Amager. Bønder, søfolk, egnsdragt

Af Skjold Christensen

Fortællinger fra Amager

Øen Amager forbinder mange med det sted, hvorfra man letter med et fly ud i den store verden – Kastrup Lufthavn.

Bogen Amager har en helt anden beretning om Amager. Fortællerne går helt anderledes til værks. Øens rige historie bliver beskrevet, hvordan den lokale historie indgår i den nationale og globale historie.

Bogen begynder med søfart. Vi sejler med en Dragør-skipper i hans skib rundt i Østersøen og Vesteuropa. Der sejles gods fra én havn – fx i Sverige til Tyskland eller der sejles nord om Skagen og til Europas vestkyst. Det giver arbejde til besætningen, indtægter til skipperen og dermed grundlag for fortsat udvikling i Dragør.

Et særligt kapitel er jødernes flugt i 1943 til Sverige. Flugten skete især fra de mindre havne i Øresund. Dragør var dybt involveret i at hjælpe.  Vi kan i bogen læse om oprettelsen af museum for flugten i New York. En kvinde fra Dragør er her blevet mindet og hædret. Vi hører også, hvordan museet formidler historien til resten af verden.

Vi kommer hjem til Amager. Fritidslivet får opmærksomhed. Dragør ligger som bekendt ud til Øresund. Arkitekt Arne Jacobsen – en af Danmarks store arkitekter - kommer på banen. Der bliver opført en badeanstalt i Dragør på grundlag af hans projektbeskrivelse. Badeanstalten skaber politisk debat. Det hele ender med at badeanstalten bliver revet ned i 1944. Der er i øvrigt en nøje gennemgang af Arne Jacobsen og hans virke som en af modernismens stjerne i arkitektverdenen.

Amager er som bekendt mere end Dragør. Vi kommer omkring etablering af teateret Røde Kro.

Vi kommer ind i kommunesammenlægningen af Dragør og Store Magleby. Indsatsen har som grundlag bevarelse af identiteten – historisk i de to kommuner. Det ender med sammenlægning og bevarelse af de to kommuners kultur.

Folkelivet

I 1800-tallet kom Amagerbøndernes særegne kultur for alvor frem. Malerne dyrkede folkedragterne og folkelivet. Vi er med fra de gamle folkedragter kom til verden, følger hvordan kulturen forandrer sig. På samme måde som tiden forandres livet for bønderne. Der bliver også vist eksempler på, hvordan disse forandringer fortsætter. Vi ser, hvordan man kan forestille sig Amagerdagen i det 21. århundrede.

Under jorden

Vi har hidtil fulgt levende mennesker og deres virke i forskellige historiske perioder. Men vi kommer også under jorden. Omfattende arkæologiske undersøgelser og udgravninger i Stettinstræde i Dragør blotlægger, hvordan veje og huse har forandret sig. Hvordan veje og huse til forskellige tider har forandret sig.

Konklusion

Beskrivelsen af Amagers historie i Amager viser, hvordan lokale personers fortællinger hænger sammen med de globale historiske linjer. Det lokale, nationale og globale er tæt forbundne.

Amager udvikler sig fra landbrugssamfund til en moderne forstad til København. Trods denne udvikling har Amager bevaret sin lokale identitet, og det gør øen til noget ganske særligt.

Bogen er redigeret af Søren Mentz, som på forbilledlig vis har samlet historikere til beskrivelse af de forskellige epoker i øens udvikling.

Det er mit håb, som anmelder, at bogen bringes ud i landet og at processen med dens tilblivelse, og det at lokalhistorie hænger sammen med den nationale og globale historie, at den måde at skrive lokalhistorie på vil kunne ses i kommende lokalhistoriske beretninger.

Bogen er velskrevet, veldokumenteret og velredigeret på allerbedste måde, og fortjener udbredelse til mere end Amager.

[Historie-online.dk, den 7. maj 2025]