Menu
Forrige artikel

Latriner i renæssancens København

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 406

 

Københavns Museum har netop modtaget en bevilling på 800.000 kr. fra Kulturministeriets Forskningsmidler


Projektet ”En baggårds hemmeligheder: Latriner som kilde til livsvilkår og urbant miljø i renæssancens København” tager afsæt i latriner (lokummer) fra 1500-1600-tallet, som er blevet udgravet i baggårde og kældre i Købmagergade. Det er arkæologer fra Københavns Museum, som har udgravet latrinerne, og projektet ventes at give ny viden om byens fysiske og sociale vilkår samt dets udvikling i en periode af Københavns historie, hvor hovedstaden for alvor ekspanderede. Projektet skal være med til at fastlægge latrinernes opbygning, placering i baggårdene ift. andre funktioner, og hvad der var deri af genstande, planter, insekter, parasitter og pollen. Det vil give et indblik i hverdagslivet for 300-400 år siden, om datidens syn på rent og urent, men også vise noget om netop dette bymiljøs karakter, sygdomme og menneskers livsvilkår i den voksende by.

Projektet løber fra november 2022 og varer lidt over et år. Leder af projektet er museumsinspektør og phd Hanna Dahlström, Københavns Museum i samarbejde med museumsinspektørerne Simone Mayer, Zenon Topcagic og Stefanie Høj Brink, ligeledes fra Københavns Museum.

”Det er et virkelig spændende projekt. For med studiet af bymiljøet i Købmagergade kan vi blive klogere på datidens udfordringer med at skabe et økologisk, sundhedsmæssigt og socialt bæredygtigt samfund. Jeg ser frem til at følge projektet og blive klogere på fortidens liv i København”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV)

Arkæologer i gang med at udgrave kulturlagene og latriner mellem fundamentspælene til den senere procelæsfabrik. Foto: Københavns Museum

30 latriner fra Købmagergade giver ny viden om renæssancens København

I 1600-tallet voksede København til at blive den suverænt største by i enevældens Danmark, noget som påvirkede indbyggernes liv på flere måder. Tilstrømningen af mennesker og de mangfoldige funktioner og aktiviteter, der skulle sameksistere inden for byens volde, skabte nye udfordringer i forhold til pladsmangel, hygiejne og affaldshåndtering.

”Vi ved fra skriftlige kilder fra slutningen af 1600-tallet og frem, at befolkningstilvæksten skabte problemer, men, som her, fra tiden før bidrager især arkæologien med mange informationer. Forskning på baggrund af de arkæologiske udgravninger af latriner fra et baggårdsmiljø i renæssancens København kan give ny viden om netop bylivets vilkår og udvikling. Afsættet er 30 latriner, som for nyligt er udgravet på en matrikel i Købmagergade. De udgør på grund af latrinområdets usædvanligt store omfang og centrale placering i byen en enestående kilde til viden om, hvordan områdets beboere levede. Latrinerne havde ikke kun en toiletfunktion, de var også skraldespande. I Købmagergade fandt vi en række personlige ejendele, bl.a. en sparebøsse og en handske; desuden ting som mønter og en ringbrynje – og store mængder af husholdningsaffald” udtaler museumsinspektør og phd Hanna Dahlström, Københavns Museum og fortsætter:

”Suppleret med naturvidenskabelige undersøgelser og historiske kilder, ligger der her et stort potentiale for at få en uvurderlig ny viden om dette bymiljø og en forståelse for de processer, som skete i en periode med intensiv byudvikling. Det kan også være meget relevant i forhold til nutidens byudvikling”

Detektiviske undersøgelser er nøglen til fortiden

I forbindelse med udgravningerne er der foretaget en række naturvidenskabelige undersøgelser, bl.a.  pollen- parasit-, og insektanalyser, samt geologiske analyser af kulturlagenes opbygning. Som led i projektet vil der blive udført supplerende analyser af udvalgte latriner for at skabe et grundlag for sammenligninger mellem de forskellige latriner i baggården, og latriner andre steder i byen og i andre byer. Analyserne bidrager med information om sociale praksisser tilknyttede alt fra brug af nærmiljøet, affaldshåndtering og forbrugsmønstre til hygiejneforhold, sundhed og sygdomme og er af central betydning for besvarelsen af projektets spørgsmål.

Latrinkasse af træ med afføringslag. Fra Købmagergade. Københavns Museum

Projektet skal svare på spørgsmål om, hvad latrinernes indhold og placering kan sige om:

- Hvordan var nærmiljøet og hvilke aktiviteter var der på matriklen?

- Hvordan var affaldshåndteringen og hvilke hygiejneforanstaltninger gjorde man, lokalt og i byen?

- Hvad kan vi udlede af forbrugsmønstre og sundhedstilstand blandt beboerne?

[Historie-online.dk, den 21. september 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Pionerbyen Kjellerup
Skriveredskabernes historiske udvikling
Marts. Très Riches Heures du Duc de Berry