|
|

|
|
|
Mønt med billede af kejser
Claudius den Anden, der dødsdømte Sankt
Valentin.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mosaik, der gengiver Valentin som
de elskendes helgen.
|
|
|
|
Sankt
Valentin
- legenden og personen
Der er flere helgener ved navn Valentin,
eller Valentinus. Den helgen, der normalt associeres med
Valentinsdag er Sankt
Valentin af Rom, der angiveligt led martyrdøden ved
halshugning den 14. februar omkring år 269 e.Kr.
Liv eller kristendom?
Den "romantiske" Valentin-legende fortælles
første gang i The Nuremberg Chronicle fra 1493. Her beskrives
Sct. Valentin som en kristen, romersk præst på Claudius den Andens tid. Sammen med Sankt Marius hjalp han andre kristne under
forfølgelserne, men blev taget til fange og fremstillet for
kejseren. Her fik han tilbud om at beholde sit liv mod at
frasværge sig kristendommen. Dette afslog han og blev dømt
til halshugning.
Afskedsbrevet
Mens Valentin sad fængslet, knyttede han
venskab med sin fangevogters blinde datter. Ved et mirakel
lykkedes det ham at gøre hende seende, hvorefter
fangevogteren og hans familie omvendte sig til kristendommen.
Da Valentin blev ført ud til sin henrettelse den 14. februar
efterlod han et afskedsbrev til sin veninde - en gestus, som
har fået en romantisk fortolkning.
En anden beretning angiver, at Valentin blev arresteret, fordi han
- imod kejserens ordre - viede soldater, der havde
ægteskabsforbud.
Dagen som helgendag
Omkring 498 gjorde pave Gelasius den 14. februar til Valentins dag. Èt af motiverne kan have været at "kristne" visse forårsfester,
som i det hedenske Rom faldt den 15. februar. Selvom
Valentinsdag i dag har stor folkelig gennemslagskraft, har
dagen ikke været del af den katolske liturgiske kalender
siden 1969. I den danske katolske kirke er den 14. februar i
dag reserveret til andre helgener, men i ældre messebøger
kan han optræde, og i den latinsk danske messebog fra 1926
findes der en dansk bøn stilet til ham.
|
|
|