Menu
Forrige artikel

Sønderjylland i kirkehistorien

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 992

 

Selskabet for Danmarks Kirkehistorie indbyder til
Genforeningsseminar
Sønderjylland i kirkehistorien
Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet Fredag 15. november 2019 kl. 13 – 16.30 (Karen Blixens Plads 16, auditorium 8B-1-14)

Som optakt til fejringen af hundredåret for genforeningen har Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Afdeling for Kirkehistorie ønsket at fremdrage forskellige aspekter af den til tider meget forskellige kirkehistorie i Sønderjylland og resten af Danmark. Det er et forløb, der strækker sig over lang tid, fra hertugdømmernes særlige historie på reformationstiden til den sønderjyske kirkes særstilling i folkekirken endnu i moderne tid.

Seminaret vil beskæftige sig med flere sider af kirkekunsten, fromhedslivet, kirkeret og missionshistorie i Søn-derjylland, før og efter genforeningen i 1920. Alle interesserede er velkomne.

Program for Genforeningsseminar – Sønderjylland i kirkehistorien – fredag 15. november 2019
13.00 – 13.30 Fhv. arkiv- og forskningsleder, dr. phil. Lars N. Henningsen

Sønderjylland og Kongerigets kirkehistorie - et besværligt samliv
Siden reformationen levede det meste af Sønderjylland adskilt fra kirken i Kongeriget. Landsdelen var en bro for kirkelige strømninger mellem syd og nord, og selve landsdelen var delt af en kirkelig kultur- og sproggrænse. I 1797 blev den f.eks. en liturgisk forsøgsmark for oplysningstidens teologer. Foredraget vil trække lange linjer i en kirkehistorie, som var anderledes end den danske og stille spørgsmålet: Indebar den danske folkekirke et nybrud eller en genforening for Sønderjylland?

13.30 – 14.00 Lektor, lic. theol. Carsten Bach-Nielsen
Fra Ernst Sauermanns regeringstid. Kirkerne og kunsten i begyndelsen af 1900-tallet.
Ernst Sauermann (1880-1956) prægede kirkekunsten i og omkring sin fødeby Flensborg og analyseres her i lyset af de fremherskende kunstretninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den grafisk elegante Schleswig-Holsteinische Kunstkalender var talerør for en ny slesvig-holstensk bestræbelse på at vedgå en gæld til og at bygge bro til Danmark. Her publiceredes også de initiativer, der blev taget på kirkebygningsområdet. Genforeningen medførte i Danmark en ensidig kritik af alle tiltag fra den tidligere forvaltning. Spørgsmålet blev, hvad det specifikt danske i grænselandet så skulle være.

14.00 – 14.30 Fhv. sognepræst og generalsekretær Carl Christian Jessen
Før 1920 – kirken under biskop Kaftan.
I Nordslesvig var gudstjenesten, bortset fra købstæderne, i hovedsagen dansk i liturgi, salmesang og prædiken, varetaget af tyskuddannede og germansk sindede præster, støttet af en besindig kirkeadministration med nordslesvigeren Kaftan i spidsen.
Hertil kom den stærke Indre-Missionsbevægelse, ydre mission (Breklum) og diakoni (Flensborg). Nordslesvig gik dog ikke fri af modsætningen mellem liberal og konservativ teologi og modsætningen splittede Indre Mission i 1912, men i 1920 vækkes håbet om en fornyelse i respekt for den nordslesvigske kirkes særpræg og struktur. Heri blev man i det store og hele skuffet.

14.30 – 15.00 Kaffepause

15.00 – 15.30 Professor emeritus, dr. theol. Martin Schwarz Lausten
Martin Schwarz som tysk præst og dansk folkekirkepræst før, under og efter genforeningen 1920.
Blandt de mange politiske og kulturelle problemer som skulle løses ved Sønderjyllands indlemmelse i Danmark var de kirkelige bemærkelsesværdige. Fra dansk side stillede man visse krav til de tyskuddannede præster, som agtede at blive præster i den danske folkekirke. De og menighederne skulle lære et nyt kirkestyre at kende, nyt gudstjenesteliv, nye kirkelove. Forholdet mellem menighed og præst blev også anderledes. Martin Schwarz gjorde denne rejse med: tysk, uddannet ved tyske universiteter, præst i Nordschleswig, præst i folkekirken. Han kan bruges som et eksempel på, hvorledes denne kirkelige integration foregik.

15.30 – 16.00 Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen
Troens landskab. Sønderjyllands fromhedsliv mellem dansk og tysk.
Religionen har sat sit aftryk overalt i det vestslesvigske kulturlandskab. - En kulturhistorisk fortælling om, hvordan religionen har optrådt - og optræder - synligt - i landskabet og i bygningshistorien i form af kirker og missionshuse. Der fortælles også om, hvilke genstande der blev brugt i hjemmene og i det offentlige rum til at styrke troen og vise fromhed. Pietismens rolle i Vestslesvig i 1700-tallet er i fokus med H.A. Brorson og de mange institutioner, som pietismen medførte. Endelig berettes der om vækkelserne i 1800-tallet, de grundtvigske frimenigheders opståen i Sønderjylland o. 1900 samt om særligt sønderjyske træk i religiøs skik og brug.

16.00 – 16.30 Fhv. sognepræst Christian de Fine Licht
Mindretalsordninger i sønderjysk kirkeliv efter 1920.
Der har siden 1920 været uenighed om hvorvidt en »helsognspræst« på samme tid kan være præst på dansk og tysk; eller om menighederne mest naturligt deler sig efter sproglige og nationale forhold. Folkekirkens planlagte kirkelige betjening af tyske mindretal i grænsesognene tilfredsstillede ikke alle ønsker og fra 1923 fandtes også en tysk frikirke. Visse steder var der også dansksindede, der var utilfredse med de tysk uddannede præster og fra 1935 blev betjent af en særligt udnævnt grænsepræst. Det førte i nogle sogne til en splittelse i fire forskellige menigheder. Uenigheden om den nationale dimension i kirkelivet peger på større principielle teologiske spørgsmål.

Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet, c/o Tine Ravnsted-Larsen Reeh, Karen Blixens Plads 16,
http://teol.ku.dk/akh/sfdk.

[Historie-online.dk, den 25. september 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 39: "Galata Museo del Mare", Genova
Flugtkongen Carl August Lorentzen i Fængselsmuseet
Museum på Rejsen 26: Gotland Museum i Visby