Med graveske gennem Sønderjylland
Menu
Forrige artikel

Med graveske gennem Sønderjylland

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 554

Af Benny Staal

Bogen, der er på 254 sider, og består af en større artikelsamling, er Haderslev Museums 125 års jubilæumsbog. Formatet 4° giver rig mulighed for at sætte bogen meget flot op, hvilket er lykkes til fulde. Layoutmæssigt er der ikke andet end positivt at sige.  Men først et vigtigt kritikpunkt. Omslagsillustrationen er ikke særlig appetitlig. "Hvad forestiller det?", vil mange spørge sig selv, og med rette. Anmelder fik straks, da han fik bogen i hånden, associationer til Korea krigen i 1950-erne med slørede luftfotos af interimistiske flyvepladser. Det forekommer lidt uforståeligt, at man har foretrukket et kvalitetsmæssigt så ringe billede på bogens omslag, hvis man har villet skærpe interessen for udgravningsprojekterne og salg af bogen. Det viste sig dog heldigvis, at omslagsillustrationen er en "enlig svale". For i resten af bogen findes et meget flot illustrationsmateriale med såvel skarpe fotos i gode størrelser samt eminent fine stregillustrationer og fladetegninger af de mange udgravninger.  Man kunne således godt have fundet en betydelig bedre og "salgbar" illustration, der samtidig dækker mange af udgravningerne ind.

Foruden et forord, der blandt andet beretter om arkæologiens historie i Sønderjylland og vægter arkæologien som videnskab generelt, indeholder bogen 22 afsnit, hvoraf de 19 handler direkte om de arkæologiske resultater og udgravninger. I de to første afsnit fortælles om administrative og politiske emner og forklaringer, mens sidste afsnit handler om formidling. Der er vigtige informationer at hente her, især for uindviede i arkæologiske strategier. Læseren får en forholdsvis kort og præcis indføring i museumslovens bestemmelser. Lidt ærgerligt at forfatterne omtaler "sidste museumslov", for allerede kort tid efter bogens udgivelse, blev der vedtaget ændringer i museumsloven, men lad nu det ligge.  Vigtigt er det, at menigmand og lægfolk her får informationer om hvilke vilkår de arkæologiske udgravninger og forskningen i øvrigt må agere under.  

Anmelder savner et afsnit, der fortæller lidt om udgravningerne overordnet set og om bogens brug. Det er vigtig at forstå, at man her i Sønderjylland har indført en ny rekognosceringsmetode ved tracé undersøgelser; nemlig en gang forpløjning, så arkæologerne havde mulighed for at finde sågar små flintredskaber og -afslag, som måske ellers ville være "regnet ned i jorden igen". Flere rekognosceringer har været nødvendige visse steder, for således at kunne udpege de mest relevante steder for egentlige arkæologiske undersøgelser, hvilket igen har været en besparelse for bygherre.

Vedrørende bogens overordnede layout er det første man lægger mærke til, de små overskrifter i øverste højre hjørne. De er skrevet i tre forskellige farver: olivengrøn for begge projekter (gas og motorvej), blå for gas alene og brunrød for motorvejsprojektets udgravninger. De samme farver er markeret ved understregning af sidetallet... næsten for meget, men farverne orienterer hurtigt læseren hen på hvilket udgravningsprojekt det drejer sig om. Om det så også har en praktisk betydning, skal være usagt.  Af positive tiltag for læseren, er blandt andet en fin ordliste bagerst i bogen.  For fagarkæologen er dette underordnet, men desværre vil "den almindelige" læser sandsynligvis ikke opdage listen med det samme, så her kunne man redaktionelt godt have ydet den service, at omtale listen først i bogen - eventuelt i "det manglende" forklaringsafsnit.

