er formidabelt godt beskrevet. Igen formår forfatteren at skrive om forhold, som læseren skal være meget garvet for at kende i forvejen. Det er stilhed før stormen, den begynder den 29. kl. 04.00.
Bind 2. starter præcis hvor det første bind slutter. Nu var situationen en helt anden. Tyskerne havde tidligere fået meget dansk materiel tilført, uden at det havde den helt store betydning for krigen. Den hurtige overgivelse 9. april 1940 betød, at danskere ikke var specielt velsete i udlandet. Danske søfolk på orlov i England oplevede, at englænderne grinende sagde “fight like a Dane”, underforstået, at man slet ikke kæmpede. Den 29. august blev der godt og grundigt ændret på det billede af danskerne.
Både herhjemme og i udlandet gik billedet af den sænkede danske flåde rent ind. Viceadmiral Vedels ord “sænk flåden” hjalp på den danske selvforståelse, selvom mange hellere ville have kæmpet. Modstandsbevægelsen var blevet stærk, SOE gjorde sit, og nyheden om de strejkende danskere begyndte at rette op på den nationale selvtillid. Alt det danske skal ses sammen med, at det for alvor begyndte at gå tilbage for tyskerne. Østfronten, hvor omkring 250.000 tyske soldater var fanget i Stalingrad, var også af stor betydning for Danmark.
I kølvandet på det strejkende Danmark så man optøjer, slagsmål, demonstrationer og mange udviklinger heraf. Der blev sat ild til værnemageres virksomheder, og BBC udsendelserne, modstandsarbejdet og igen SOE var gnisten for den almindelige befolkning, der nu så mulighederne for ved fællesskab at gøre oprør mod tyskerne. Det var ikke landets ministre og regeringen, der opfordrede til modstandens vej, det var mange forskellige individer blandt den danske befolkning. Med Scavenius som regeringsleder var man kommet for langt væk fra folket, og så tog folket til orde. Den tyske general L. von Kaupisch anså ikke, at de danske soldater fejlede noget som helst, men i stedet de danske officerer. Havde han i stedet sagt at det var 20 års dansk forsvarspolitik der fejlede, så havde han skudt ganske præcist. Det politiske system og den militære topledelse fungerede ikke sammen, og det siver langsomt men sikkert ned gennem systemet. Det er en af forfatterens pointer i bogen.
De to bøger var meget fokuserede og forløbet i besættelsen meget velbeskrevet. Der er meget stor læseglæde i de to bøger, som bidrager til vores fælles arv om besættelseshistorien. Det var informativt og med mange spændende vinkler, at forfatteren satte scenen til historien om 29. august 1943.
[HIstorie-online.dk, den 31. marts 2026]
