Menu
Forrige artikel

Firmaets største bedrift

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 3204

Poul Porskær Poulsen, arkivar

Nu hvor forskningen i besættelsestidens historie er godt inde i den tredje eller fjerde fase – og nye forhold og begivenheder bliver afsløret og analyseret i bog efter bog, er der også kommet en vis grøde i forskningen i Den kolde Krig. Årets boghøst har indeholdt flere kold-krigs-undersøgelser, og den offentlige diskussion drejer sig ofte om forholdene i den periode, hvor blokkene stod skarpt overfor hinanden, og hvor alting tilsyneladende var sort-hvidt. Det vil vi nok få nuanceret en del i de kommende år, for der er ingen tegn på, at Kold krigs-interessen skulle stoppe nu, hvor PET-kommissionen endnu arbejder, og da slet ikke når den endelige rapport er offentliggjort.

Peer Henrik Hansen har sat sig for at samle det materiale, der har kunnet findes vedr. den antikommunistiske hemmelige organisation, populært kaldet Firmaet. Han har talt med flere af de involverede, haft adgang til kildemateriale og læst aviser i et forsøg på at få hold på denne hemmelige ’tjeneste’. Men let har det nu ikke været, og efter endt læsning ved man sådan set ikke så meget mere. Men den tilgængelige viden er samlet, og det kan formodentlig danne baggrund for at få detaljer frem på den ene eller den anden måde.

For hemmeligt var det jo. Firmaet begyndte så småt at operere i 1948, fordi man frygtede de danske kommunisters sindelag. Man mente ikke en sovjetisk besættelse af Danmark kunne udelukkes, og i en sådan situation måtte man – ifølge disse antikommunistiske grupper – befrygte, at de danske kommunister ville støtte besættelsesstyrkerne. Så kommunisterne skulle bekæmpes med ’psykologisk krigsførelse’ – misinformation, registrering, aflytning osv. Firmaets aktiviteter var muligvis sanktioneret fra højeste sted – dvs. fra en række især socialdemokratiske statsministre, Hedtoft, H.C. Hansen og Krag – men noget egentlig bevis findes ikke. At socialdemokraterne var uhyre interesserede i at bekæmpe kommunister, er der dog ingen tvivl om – og Firmaet havde et vist samarbejde med det socialdemokratiske AIC, Arbejderbevægelsens Informations Central, hvis formål det netop var, at modvirke kommunisternes indflydelse på de danske arbejdspladser. Firmaets arbejdsmetoder bestod i registrering og overvågning – men hvor mange, der har været involveret i arbejdet, vides ikke. Det var jo hemmeligt, men et voldsomt stort antal mennesker var det nok ikke.

Det store gennembrud for Firmaet, dets ’største bedrift’, var imidlertid, da man lidt tilfældigt fik lejlighed til at aflytte DKP’s næstformand Alfred Jensens lejlighed i perioden 1952-1959. På den måde blev der fremskaffet informationer fra kommunisternes interne diskussioner – informationer, der kunne videregives til amerikanerne, der finansierede Firmaet og stille aflytningsudstyr til rådighed, og muligvis også til englænderne. Og informationerne skulle bruges til at bekæmpe kommunisterne. Det skete ved hjælp af såkaldte ’sorte breve’, anonyme breve sendt til en række kendte kommunisterne, hvori stod rigtige og opdigtede forhold om de interne forhold i DKP. Meningen var at så splid og sætte fraktioner op imod hinanden. Det lykkedes åbenbart, men det har nu nok ikke været Firmaets fortjeneste alt sammen, at DKP faldt fra hinanden i løbet af 50’erne, og SF blev dannet.

Firmaets største bedrift var altså en ulovlig aflytning af en privat lejlighed beboet af en central person i et lovligt parti, og det er noget af det, man ved om Firmaet. Resten er meget mere usikkert, og bliver måske aldrig endeligt opklaret. Firmaets aktiviteter har ved flere lejligheder givet anledning til avisskriverier, og de gennemgås nøje i bogen, uden at det dog føjer ret meget til. Så som nævnt er man altså ikke ret meget klogere, efter at have været igennem denne bog – men man kan jo endnu engang undre sig over tiden, Den kolde Krigs periode, hvor soleklare lovovertrædelser åbenbart kunne lade sig gøre – tilsyneladende med ledende politikeres kendskab, og hvor storpolitikkens retorik og metoder åbenbart også lod sig udføre fra begge sider i det lille Danmark. Det var åbenbart sort og hvidt!

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Hvad skal vi gøre med tyskerne bagefter?
En slags mandinder
Danske finansielle kriser siden 2000