Generelt giver bogens mange artikler et godt indtryk af, hvorledes dansk arkæologi  formes i disse år. Der er en enkelt artikel om ældre stenalder, og yngre stenalder er blot repræsenteret ved omtale i en anden artikel (Kamp Syd). Bronzealderen er også kun repræsenteret ved en enkelt artikel, mens jernalderen er nævnt i 12 artikler (dog nævnes fund fra ældre perioder i nogle "jernalderartikler"). Middelalderen er repræsenteret i 4 artikler. Det er ikke noget kritikpunkt, man ved jo ikke på forhånd, hvordan spredningen af fund ligger tidsmæssigt i et undersøgelsesområde. Når et projekt tager sin form og planlægges, må arkæologerne  undersøge de fortidsminder, der er i fare for at blive ødelagt og ikke mere.  En skam at mange af udgravningsarealerne fremviser resultater, der består af halvt udgravede hustomter og gårdsenheder. Her havde det været ønskeligt, hvis det var lykkes Haderslev Museum at forhandle sig frem til, at alle berørte anlæg skulle undersøges helt færdig, nu man var i gang.  Men det har der måske ikke været vilje til hos bygherre, der som bekendt betaler for undersøgelserne, og som sådan har ret til at sige fra  til "unødige udgifter". Nu bliver man nødt til at returnere til lokaliteterne, hvis et helt billede af for eksempel en hustomt skal fremlægges. Det er dyrt. 

Da det er næsten umuligt at anmelde alle artikler under et, kommer her nogle bemærkninger til de enkelte artikler, som alle har gjort et positivt indtryk.  Der er ikke skelet til den enkelte forfatter, men mere til de generelle træk, positivt som negativt, som hver artikel præsenterer.

Istidsjægerne i Sønderjylland 03: Artiklen giver mere et overordnet indtryk af diverse fund fra området, end en egentlig fremlæggelse af de aktuelle fund på strækningerne. Ikke alle lokaliteter er præsenteret  og når der angives en plads, Slevad I, må man formode, at der også er en Slevad II jf. kortet på side 26. Den kiggede anmelder forgæves efter.

Kamp Syd - Begravelsesplads gennem flere tusinde år 04: Artiklen er informativ og det er positivt, at man ved klokkebægerkulturen skriver "indflydelse" og ikke "tilstedeværelse", da materialet jo ikke kan bære en 100% sikkerhed - endnu da.  Ligeledes er man forsigtig i afsnittet "Gravhave eller dødehus", hvilket tjener forfatteren til ære. Læseren kan selv drage sine konklusioner ud fra de facts, der gives.

Bremerhus - En kvindegrav fra bronzealderen 05: Fin artikel, hvor især afsnittet om gravriter og ændringer er skrevet på en pædagogisk  god måde.

Røddingvej - En urnegravplads fra ældre romersk jernalder 06: Det første afsnit, trykt i kursiv, undrede anmelder. For hører det hjemme her? Ideen med den meget direkte og personlige fiktive historie er i og for sig fin. Men da alle andre afsnit i bogen konsekvent drejer sig om facts, burde dette indledningsafsnit måske være flyttet redaktionelt til bogens begyndelse, hvor det ville fungere som eksempel for alle artikler ligeligt. Tankerne bag indledningen er jo sådanne vi alle, gravende arkæologer og tilskuere, ofte går og tænker. Derimod kunne man helt have udeladt afsnittet under overskriften "Indledning", og afsnittet "Brandgravskikken" bliver her en repetition af det foregående afsnits gennemgang af samme.  I afsnittet "Urnerne - hvad fortæller de?" bliver man også lidt forundret, da de øjensynligt ikke fortæller ret meget, alene af den grund , at de endnu ikke er gravet ud af præparaterne og analyseret. Derfor tyr forfatteren til resultater fra en anden lokalitet, der ikke har noget umiddelbart med den aktuelle lokalitet at gøre,  Et par småting er for eksempel bemærkningen "Romerriget er på sit højeste..." (side 60) Hvad menes der med det?  En meget subjektiv opfattelse af tidspunktet for Romerrigets udbredelse? Rigdom? Indflydelse? Eller måske alt? På side 61 tolkes et par krigergrave til at indeholde krigere, der har kæmpet på germanernes side mod romerne...! Kunne det ikke også tænkes, at det har været krigere i romersk krigstjeneste? Igen en subjektiv fremlæggelse, der kan være helt forkert. Artiklen slutter med en antagelse af, hvor den tilhørende boplads har ligget. Kunne man ikke have rekognosceret her, så der ikke skal fremlægges antagelser? - og hvorfor lige en afstand på mellem 50 og 300 m? Det er den eneste artikel, hvor der dokumenteres ved et lille "katalog" til sidst. Fin ide, for det giver læseren en god ide om, hvad det drejer sig om. Og det er fine urner, der præsenteres. Man kunne nu godt have medtaget billeder af alle de nævnte anlæg, så man derved fik et mere fyldestgørende "billede" af situationerne, men det kan være pladsen i bogen, der har været  medbestemmende til  blot otte af 15 anlæg. Ros til forfatteren for dette initiativ.

