Menu
Forrige artikel

Borgring officielt indviet

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 575

 

 
 
Det blev Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, der indviede Vikingeborgen Borgring, der officielt åbnede 28. juni for publikum. Med det nye museum åbnes for første gang op for UNESCO Verdensarv.

Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, Borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke, og Formand for Borgring Fonden, Ken Kristensen var alle til stede ved den officielle indvielse af Vikingeborgen Borgring 26. juni. Foto: Thomas Lekfeldt.

Et skelsættende kapitel i Danmarkshistorien fik sin fysiske ramme. Med kulturminister Jakob Engel-Schmidt i spidsen - flankeret af Køges borgmester, Marie Stærke, og formand for Borgring Fonden, Ken Kristensen - blev Vikingeborgen Borgring i går officielt indviet.

Og  lørdag den 28. juni åbnede museet for første gang for publikum. Dermed bliver Borgring - som den sidste og hidtil utilgængelige af de fem danske UNESCO-ringborge - nu tilgængelig for alle.

Historie møder AI

På Vikingeborgen Borgring foldes historien om Harald Blåtand ud. Udstillingen er en rejse gennem tro, magt, politik og mytologi - fra asatroens verden til kristendommens gennembrud i Danmark.

Her kan man møde Harald Blåtand som en seks meter høj videoprojektion, skabt med hjælp fra kunstig intelligens og baseret på forskning. Man kan også opleve både nordiske guder, kristne helgener og original-genstande fra vikingetid, kristendom og overgangsperioden. Museet består - foruden selve Borgring - af tre udstillingszoner:

Kongehallen, der fortæller om overgangen fra asedyrkelse til kristendom
UNESCO-salen,der giver indsigt i ringborgenes optagelse som UNESCO verdensarv
Udsigten, der lader publikum se landskabet fra toppen, som Harald selv må have oplevet det

Vikingeborgen Borgring, Ringstedvej 190, 4600 Køge

[Historie-online.dk, den 2. juli 2025]  
 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 37, 2023
Caracallas termer
Det skjulte Slotsholmen