Rosenborg Slot

Med den nye bog kommer læseren ind bag kulisserne på Rosenborg Slot. Læseren får også historien om slottet, siden det åbnede som museum i 1838. Dengang var de historiske rammer et eksperiment i formidling. Bogen følger museets udvikling

Af Michael Koch

Denne bog handler grundlæggende om at kunne forstå de skiftende interiørudstillinger på Rosenborg Slots museum. Forfatteren har ønsket én gang for alle at kunne analysere, forstå og præsentere sit syn på en forståelsesramme for museets skiftende interiørudstillinger. Museets arkiver gemmer på utallige mængder skriftligt og fotografisk materiale, men alligevel har der været huller i dokumentationen. Derfor har forfatteren af bogen forsket, ledt og søgt på billeder og i materialet.

I 1833 modtog Kong Frederik VI et brev fra kongens egen overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch. På datidens sprog i en “Allerunderdanigsk Forestilling” foreslog Hauch at gøre Rosenborg Slot til museum. Slottet blev bygget af Christian IV 200 år tidligere, og det var mere end 100 siden, at det var blevet brugt som en bolig. Det henstod som et kongeligt pakkammer og magasin. Her var alt fra kronregalier til nathuer. Efter kun to uger skrev kongen tilbage til Hauch “Vi bifalde allernådigst i Eet og Alt denne Din allerunderdanigste Indstilling”.

Det tog fem år at indrette dele af slottet til museum. Der var stadig magasin i flere rum, ligesom Mønt- og Medaljesamlingen forblev på slottet. I 1838 åbnede museet, og samme år døde Hauch. Hans kronologiske opbygning og udstilling var en nyudvikling, og denne udstilling forblev sådan i mere end 200 år. Det blev kaldt interiørprincippet, hvor et helt rum tidsmæssigt passer sammen.

Havestuen i værelse 4A

At Rosenborg både er slot og museum har haft stor betydning for den måde, udstillingerne er kurateret og formidlet på. Eksempelvis var en tidlig museumsdirektør forarget over, at besøgende museumsgæster tog frokost med, som de indtog i Riddersalen. Han så på “nyfigen interesse for kongeligt privatliv” med foragt. Bogen holder primært fokus på den museale udvikling gennem tiden. Forfatteren går særdeles dybt og grundigt til værks for at genskabe et overblik over udviklingen i udstillingerne. Der beskrives også, hvilken tilknytning de udstillede genstande havde til den pågældende konge.

Det er specielt i stueetagen og på 2. sal, at man ser sporene efter Rosenborgs første 100 år som kongebolig. Der er flere centrale begivenheder, der knytter sig til denne tid. Eksempelvis døde Christian IV i 1648 i sit soveværelse på Rosenborg Slot. Dynamikken mellem Rosenborg som kongebolig og siden som museum har været præget af bølgegang, alt efter hvem der arrangerede udstillingerne, og hvilken tidsalder udstillingerne foregik i. Det er det såkaldte interiørprincips definerende karaktertræk er et gennemgående tema for forfatteren i bogen. Bogen beskriver de mange forskellige indretninger og udstillinger på Rosenborg. Det vil blive alt for omfattende her at gå ind i de forskellige kuratorers ideer om udstillingerne.

Frederik VI’s stue, værelse 16

Der bliver præsenteret tre forskellige interiørpraksisser, typiske for deres tid, i individuelle kapitler. Det er tilsyneladende ikke så enkelt at definere, hvordan de forskellige principper blev anvendt, da de flyder sammen indbyrdes. I bogens kapitel om “fortællingen og dens ramme” beskrives æstetik og scenografi, ligesom der gives eksempler på samspillet mellem slot, museum og helhedsudstillinger. Dette visualiseres med et rum, hvor blikket søger mod udstillingen af præcis den pen som Frederik VII anvendte til at underskrive Grundloven i 1849.

Montre i Frederik VII’s værelse (nummer 18). I forgrunden, i midten af billedet ses den pen, som Frederik VII brugte til at underskrive Grundloven med i 1849

Mellem 1858 og 1885 blev inspektør Worsaaes visioner ført ud i livet. Slottet blev restaureret og alle rum taget i brug. Der blev hentet alt fra lofter, gulve, vægdekorationer og møbler fra andre slotte, for at kunne skabe interiør på 1. salen. Gennem skiftende tider og forskellige inspektører har museet udviklet sig. Det er konstant ændret og rettet til, ligesom kronjuvelerne siden 1970’erne er udstillet for offentligheden. I det hele taget er Rosenborg Slot blevet et spændende, smukt og uvurderligt sted.

Der er ikke noget at sige til, at en historiker og ph.d.-stipendiat dykker helt ned i arkiverne og Rosenborgs samlinger for at yde det ypperste til forskningen om museet på Rosenborg Slot. Det er utrolig prisværdigt at Louise Kjærgaard Depner evner at finde og evaluere alt det materiale, der ligger til grund for bogen. Der udstråler også en enorm ekspertise og viden fra bogen. Hvis bogen henvender sig til ligesindede, højtuddannede museumsfolk, er bogen antageligt fabelagtig. Hvorimod, hvis den henvender sig til lægmand, ville det have været eventyrligt, om forfatteren havde bedt en dygtig redaktør, en kommunikationsperson, som i samarbejde med forfatteren tog toppen af det akademiske. Læsningen af bogen går konstant i stå, fordi sætningskonstruktionerne er lange og komplekse. Samtidig er der så mange fremmedord og specielle ordvalg, som kan gøre bogen umulig at læse for lægmand. Det ødelægger overblikket og læseglæden, hvis der skal bruges fremmedordbog hele tiden.

Bogen henvender sig i anmelders øjne til læsere, som ønsker dyb viden om landets ældste museum med kongeligt interiør. Bogen vil også være egnet som kilde til specialiceret viden om tidlig museumspraksis.

[Historie-online.dk, den 25. august 2026]