Møllested bro I - Mellem bønder og krigere 07: Artiklen fremlægger resultater fra endnu en gravplads. Her er forskellige gravtyper , som forfatteren ikke kommer med et bud på hvorfor? (side 68) Måske er det statusbestemt? I hvert fald ville en analyse her være god at forholde sig til. På side 69 postuleres det, at håndteringen af de afdøde blev foretaget af "familie, venner og naboer". Hvor ved man det fra? Kunne der ikke være tale om en eller flere personer i samfundet, der havde denne - måske - bibeskæftigelse? Jf. hvad man gjorde i det gamle Ægypten?  På side 74 formodes et billede af "en S-svajet kniv" at være faldet ud. Den ville anmelder nu gerne have set. På side 75 oplyses det, at "traditionen med at medgive våben i gravene som gravgods begynder i den sene del af førromersk jernalder (omkring 100 f.Kr.) på Bornholm og i Vendsyssel". Anmelder kan komme i tanke om masser af gravfund fra såvel yngre stenalder som bronzealder, hvori der ligger våben også! Her burde forfatteren nok have uddybet sine tanker/tolkninger en smule. På side 75 omtales en urnebrandgrube med knogler fra et individ på  "antagelig" 20-30 år. Hvordan kan man se dette så præcist på brændt knoglemateriale? Dette burde ligeledes været uddybet noget mere. På side 76 omtales en bøjlesaks som værende et våben! Blot fordi der fandtes andre våben i denne grav, vil man ikke bruge ordet "våben" om en saks. I afsnittet "Status og position" fremlægger forfatteren nogle plausible tanker, der bygger på en opdeling af gravgods i grave. Denne opdeling synes i orden og er interessant - og burde derfor have fået mere uddybende vægtning i artiklen.

Strandelhjørnvej - En landsby fra 1.-2. årh. fra Galsted-området 08: Husbeskrivelserne er fine, men især omtalen af ovntyper i jernalderen på side 86 er rigtig god. Artiklen afsluttes (side 89) med nogle generelle bemærkninger, som burde være overflødige, for hvor i Danmark har bønderne i jernalderen ikke været selvforsynende (for så vidt vi ved?), hvilket da også bekræftes af forfatteren med det samme i omtalen af ressourceområder. Her ville for eksempel en sammenligning med fynske undersøgelser, der ligger tilgængelige, have været på sin plads.

Jernudvinding i Sønderjylland 09: Fin gennemgang, men også gentagelse fra foregående artikel om ovntyper. Her dog med bedre illustrationer. Redaktionelt kunne man med fordel have slået de to artikler sammen.

Lundsbæk, Adelvej og Dragehøj - Et indblik i et ressourceområde fra jernalderen 10: Selv om der i artiklens overskrift omtales "indblik i et ressourceområde fra jernalderen", så handler artiklen minimalt om netop ressourceområdet. Den handler mest af alt om huse. Og når der beskrives på side 105, at "Jernalderens bebyggelser viser sig ofte som spor efter nedgravede stolper... "osv., ja - så forekommer denne oplysning overflødig på dette tidspunkt i bogen. Artiklen er i øvrigt informativ og god læsning medfølgende fine udgravningsbilleder.

Kors, fugl og hest med rytter - Detektorfundene fra Adelvej-området 11: En lille fin artikel, der ikke behøver yderligere bemærkninger. Artiklen er informativ og korrekt.

