Menu
Forrige artikel

Barndommens land

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 3001

Af Line Jørgensen, videnskabelig assistent, Europæisk Etnologi Københavns Universitet

Så har Helle Juhl gjort det igen; hun har udgivet en lækker coffee table book med store glinsende billeder fra arkiverne og en kulturhistorisk fortælling. I hendes seneste bog var det husmødrenes historie, denne gang er det børnenes tur i ”Barndommens land – danmarkshistorie i børnehøjde”, som handler om børns liv gennem de seneste 100 år.

Bogen er på 245 sider og bygget op omkring otte forskellige temaer og fire personlige fortællinger fra nulevende og kendte danskere. Temaerne spænder bredt fra fødsel, over kønsdebat til børnerettigheder. De fire personlige fortællinger kommer fra børnebogsforfatteren Louis Jensen, studievært i Ramasjang Jacob Riising, børnepsykolog Magrethe Bruun Hansen og formand for børnerådet Per Larsen. Øjensynligt udvalgt i kraft af deres (forskellige) relationer til børneverdenen, men det melder forfatteren ikke noget om, og er der en pointe i at vælge at fortælle om netop disse fire personers barndom, så er det noget, Helle Juhl holder for sig selv.

Foruden de otte temaer og fire fortællinger indledes bogen med et forord og en prolog, som med kulturhistorisk indsigt og en gennemgang af århundredes overordnede levevilkår, lov- og samfundsmæssige betingelser sætter rammerne for barndommens historie. Særlig interessant er prologen, hvor forfatteren bruger tid på at spekulere over hvad, der konstituerer ”den gode barndom”. Mange vilkår såsom sundhed, skolegang, børnearbejde og -rettigheder er blevet markant forbedret i løbet af århundredet. Helle Juhl kalder selv rejsen gennem århundredet for en lang vaccination- og dannelsessrejse, men er nutidens mange regler, den allestedsnærværende styring og børnelivets iscenesættelse af voksne blevet for meget?
Det kan læseren selv vurdere, men Helle Juhl påpeger i hvert fald en meget relevant pointe: at barndommen og barnesynet er en social og kulturel konstruktion, som gennem tiderne har været afgrænset forskelligt. Børn er gået fra at blive betragtet som små voksne, der ikke ansås for at være væsensforskellige fra andre - igennem perioder, med ”en kort barndom”, hvor den kriminelle lavalder var på 10 år – over en tid hvor man begyndte at se børnenes trivsel som en investering i fremtidige gode borgere i et demokratisk samfund - til i dag, hvor barndom defineres som værende noget man er i fra 0-18 års alderen, og børn er blevet den nye store forbrugergruppe.

Med bogen ønsker Helle Juhl at fortælle om børn, barnesyn og barneliv igennem tiden, som skal komme til live gennem fotografier og erindringer. Det gør hun ”i håb om, at de følgende sider vil vække glemte minder fra læsernes egen barndom samt inspirere til samtale på tværs af generationerne.”  To ønsker, jeg er sikker på, går i opfyldelse. Jeg læste bogen alene og minder vækkede den i hvert fald til live her i min lille stue. Sad jeg i mine forældres eller bedsteforældres stue, er det heller ikke utænkeligt, at den kunne være katalysator for en masse sjove historier om deres barndom. Er man imidlertid på udkig efter kulturhistoriske refleksioner over tidernes skiftende barnesyn og barndom, som prologen lægger op til, kan man godt blive lidt skuffet. De spændende overvejelser omkring det socialt og kulturelt konstruerede af barndommen ser man ikke meget til, og der er ikke megen ny viden at hente. Det havde været interessant, at komme lidt dybere ned materien med flere refleksioner og med konkrete empirinære eksempler såsom når Helle Juhl reflekterer over kønsroller og deres forandring ved at fremdrage den gamle Hollywoodfilm ”Annie get your gun”. Den kvindelige helt må skyde ved siden med vilje for at gafle det udkårne mandfolk, og Juhl bemærker: ”Fra da af blev jeg klar over, at kønnenes spilleregler ikke fulgte samme logik som i dåseskjul og fangeleg, hvor jeg uden problemer matchede naboens jævnaldrende Jan. Tabe til ham med vilje? Aldrig!”. Et andet eksempel er, når hun i kapitlet om leg giver os ”opskriften” på tre gamle lege. Det havde jeg gerne set mere af. Det havde bragt historien endnu mere til live samt opfordret til videre refleksion.

Forfatterens mission om at bringe bogens emne til live gennem fotografier og erindringer er dog ganske vellykket. Fotografierne er mange, flotte og fascinerende. De gør fortiden mere nærværende. Erindringerne, særligt de små korte, som er strøet ud over bogen med rund hånd, fungerer rigtig godt. De er tilknyttet det pågældende tema, som de illustrerer rigtig fint, og de giver et indblik i det nære levede liv. De korte erindringer har en god variation i tid, geografi og socialt miljø, og giver et indtryk af det mylder af forskellige barndomsminder, der er derude for helt almindelige mennesker. For denne læser overflødiggøres de lange erindringer af kendte danskere hermed helt, som ikke er knyttet op på bogen temaer.

Til sidst det nævnes: Selvom det helt sikkert er bevidst fra Helle Juhls side at udelade fodnoter og kildehenvisninger, så er de virkelig savnet. Hvor ved man det fra? Og det kunne jo være, at noget af det var så interessant, at læseren gerne ville vide mere om det.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Skilsmisser
En rigtig familie
Liv, sex og død