Menu
Forrige artikel Næste artikel

Det tysk-danske skæbneår 1864

Kategori: Bøger
Visninger: 676

Af Erik Ingemann Sørensen

I 2010 udkom ”Das deutsch-dänische Schicksalsjahr. Ereignisse und Entwicklungen”, skrevet af historikeren Gerd Stolz. Visionært havde forfatteren sikret sig bidrag af museumsinspektør Inge Adriansen og teolog m.m. Günter Weitling. Hen mod slutningen af jubilæumsåret er denne bog så kommet i dansk oversættelse.

Dén oversættelse er forlaget sluppet ualmindelig skidt fra. Nyopfundne ord og mærkværdige sætningskonstruktioner skæmmer slemt. Men helt galt går det med den populistiske konstruktion: ”Holstein-Slesvig” med følgende anmærkning: ”Behandling af navne i de omstridte, tidligere hertugdømmer, kan stadig være en prekær sag. I den nærværende oversættelse er der taget den salomoniske afgørelse at skrive Slesvig, der var et dansk hertugdømme, på dansk, og Holstein og Lauenburg, der var tyske forbundslande, på tysk. Samme princip er anvendt for geografiske navne i de tre lande.” Det er altså enten eller – absolut ikke andet. Og i øvrigt er de ikke lande. Heller ikke følgende gør godt: ”1866 og Königgrätz – det afgørende slag i den tysk-tyske krig…” Det var altså en krig mellem Preussen og Østrig. Fodnotefortsættelsen om denne krig og Versailles er totalt uforståelig.

Ærgerligt er det, for det er en ganske udmærket oversigtsbog, Gerd Stolz har skrevet. Og spændende at opleve 1864 set med tyske øjne.

Stolz giver et rids af baggrunden for og forløbet af krigen. Den danske politik bliver pænt spiddet – men der falder sandelig også pæne ord om den danske militære indsats. Omend det slingrer lidt med tid og sted. Der fandt således ikke fægtninger sted ved både Aalborg og Lundby. Kun Lundby. I øvrigt skete det den 3. juli – ikke den 3. juni. Stolz beskriver her de preussiske bagladegeværers frygtindgydende effekt.  Fremhæves skal også de mange originale, tyske kildeuddrag, der er med til at gøre begivenhederne levende og nærværende. Som det om de danske krigsfanger i Wien.

Følgevirkningerne
Museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg Slot, bidrager med en vanligt velskreven og perspektivrig beretning: ”1864 – krigens følgevirkninger i Danmark – i staten, befolkningen og kulturlandskabet.” Med den bragende første sætning: ”1864-krigen var en fallit for Danmark såvel militært som politisk – og den gav dybe ar i danskernes selvforståelse.” Her følger vi så nationalstatens opståen, finlandiseringen af Danmark (fortræffelig sammenligning) samt antityskheden. Og så – naturligvis – erindringspolitikken, som ingen er bedre kender og formidler af end netop Inge Adriansen.

Günter Weitling trækker fine tråde i ”Den tyske Dybbøl-opfattelse og –formidling under tidernes skifte”, hvor også den mørke periode 1933-1945 kommer med. Og så Klinke-myten, hvor Weitling i modsætning til Stolz er mere varsom med enkelthederne. Afsluttende skriver Weitling: ”Fælles mindehøjtideligheder syd for landegrænsen, Danmarks medlemskab af NATO og Den Europæiske Union samt en stadig stigende beredvillighed til grænseoverskridende samarbejde foranledigede personer på begge sider til at vove en nyudformning i forbindelse med den opfattelse, der var under forandring.” 

Det er mindehøjtideligheden den 18. april et smukt eksempel på.

Afsluttende må det desværre konstateres, at den ganske lemfældige og mærkværdige oversættelse, fejlnotater med mere skæmmer denne udgivelse så meget, at man egentlig er bedst tjent med at notere, at bogen er udkommet.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Bertel Nygaard: Kærlighedens samfund
Drømmetid
Charlotte Frederikke, Frederik VII´s mor