Tavhave I - et godt sted at bo - Gårde fra 2.-4. årh. med et spændende kornfund 12: Artiklen er en fin beskrivelse af bebyggelsen på stedet, og endvidere en af de større udgravninger på strækningen. En indvending i artiklen er betegnelsen for hegn, som der øjensynlig er flere af for samme anlægstype. Det kaldes på side 123 for "tagoverdækket hegn" og på side 126 for "et såkaldt sadeltagshegn". Anmelder ser ingen umiddelbar forskel på de to typer af hegn, som i øvrigt ofte i sjællandske sammenhænge kaldes for "cykelskurhegn" - kært barn har mange navne. Ellers er det positivt at bemærke Museum Haderslevs meget grundige undersøgelser (undersøgelsesmetoder) via beskrivelser af makrofossilfund, analyser heraf og funktionsanalyse af hustomter. En ren fornøjelse at læse om.

Anglere på Sundeved? 13: Artiklen giver en historik, der kunne have været ført frem tidligere i bogen, for her sættes fund på plads og ind i rette sammenhæng, men idet dette ikke er gjort, kan det være i et   forsøg på at holde en indre kronologi i bogen. Både de berømte fund fra  Nydam Mose og bebyggelsesstruktur og typehuse er flot præsenteret her. Lokaliteten Tavhave I er dog omtalt særskilt i afsnit 12, så hvorfor det skal gentages her, må stå hen i det uvisse! Men lokaliteterne ligger meget tæt på den aktuelle strækning, så måske er det for at nævne alle de vigtigste her? Godt arbejde.

Et glimt af en landsby? - Tre gårde fra germansk jernalder ved Vamdrup Mølle 14: Fin gennemgang af lokalitetens hustomter, men man spørger sig selv om hvorfor ikke hele huse/gårdsanlæg er blevet undersøgt? Måske er lokaliteten kommet med i publikationen lidt for tidligt, idet man ikke har resultaterne fra for eksempel floteringsprøverne færdige. Disse ville være gode at have fået med.

Jellinghave - En bebyggelse fra jernalder og vikingetid med sjælden importkeramik 15: Fin husbeskrivelse af såvel jernalderhusene som vikingetidsbebyggelsen inkl. grubehuse. Her er genstandsinventaret interessant, og der gives en kortfattet gennemgang af importkeramik. Dette afsnit er velegnet som repetionslæsning. når det er påkrævet. Dejligt at læse om.

Gensyn med Syvsig - En landsby fra yngre romersk jernalder og vikingetid 14: Det første man bemærker er, at afsnittet har fået tildelt et forkert nummer. Det er nummer 16 i rækken af artikler, men anmelder tror nu ikke, at det er kollegaerne i Sønderjylland, der ikke kan tælle så langt... men trykfejl forekommer næsten altid; denne burde være fanget i korrekturen. Artiklen derimod er rigtig god. Det er dog overflødigt at oplyse om de indlysende arbejdsmetoder, der benyttes af arkæologer - som at fjerne det øverste 30-40 cm. tykke pløjelag. Det burde alle være klar over... På det rent faglige plan er det intet at bemærke andet end at både beskrivelsen af "Landsbyens struktur" som de efterfølgende afsnit om huse og fund er helt i orden.

Vikingerne i Uldal 17: Igen en artikel, der ikke kræver anmelders kommentarer. Den er helt igennem i orden, både hvad angår beskrivelser af hus som af fund. Det bemærkes, at her er erkendt to tomter fra bronzealderen, men disse har øjensynlig ikke optaget forfatteren - eller udgraverne - synderligt, siden de får en så lille plads i artiklen. Men måske var der ikke mere at tilføje?

Solvang - En gård fra tidlig middelalder ved Dybbøl kirke 18: Fin beskrivelse af husene i en gård fra tidlig middelalder.  Det, man bemærker er, at der heller ikke her foreligger resultater fra alle de naturvidenskabelige undersøgelser, hvilket ville have været interessante at få med, selv om fosfatanalyserne fortæller, at der nok ikke har været tale om en stald (side 208) - Mon makrofossilundersøgelser vil bekræfte den påstand eller yde bidrag til en mere detaljeret tolkning? Det må fremtiden så vise.

