Hveder og tur på volden

Navnligt turen på volden var en skik, som det københavnske borgerskab fandt på. 

Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød mv på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter.

Spadseretur fra 1747?
Den københavnske tradition for at spadsere på volden aftenen før Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato, og stammede fra den gang, hvor Frue kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue kirkes klokkespil blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807.  Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden.
Efter at Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns vold eller Kastellet, der tidligere havde været studenternes særlige mødested.