Hoffet, gaden, parlamentet

Den franske revolution oplevet med 12 forskellige personers tankesæt. Efter 25 år tager den nye danske bog fat på de mange spørgsmål om revolutionen. Under slagordene Frihed, Lighed, Broderskab blev høj og lav, mand og kvinde og sort og hvid kastet ind i en smeltedigel af vidt forskellige interesser, spørgsmål og konflikter

Af Michael Koch

Den nye bog om den gamle revolution er opbygget på en ganske spændende måde. Ud over at det er den første danske bog om emnet i mere end 25 år, så har forfatteren valgt en særdeles tiltalende metode til at fortælle: Med brug af 12 vidt forskellige aktører bliver alt og alle kastet ind i den tumult, som revolutionen var. Den fysiske bog er særdeles flot og gennemført. Forside i partiel tryk og en illustration fra et anonymt flyveblad med teksten “Forhåbentlig stopper dette spil snart”. Både tekst, illustrationer og indbinding giver et godt indtryk.

Forfatteren skriver, at bogen er blevet til ud fra en oplevelse af, at Den Franske Revolutionen stadig er en del af os. Marie-Antoinette og Robespierre, guillotinen og Bastillen, ytringsfriheden og retten til demokratisk deltagelse. Selvom det er mange år siden, at hovederne rullede, og Frankrig gennemgik den nok største omvæltning i landets historie, er revolutionen stadig en væsentlig del af underlaget for hele det franske land, folk, styre og ikke mindst deres fælles historie. Mange af revolutionens personer og genstande har stadig karakter af at tilhøre både os og franskmændene som en slags fælles reference.

14. juli 1789 blev Bastillen stormet. Der var en ulmende utilfredshed med Kong Ludvig XVI, fordi han gennemgribende var utilregnelig i både dispositioner og ledelse. Når han så samtidig nægtede at gennemføre ændringer eller at reformere de mest nødvendige problemområder, så voksede utilfredsheden meget hurtigt. Borgere, arbejdere og landmænd trak det helt stor læs i opstanden/revolutionen. Der blev også uddelt tusindvis af politiske tryksager, som især kom hastigt ud til uformuende franskmænd. Når det er sagt, er der utallige, meninger om årsagen til, at revolutionen ulmede for så at bryde ud i lys lue.

Bogen er bygget op i fire kronologiske dele. Første beskriver det gamle regimes sidste år. Anden handler om de begivenheder, der henfører til i den første del af revolutionen i årene 1789 til 1792. Tredje del omhandler de politiske reaktioner på den indledende første del af revolutionen. Endelig er der så fjerde del, som handler om det rædselsregime som rullede sig ud fra 1792 til 1794. Forfatteren skriver om, at denne opdeling afviger fra den konventionelle visdom, som tredeler revolutionen i en moderat fase fra 1789 til 1792, en radikal fase fra 1792 til 1794 og endelig en konservativ fase fra 1795 til 1799.

I de første kapitler møder vi den svækkede og vægelsindede monark, som var ude af stand til at regere og træffe de rette beslutninger. Angiveligt var han mere optaget af jagt, end han var af at lede landet. I næste kapitel kan man læse om forfatteren Louis-Sébastien Mercier, som solgte mange bøger på det ulovlige bogmarked. Hans utopiske fremtidsroman satte gang i drømme og længsler hos franskmændene. “Hvis du tør og vil, kan vi sammen virkeliggøre det perfekte samfund”, sagde han i sin roman. Sidste kapitel i første del handler om Marie- Antoinette. Hun var østriger, og ægteskabet skulle storpolitisk skabe ro på det europæiske kontinent. Det udpensles flot i kapitlet, hvorfor det var en fiasko. Ikke mindst en skarp presse leverede konstant sladder, som fjernede hendes kongelige glans.

Enden for Louis XVI. Kongen var på skafottet og mente selv, at han døde uskyldig

I anden del af bogen ruller revolutionen sig ud med marcher og demonstrationer. Den 17. juni 1789 går det helt galt. Paris’ borgmester erklærer undtagelsestilstand og indsætter nationalgarden. Soldaterne begynder at skyde ind i en demonstration med mere end 50.000 deltagere. Flere hundrede bliver sårede og mindst 50 dræbt. Louis XVI forsøger at flygte til Østrig, men bliver tilbageholdt og sendt tilbage til Paris. Gaden og hoffet var to vigtige revolutionære rum med hver deres logikker, som forfatteren skriver og fortsætter, Parlamentet var det tredie rum.

Det lykkedes “Trediestanden” at danne en Nationalforsamling. Det skulle også ske, for at det skulle lykkes at revolutionere Frankrig.

Bogen er som sagt bygget op i fire store blokke. Hver blok har tre forskellige “aktører” som man ser de forskellige tilstande/perioder i.  I første del er der tre aktører: Louis XVI, forfatteren Mercier og Marie-Antoinette. I anden del er det den intellektuelle Abbé Sieyès, vi møder, derefter “kvinden på gaden” og den retorisk dygtige eventyrer Comte de Mirameau. I tredje del møder vi revolutionsmodstanderen, politikeren Pierre-Victor Malouet, og ligeretskvinden Olympe de Gouges. Sidstnævnte fik ikke en talerstol men endte på skafottet. Den sidste i denne del er Toussaint Louverture, som forfatteren karakteriserer som en mytologisk person, der evnede at være i midten af begivenhederne. I bogens fjerde og sidste del møder vi Louis de Saint-Just, der blev kaldt dødens ærkeengel, da han som 26 årig kom på skafottet. Forfatteren Marie-Joseph Chénier, som skrev revolutionsteaterets største succes. Maximilien Robespierre er den revolutionære, der har det absolut dårligste ry. En lang fortælling om manden der kun var i politik i seks år, men hans ry har holdt ved i over 200 år.

Bogen kan læses fra ende til anden, men kapitlerne kan sagtens læses for sig. Der har været mange sjove og morsomme passager, men alvoren ligger latent i kapitlerne. Det har været særdeles uhyggelige tider at være i for franskmændene. Det er samlet set en bog, der vækker eftertanke.

Forfatterens opdeling af bogens kapitler fungerer utroligt godt, og virkemidlet med at se udviklingen gennem øjnene på 12 forskellige aktører øger læsevenligheden, holder informationsniveauet særdeles højt, og gør bogen virkelig spændende at læse. Tag ikke fejl. Det er en meget stor bog med meget omfattende og kompliceret tekst. Heldigvis er den formidlet af en, der ikke kun er en mester på sit felt, men også i at kommunikere det svære stof. Selvom læseren ikke er velbevandret i fransk historie, er den meget forståelig. Bogen er fremragende, den er godt skrevet og skaber interesse for at læse videre. Det er en bog om den franske revolution, man ikke vil være foruden.

[Historie-online.dk, den 24. juni 2025]