Holdam - Ude på landet år1205 - 19: Her er lykkes at undersøge en hel gårdsenhed 100% - dejligt. Fine beskrivelser af huse og byggeskik, ligesom  der er foretaget en fosfatanalyse af området, der tydeligt viser forskellig funktion både udenfor - og inde i husene. Her er det også lykkes at foretage dendrokronologiske analyser af træ fra en brønd.

Kragelund - En middelalderlig smedje ved Ørsted 20: Der blev anvendt en næsten "mesolitisk" udgravningsmetode, hvor tomten blev inddelt i felter på 20x20 cm, hvorfra der blev udtaget jordprøver med henblik på fosfatanalyse. Her ville et fosfatkort over tomten være interessant at se. Men det fortælles blot, at funktionsområder i smedjen underbygges af de naturvidenskabelige analyser, og det må være nok. Fint med den illustrative tegning på side 225. Fin veldokumenteret artikel, hvor man endog forsøger - men kun forsøger - at sætte navn på ejerforholdet.

Levn fra en forsvundet landsby? Stolpebygget renæssancegård ved Ladegård 21: den sidste udgravningsartikel i bogen er også det seneste fund tidsmæssigt. Der er sandsynligvis tale om en forsvundet landsby, hvilket ikke er helt almindeligt i Danmark. En ret sen landsby endda. Det betyder også, at man kender til stedet i skriftlige kilder, men man kender altså ikke stedets beliggenhed 100% sikkert. Beskrivelsen af husene og de fundne genstande lader ikke nogen tvivl tilbage om dateringen, så mon ikke forfatteren har ret i sine antagelser om rest af landsby  - selv om yderligere undersøgelser er nødvendige for at bekræfte det - eller at der er tale om en enkelt frit beliggende gård.

Rent redaktionelt kan siges, at bogen mangler "prikken over i'et". For eksempel indledes næsten alle artikler med informationen om, at det er "Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev", der har foretaget undersøgelsen. Det burde være en selvfølge, og i øvrigt en stor overraskelse, hvis et andet museum havde gravet i Museum Sønderjyllands ansvarsområde. Et lille punkt til kritik er, at man har skrevet "14C-dateret" (side 83, 85, 87, 259, 208), hvor det er normalt at skrive "C14-dateret" - lidt forvirrende og anderledes, men ikke direkte generende.  Alle artikler bærer ellers præg af at være skrevet og redigeret på en ensartet og præsentabel måde.  Bogen kan læses som en enhed - en bog, men så er der alt for mange gentagelser i artiklerne. Derfor foretrækker anmelder at betragte bogen som en samling af selvstændige artikler, og derfor yderst anvendelig, når man ønsker et arkæologisk over- og indblik i sønderjyske undersøgelser i de seneste år. Tankevækkende er det, som denne bog bekræfter til fulde, og som for eksempel "Danmarks Længste Udgravning" (fra 1987) eller "Pipeline and Archaeological Treasures" (Poznan 1998), om den øst-vest gående gasledning gennem Polen også bekræfter, at oldtiden er så rig på fund og fuld af overraskelser. Tænk engang på, at der er tale om smalle tracéer, som kun giver et sample af, hvad vi kan forvente, hvis vi en dag finder på at udgrave hele landet. Glem alt sludder om "gentagelsesarkæologi" eller "repetionsarkæologi"... Bogen "Med graveske gennem Sønderjylland" er et fornemt eksempel på, hvor vigtigt det er at få så mange oplysninger frem i lyset, som muligt. Statistik er nødvendig i alle forhold, og hvis vi i disse år "springer over hvor gærdet er lavest" og sparer på udgravninger, vil al fremtidig statistik blive uanvendelig. For hver "udgravning, der ikke foretages", vil vi miste værdifulde informationer - om  fortidens befolkningsgrundlag, levevis, skikke, kulturelle forbindelser etc. - for evigt. Men via frembringelse af ny viden bliver vi klogere, hvilket bogen her er et bevis på.

Et meget forsinket tillykke med jubilæet til Museum Sønderjylland og med bogen, som  kun kan anbefales positivt til både læg- og fagmand.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Egtvedpigens rejse
Metaldetektiverne - Detektorfund fra Thy og Mors
Hikuin 39: Sorø-Studier