Menu
Forrige artikel

Sølvmønter i Bredebro

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 592

 

Nyt sølvfund på mark uden for Bredebro bygger oven på et fund, der blev gjort i 1985. Det betyder, at i alt 14 kilo eller mere end 500 sølvmønter nu er fundet det samme sted – og det gør fundet ved Bredebro til det hidtil største skattefund fra svenskekrigene.

På en mark ved Sønder Vollum ved Bredebro fandt en karl i 1985 to store sølvmønter. Museet kom til og i samarbejde med karlen og gårdejeren blev der i alt fundet 329 mønter. Skattens yngste mønt var fra 1642, hvilket vil sige, at skatten sandsynligvis er lagt i jorden på den tid, da den svenske general Torstenssons tropper drog hærgende gennem landet i forbindelse med Christian 4.’s sidste krige mod Sverige.

Men var hele skatten fundet? Sådan tænkte de to detektorførere Emile Steenbergen og Thomas Christensen, som i foråret 2020 gik ud for at lede videre. Svaret var et nej - hele skatten var endnu ikke fundet, for i løbet af få dage stødte de på yderlige 165 store sølvmønter, og senere er endnu flere mønter fundet. Skatten fra Sønder Vollum er nu på godt 14 kilo sølv eller mere end 500 mønter, heraf de fleste daler. Dermed er skattefundet større end det hidtil største fund fra samme periode, som er på 463 daler.

Daler er en stor sølvmønt med en vægt på cirka 29 gram. Mønten blev brugt og præget over hele Europa i 1500-1600-tallet, og fungerede på den vis som en forløber for Euroen. De fleste af de 500 mønter er daler, men skattens mønter kommer fra flere end 52 byer og lande – nogle endda fra Mexico – og giver dermed et helt unikt indblik i, hvordan den globaliserede valuta allerede dengang flød rundt i hele Europa.

Museumsinspektør, arkæolog Anders Hartvig, Museum Sønderjylland, siger:

Det er et kæmpestort, spektakulært og interessant fund af den slags, som vi ikke gør særligt ofte, og det er den største sølvskat blandt 80 lignende skatte. Mønterne i skatten må være en meget rig bondes opsparing, og den viser hvilke mønter, der cirkulerede i samfundet på den tid. Måske har sølvskattens ejer været en del af den store studehandel langs Vadehavet, men hvem han var, er fortsat uvist. Sølvskatten giver derimod et billede af en globaliseret verden, hvor mønter fra Italien havde samme værdi som mønter fra Sverige. Det var daler, som man havde tillid til”.

Museumsinspektør Anders Hatvig med en del af sølvskatten. foto Museum Sønderjylland

Efter flere år med krig må befolkningen på den tid have været klar over, at det gjaldt om at få eksempelvis mønter gemt af vejen, så man ikke kunne blive plyndret, forklarer Anders Hartvig.

Man kan levende forstille sig den rædsel, der må have været i et samfund, der gang på gang blev udsat for krig og hærgen. Mange af mønterne har aftryk af kobber på sig, sandsynligvis fordi de har været begravet i en eller flere kobbergryder. Gryderne må være blevet gravet ned i moseområdet ved åen, da rygterne begyndte at løbe om, at de svenske tropper nærmede sig. Da skatten ikke siden blev hentet tilbage, tyder meget på, at dens ejer døde i forbindelse med den angreb fra den svenske general”, siger Anders Hartvig.

Nu bliver mønterne sendt til Nationalmuseet, hvor de skal danefævurderes. Det er Nationalmuseet, der bestemmer hvilken dusør for danefæet, der skal udbetales til de to detektorførere.

Anders Hartvig siger:

”Efterfølgende skal de nyfundne mønter genforenes med de mønter, som blev fundet i 1985. Forhåbentlig får vi en dag mulighed for at udstille alle mønterne sammen hos os i Arkæologi Haderslev. Indtil da kan vi trøste os med, at vi i udstillingen her i Haderslev allerede viser 100 af de mønter, der blev fundet i 1985”.

En del af sølvdalerne. Foto Museum Sønderjylland

[Historie-online.dk, den 7. september 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 36, 2021
No man is an island
Vintersolhverv på Fyrkat