Fastelavnsbåd og bådeoptog

I kystegne havde fortidens fastelavn et maritimt anstrøg.

Fastelavnsbåd og bådeoptog er en særlig måse at fejre fastelavn på, som navnlig har været brugt i danske sø-købstæder og fandtes i hvert fald i 1700-tallets begyndelse. Og ikke altid til myndighedernes udelte begejstring.  Fx. følte præsterne i Kerteminde hele to gange nødt at klage til stiftsamtmanden over udskejelserne.

Fastelavnsbåden var en almindelig båd, der blev trukket på land og sat på hjul. Det kunne fx også være en bådtype, som havde lokal betydning. Fx. har man i Helsingør brugt en færgebåd og i Nibe en sildekåg. Båden måtte gerne være fint malet, og den blev pyntet med fx guirlander, fiskenet, signalflag etc.

Fastelavnens admiral
Besætningen var særligt udvalgt og stod under kommando af en person, der kaldtes "kaptajn", "admiral" eller havde en anden fin titel, og en flot uniform med masser af pynt og medaljer. Nogle steder, fx. i Århus, gik admiralsværdigheden i arv. Admiralen kunne have fx en "kvartermester" eller "kommandør", som skulle styre båden og en "styrmand", der skulle give mange (og højlydte) manøvrerings-signaler undervejs. Hertil brugte han enten en "råber" eller en højlydt trillefløjte. Båden blev "roet" af et antal pyntede roere, og i forstavnen stod "lodhiveren", som var en af bådens vigtigste personer. og havde "frisprog", d.v.s. at  han han drille og genere hvem han vil. Lodhiverens formelle opgave var at "måle vandets dybde". Var der "god ankerbund" gjaldt det om at gøre holdt - det betød, at der blev puttet i de raslebøsser som bådeoptoget medbragte

Kong Neptun og Baks på tønden
I følge med båden og dens mandskab optrådte forskellige fastelavnsfigurer, bl.a. figurer som var specielle for fisker- og sømandsmiljøet. Fx trak man i Vordingborg om med en "Hvalfisk" i et af de optog som efter 1907 blev arrangeret af byens sømands- og fiskeriforening.  Selveste Kong Neptun optrådte i 1800-tallets begyndelse i Helsingør. Senere var han også med i andre byer kunne være ledsaget af nogle af de figurer, som kendes fra linjedåben.
En anden mytologisk figur som også har deltaget er Bacchus, vinens gud. Bacchus, eller "Baks". Han sad , som en slags klovn, ovenpå en tønde der var fyldt med vand. Således blev han båret rundt i optoget, hvor han fra tid til anden tappede vand i sit krus og hældte det i hovedet på tilskuere og omkringstående.