Menu
Forrige artikel Næste artikel

Krig og krigsteori

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 99

Af Kristian P. Hansen.

Den 20. januar udkom bogen "Krig og Krigsteori" af Martin Van Creveld. Der er i grunden tale om en overordnet kronologisk gennemgang af krigsteoriens udvikling gennem historien fra det kejserlige Kina til moderne tid. Forfatteren har således udvalgt det, der efter hans opfattelse er de vigtigste krigteoretikere fra en mere end 2000 år lang periode. Det må siges at være en ordentlig mundfuld, noget bogen i virkeligheden også bærer præg af. Ikke desto mindre er der tale om en ganske god bog.

Forfatteren opdeler groft sagt krigsteorien i tre hovedperioder. Fra den klassiske tid frem til Frederik den store, derfra til afslutningen af den anden verdenskrig og som den sidste periode har vi atomalderen. Jeg er på dette punkt ganske enig med forfatteren. Der gennem selve konflikterne i de omtalte perioder, samt de teorier der udvikles underbygger denne opdeling.

Der kan ikke sættes noget fast tidspunkt på oprindelsen af militær tankegang. Det kan dog med rigmelighed antages, at krig hører til et af menneskets ældste aktiviteter. Vi skal dog op til århundrederne før vor tidsregning før vi finder nedfældninger af disse tanker, nærmere ca. 400 f.v.t., hvor Sun Tzu skrev værket ”Krigskunst”. Dette kan med rette siges at være krigsteoriens fødsel i en form, som vi i dag kan forholde os til. Der er sikkert ældre tanker om emnet, men der er ikke direkte spor af dem. Der har nærmere været tale om vandrerhistorier og myter.

Fra Sun Tzu og fremefter udvikler krigsteorien sig til en akademisk disciplin, der selvklart har været underkastet historien og den teknologiske udvikling. Teoretikerne har ofte selv deltaget i krige og som reaktion herpå udtænkt andre og måske bedre metoder til at fører krigen på. Fælles for stort set alle er, at der skal streng disciplin til at opretholde en slagkraftig hær. Dette kan nærmest fornemmes som en rød tråd op igennem historien. Der arbejdes også i perioder med en matematisk løsning på de mange problemer, der ligger i at have en stor hær i felten. Således “reduceres” hærledelse og strategien til geometri. 

Der har været forskellige hovedpunkter i de forskellige teorier. Oftest er der tale om, at der søges efter en teori, der kan opstille modforanstaltninger, til en ny morderisk innovation eller en udmanøvrering af samme. Løbende kan der ligeledes spores en avancering af teorierne. Heri ikke kun teknologisk betinget, men i høj grad også politisk og socialt. Dette kulminerer med Karl von Clausewitz. Han er vel nok den største vestlige krigsteoretiker, der med værket ”Om Krig” sætter konflikter ind i det omfattende patch-work, som det moderne samfund er. Han oplevede selv Napoleonskrigene, og drager således på meget praktisk erfaring. Hans teorier har samtidigt vist sig at være yderst levedygtige tidsmæssigt. Faktisk er der den dag i dag teoretikere, der bygger på Clausewitz.

De enorme tab af menneskeliv og introduktionen af atomvåbnet ændrede alt. Specielt første verdenskrig traumatiserede alle involverede og tilskuere. For mange var denne krig meningsløs set i lyset af, at den ikke løste Europas problemer men kostede millioner af soldater livet i hovedløse direkte angreb på fjendens linjer. Den anden verdenskrig, der jo som bekendt blev endnu mere omfattende har ikke den samme indflydelse på teorierne om krig. Alligevel er denne vendepunktet på grund af dens dramatiske afslutning med brugen af a-våben. Fra den dag af og frem har teoretikerene arbejdet mere på at skabe teorier om at undgå krigen frem for at forfine den. Tanken om den totale udslettelse har således totalt domineret disciplinen.

Da jeg havde læst de første par kapitler, må jeg erkende at jeg var en smule misfornøjet med bogen. Frem for alt fordi den er meget ”skimmende” i karakter. Der behandles et meget langt tidsrum på mindre end 250 sider. Samtidig må jeg understrege at der på ingen måde er tale om en dårlig bog. Det er i sig selv imponerende at van Creveld formår at skabe et ordentlig overblik over en så lang periode. Måske skulle titlen ændres til ”En introduktion til krigsteori” da det i grunden er, hvad man får. Netop heri ligger styrken. Er man på udkig efter en god håndbog på området kan denne klart anbefales. Den giver en god introduktion til krigsteorier, hvorfra man så kan arbejde sig videre.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Militære hemmeligheder. Spionage og dobbeltspil
Krigens scenografi
Et kontinent i krig