Museumsnumre 127 - fingerbøl

”Så lille som et fingerbøl” var et billede, man tidligere brugte i sproget, og H.C. Andersen bruger fingerbøllet i eventyret Ole Lukøje. Drengen Hjalmar er på eventyr, formindsket i størrelse, så han kan komme igennem et musehul og til musebryllup: ”Vil De ikke være saa god at sætte Dem i Deres Moders Fingerbøl”, siger den lille mus, ”saa skal jeg have den Ære at trække Dem”. Eventyret er skrevet i 1842 og dengang kendte alle børn et fingerbøl. I dag er det måske mere tvivlsomt, om børn ved, hvad et fingerbøl er.

Fingerbøllet er en tut man sætter på spidsen af en finger, når man skal sy med nål og tråd i hånden. For at kunne presse nålen ind i stoffet kræves der ofte en kraft som fingeren i sig selv ikke kan klare. Man bruger så et fingerbøl for at kunne trykke nålen igennem stoffet med tilstrækkelig styrke. Fingerbøl var lavet af hårdt materiale, typisk metal, træ, ben eller horn. Men også tyk oksehud kunne bruges. Fingerbøllets historie kan forfølges tilbage til folkevandringstid og middelalder – ja endnu længere, når vi bevæger os uden for Europa. Den hellige Hildegard af Bingen nævner i sine skrifter, at fingerbøl var en del af det udstyr, hun bragte med sig til klostret omkring 1150. Fra omkring 1500 kunne man fremstille fingerbøl af messingplade i stedet for som førhen at støbe dem. Visse europæiske byer fik nærmest monopol på at fremstille fingerbøl og havde højt specialiserede værksteder og laug. Det gjaldt tidligt Nürnberg og Milano. I 1600-tallet blev fingerbøl også fremstillet i stor stil i Blois i Frankrig, i London og i flere hollandske byer.

Træsnit fra ”Sändebuch” 1568, som viser et tysk værksted, der laver fingerbøl, wikipedia

Fingerbøl blev fra renæssancen forarbejdet i metal. For at nålehovedet kan holdes på plads under syningen er fingerbøl punslede, dvs har små tætsiddende fordybninger i metallet frembragt ved at slå med en punsel af jern. Fingerbøl var undertiden smukt forarbejdet med ciseleringer og graveringer, da de var personlig ejendom, og da de egnede sig som kærestegaver til adelige kvinder. Man ser derfor i 1600- og 1700-tallet fingerbøl af ædelmetaller, mest sølv og undtagelsesvis guld. Nogle eksemplarer var med isat ædelsten eller glasflus i toppen til pynt. Også dyre porcelænsfingerbøl og emaljerede fingerbøl blev fremstillet. I slutningen af 1800-tallet kunne fingerbøl være konfirmationsgaver. Fingerbøl i sølv eller guld er stemplet, de af sølv ofte med lødighed 830. Fingerbøl havde plads i syskrinet eller syæsken sammen med nåle, knapper og tråd.

Lille cylindrisk fingerbøl fra Åle Kirkemark, Horsens Museum

Keglestubformet fingerbøl fra middelalderen, Nordsjællands Museum

De danske museer har gennem tiden modtaget en del fingerbøl som gave. Desuden er mange tilgået museerne ved udgravninger i huse, gårde og kirker samt som detektorfund. Der ses to typer, en lavere cylinderformet og en høj klokkeformet. Den sidstnævnte er den almindeligste. Syringe er fingerbøl åbne i begge ender. Jordfund er oftest mast flade eller fragmenterede. Odsherreds Museum har fire fingerbøl, jordfund fra Stubberup Anløbsplads, og de dateres til germansk jernalder og er måske de ældste fingerbøl i Danmark. Et detektorfund fra Åle Kirkemark er i Horsens Museum. Det er et punslet bronzefingerbøl dateret til middelalder. Udgravninger på Næsbyhoved Slotsbanke ved Odense har givet to fingerbøl af kobberlegering, angivet som værende fra middelalderen. Før ca. 1540 er fingerbøl fundet herhjemme støbt af bronze eller i en kobberlegering og forarbejdet med punsel. Herefter er metal fingerbøl forarbejdet i messing, kobber og sølv. Ernst Samling i Assens har et fingerbøl af sterlingsølv med indsat glasflus på toppen. Dekorationer som optræder på fingerbøl fulgte tidens stil. F.eks. er en dekoration med mæanderbort brugt i slutningen af 1700-årene under klassicismen. Fingerbøl fra omkring 1900 har sommetider indgraverede ejerbogstaver.

Fingerbøl af ben, Svendborg Museum

Fingerbøl af forgyldt sølv og med mæanderbort som dekoration, Øhavsmuseet

Fingerbøl var omkring 1900 en købmandsvare, og de blev leveret af producenterne til salg i små kasser med et større antal fingerbøl i forskellig størrelse og udgave. De almindelige størrelser var fra 14 til 20 mm. Under 2. verdenskrig blev fingerbøl lavet i zink, der var en erstatningsvare for messing og sølv. Blicheregnens Museum har registreret et fingerbøl af gummi med åbning for neglen og mærket Linox, men det er en gummitut, som har været anvendt af postvæsnet under sortering af breve på Kjellerup posthus. Fingerbøl af plastik kom frem i 1950-erne. De er ofte i stærke farver.

Æske med fingerbøl, Skanderborg Museum

Et fingerbøl skal passe til ens finger og til det, man syr eller quilter. Der fremstilles i dag i mange forskellige typer af metal, plastik og læder og i nye ergonomiske former. Man kan også bestille personlige fingerbøl med billeder eller navne.

Brug af fingerbøl ved håndsyning af for, synoter.dk

Fingerbøl er et nyttigt værktøj, som blev brugt af skræddere, i husholdninger, af skomagere og undertiden af sejlmagere. De sidste arbejdede dog almindeligvis med en sejlmagerhandske af læder, hvori et ”omvendt” fingerbøl var monteret til at give hold på sejlmagernålen, der var trekantet og kraftigere end synålen. En finurlighed er brugen af fingerbøl til rytmisk musik på et vaskebræt af zink. Skiffle er navnet. Gruppen ”Van Dango” spillede dansk skifflemusik med sangerinden Anne-Grete og Flemming Güth Larsen, ”Dølle”, på vaskebræt med fingerbøl på alle fingre. Han var en formidabel skifflemusiker og spillede solo i op til et kvarter. Han døde i 2007. På hans gravsten på Nyhuse Kirkegård ved Hillerød er udhugget et vaskebræt.

Fire nye fingerbøl, to af plastik, nemlig det røde og det blå, de to andre af metal, Randers Museum

Særlige souvenirfingerbøl i porcelæn er blevet en samlervare. De er som regel med påtrykt dekoration, f.eks. fugle, blomster og årstal. Gamle fingerbøl er også blevet samleobjekter, og mindre samlinger sælges på auktion. Fingerbølsamlinger kan opstilles i gamle sættekasser eller små amagerhylder og hænges på væggen, hvor de små kunstfærdige brugsgenstande fanger øjet.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 24. juni 2025]