Fra det eksotiske Amager

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

I 1600-årens slutning klædte hoffet sig ud og drog med Christian den Femte til Amager for at se på de løjer, som udførtes af de lokale.  

Fastelavn i oktober
I 1692 trak de fornemme herrer, frøkener og fruer i amagerdragter og kørte i kaner ud til Frederiksberg, hvor de spiste til middag. To år senere, på Hvidetirsdag i 1694, var det også udenlandske ministre, der blev udstyret med  "nordhollandsk bondedragt" og drog  til Amager, akkompagneret af sækkepiber og violiner. Efter at have moret sig med at spise "landsbykost" af træfade og med træskeer, og om aftenen var der komedie og  kostumebal, stadig i amagerdragt.
Også tidligere havde man fra hoffets side været opmærksomme på hollændernes fastelavn. Da Frederik den Tredje i 1663 holdt bryllup for sin datter var en gruppe inviteret for at vise deres fastelavnsløjer - selvom brylluppet forgik i oktober.

Struensee og Caroline Mathilde til tøndeslagning
l 1771, var det vist nok sidste gang, at amagerkanerne slog katten af tønden under kongelig bevågenhed. Caroline Mathilde, Struensee og Christian den Syvende samt hele hoffet lå i halm og tæpper på Smedebakken ved Magleby, og betragtede løjerne. En af tøndeslagerne faldt af hesten, og imponerede majestæten ved at løbe hesten op, og springe på den bagfra. Dagen efter var amagerkanerne oppe på slottet hvor de blev trakterede.