Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kjersgaards Danmark, Fyn, Lolland-Falster og Møn

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 441

Af Anders Ellegaard

Erik Kjersgaard var historiker, forfatter, radio- og TV fortæller, direktør for Den gamle By i Århus (1982-1995) og kendt for sin altid engagerede stil i både skrift og tale. Han kunne fortælle Danmarks historie på en måde, som var både spændende og fængslende for selv ”almindelige mennesker”, som en ung folketingspolitiker for nylig kaldte den befolkning, hun skal lovgive for. Man følte sig altid i trygge hænder, når Kjersgaard udlagde teksten. Man var sikker på, at der lå sikker historisk viden bag den let forståelige og til tider muntre udlægning.
I popularitet var Kjersgaard på linje med Ole Windings causerier ”Et bymenneske i naturen”, og Palle Laurings bøger, radio- og Tv-udsendelser. Sidstnævnte, som ikke var historiker fra universitet men skolelærer, og derfor ofte omtalt nedladende af kultureliten, var om muligt endnu mere populær blandt ”almindelige mennesker” end de to andre.  Erik Kjersgaard gør dog Palle Lauring sin reverens i afsnittet om Lynderupgaard, idet han bekræftende refererer Laurings fortolkning af den øverste del af et springvand på gården. Der står i øvrigt en kopi af springvandet på torvet i Den gamle By i Århus.

Erik Kjersgaard skrev i 13 år et lille stykke danmarkshistorie i Weekendavisen, en klumme på ca. 1000 ord. Titlen var ”Kort fra Danmark”.
Disse klummer bliver nu udgivet i bogform i fire bøger. De to første, som anmeldes her, er Fyn, Lolland-Falster og Møn, med i alt 36 små stykker danmarkshistorie, og Jylland med 78. De to næste bøger om dels Sjælland og Bornholm dels København udkommer til foråret i 2014.
I bogen om Fyn… er stykkerne delt op i de tre områder i titlens rækkefølge. I bogen om Jylland begynder stykkerne i Skagen og arbejder sig ned gennem hovedlandet til Slesvig.
Der er ikke tale om en sammenhængende gennemgang af danmarkshistorien, men snarere nedslag i enkelte emner i landsdelene. Det kan være slotte, herreborge/herregårde/tvingborge, barfredstårne, kirker, kroer, ruiner, runesten, handelssteder, købstæder, hændelser (D-dag i Kerteminde 31/10 1659!), krige, konger, dronninger, biskopper, præster, munke, nonner, storkøbmænd, forfattere, røvere og andre personer, kunstnere, kalkmalerier… Som amerikanerne siger: You name it, we got it.

Historierne bevæger sig mellem arkæologi, faghistorie, lokalhistorie, myter og sagn, men også sociologi (pramdragerne på Gudenåen, turistindustrien, opdyrkningen af heden) og psykologi og personbeskrivelse (blandt andre Carl Nielsen, William Halling/den gale brigadér, Jeppe Aakjær, Niels Ebbesen, Anne Krabbe på Stenalt, Kirsten Munk). Man dristes næsten til at kalde Erik Kjersgaard et renæssancemenneske indenfor historiefaget
Rodet? Ja, men dejlig rodet. Det er ikke romaner, men små læsestykker fortalt med en ikke svigtende fortællelyst. Uforpligtende causerier, småfilosofiske personlige kommentarer, men som nævnt føler man også, at der ligger en sikker faghistorisk viden bag.
Handlingen kan naturligvis ikke refereres, men ind imellem er der nogle gode bemærkninger, som står for Erik Kjersgaards personlige regning

Om Blokhus: ”Hvor går grænsen mellem kærlighed til naturen og voldtægt af den?”
Om Slaget ved Nabe:”…men nu er det jo ikke ukendt, at officerer gerne overdriver fjendens styrke – det pynter på en rapport”.
Om Ålborg slot: ” Otto Krumpen, den aldrende rigsmark, der havde lugtet meget krudt i sit liv – ”
Om Civiliserede rejsende (turistindustrien): ”… arrangerer udsalg af oplevelser, der eksisterer i forvejen”.
Om Dybbøl 1864 og om de politikere, som blandede sig uheldigt i krigsførelsen: ”… og den beklagelige sandhed, at intet ansvar er så stort, at man ikke kan løbe fra det”.
I stykket om Pederstrup og statsminister Reventlow tyder det næstsidste afsnit på, at det er Erik Kjersgaards personlige kommentar til tidens luner, specielt Marx og Freud.

Bøgerne har forord af Clement Behrendt Kjersgaard, forfatterens søn. I Fyn-bogen om historikerens og historiens betydning i en digital tid, og i Jyllandsbogen om tiden i Den gamle By. Det anføres, at bøgerne skulle være i handskerumsstørrelse, så de kunne inspirere til at opdage historien, hvor den findes.
Bøgerne inspirerer også på en anden måde. Nemlig ved at vække interessen for ét eller flere af de emner, der er skrevet om. Altså til at dykke ned i historien og læse mere.
Bøgerne har fotografier af Henrik Saxgren, som var én af de 13 fotografer, som var med i projektet ”Danmark under forvandling”, hvor hans landskabsbilleder gav en metafysisk oplevelse af landskaber og begrebet landskabsfotografi. Billederne er ikke knyttet til bestemte klummer af Erik Kjersgaard.
Begge bøger har et lille noteapparat og et register med navne på de omhandledes personer og lokaliteter. De sidste med gps-koordinater.

Bøgerne skal ikke nødvendigvis læses i ét stræk, men kan med fordel tages stykvis som en daglig hjernemedicin i en mørk vintertid til undren, morskab eller eftertanke. Og de kan anbefales både til egen brug og som gave.  

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Historien om danskerne 1500-2000
En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie
Trap Danmark, 6. udgave, bind 3: Frederikshavn, Hjørring, Læsø