Menu
Forrige artikel Næste artikel

Arbejde bag tremmer

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 480

Af cand.mag. Tore Teglbjærg

Arbejde bag tremmer er udgivet af Fængselshistorisk Selskab i anledning af 100 års jubilæet for Kriminalforsorgens arbejdsdrift. Begrebet arbejdsdrift dækker over de indsatte i fængslernes og arresthusenes produktion til statsbrug i modsætning til den tidligere produktion for private entreprenører såsom Crome & Goldschmidt.
Henrik Fode indleder med et historisk tilbageblik.  I 1500-tallet blev de frihedsberøvede tvunget til at udføre hårdt manuelt arbejde, der blev omtalt som slaveri. I 1700-tallet oprettede Staten tugthuse kulminerende med Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Oplysningstidens tanker gav et nyt syn på de kriminelle. I stedet for udelukkende at fokusere på tvangsarbejde som straf, begyndte man at overveje arbejde som led i en genopdragelsesproces, så lovovertræderne kunne blive nyttige samfundsborgere efter endt afsoning. Danmark var ikke noget foregangsland ifølge Fode, men under politikeren og nationaløkonomen C.N. Davids ledelse undergik fængselsvæsenet en forandring herhenimod.
Efter det historiske tilbageblik fokuserer Fode på de politiske forhandlinger, der ledte op til anordningen i 1913 om arbejdsdriften i straffeanstalterne. Private entreprenører skulle nu ikke længere profitere af de indsattes arbejdskraft. De indsatte skulle arbejde for Staten – herunder producere for Kriminalforsorgen selv.
Dernæst følger Fode udviklingen frem til i dag, hvor arbejdsdriften stadig spiller en afgørende rolle som instrument til at reetablere lovovertræderne i samfundet som nyttige samfundsborgere.
Den grundigt researchede bog når vidt omkring. Fode beretter om de forskellige fængslers opførelse, de politiske forhandlinger vedr. fængselsvæsenet, den internationale kontekst m.m. Naturligvis beskrives de skiftende arbejdsopgaver i straffeanstalterne detaljeret. De har gennem årene omhandlet alt lige fra hedeopdyrkning, legetøjsproduktion, landbrug og til foldning af julestjerner.
De indsatte er sjældent i fokus i bogen, men Fode lader os dog stifte bekendtskab med enkelte mere eller mindre kendte afsonere. Den fængslede justitsminister P.A. Alberti blev f.eks. sat til at arbejde med en strikkemaskine i Horsens Tugthus i 1910. Fode er også opmærksom på fængselsklientellets variation over tid og denne udviklings indflydelse på arbejdsdriften.
Bogen er rigt illustreret og henvender sig til alle, der er interesseret i at lære historien om det danske fængselsvæsens arbejdsdrift bedre at kende. 

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Dansk strafferet fra Reformationen til Danske Lov. Bd. 1.
Forbrydelsens ansigt
Forbrydelsens ansigt