Bag tremmer
Menu
Forrige artikel

Bag tremmer

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 488

 

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Hvis man som historiker har været så heldig at beskæftige sig med kriminal- og retshistorie ved man, hvor fremragende kilderne til retten er – afhøringer, domme mv. fortæller som regel en masse om livet på en given lokalitet samtidig med, at man naturligvis får historien om de begivenheder, der har ført til en arrestation, et sagsanlæg og en dom. Retsreferater og -dokumenter kan på det varmeste anbefales i mange sammenhænge i lokalhistorien.

Det har Inger Lauridsen, tidligere overinspektør ved Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, sandet det rigtige i. I Tønder findes byens arrest fortsat i porthuset ved museet. Og her kan man ved selvsyn se, hvilke forhold arrestanterne levede under i 1800-årene. Og så har man bevaret en arrestprotokol fra Tønder Arrest for årene 1812-1842 (”Inhafterungsprotokoll”), og det er den, der har dannet udgangspunkt for Inger Lauridsens undersøgelser. I alt 2.095 er indført i protokollen i denne periode (nogle dog gengangere), og det er blandt disse navne, forfatteren er gået videre og undersøgt, hvilke skæbner, der ligger bag navnene ved hjælp af afhøringsreferater og vidneudsagn.

Forfatteren præsenterer en række historier om personer, der endte i arresten på grund af tiggeri, fuldskab, tyveri, bedrageri og klammeri. Og det er så her, vi får historierne om de ulykkelige skæbner, der spænder lige fra fordrukne mænd og kvinder, der må tilbringe en enkelt nat i arresten, over dem, der blev dømt til fængsel på vand og brød eller fangekost i nogle dage, til dem, der blev opfattet som så alvorlige, at de resulterede i en anbringelse på tugthuset i Glückstadt. Der er naturligt nok fortællinger om især fattigdom, der har ført til tyverier og drukkenskab – og en hel del af navnene kommer altså igen, fordi fattigdommen, tiggeriet, drukkenskaben fortsætter efterfølgende. Det gælder fx Maren Hansen Brorsgaard, der for druk, forstyrrelse af den offentlige orden og tiggeri røg til Glückstadt i 1832. I 1836 er hun kommet hjem til Tønder igen og fortsætter sit drikkeri og bekendtskab med indersiden af arrestens mure.

Som nævnt gennemgår forfatteren en række skæbner, så godt det har kunnet lade sig gøre ved hjælp af de nævnte kilder plus folketællinger og kirkebøger. En del af personernes udseende er beskrevet i kilderne, og det er påfaldende, at de alle betegnes som havende en sund ansigtskulør – også drankerne.

Der skal ikke refereres yderligere her. Læs selv i denne lille bog fra Tønder, som ud over den spændende tekst er gennemillustreret med fine fotos optaget af forfatteren, bl.a. af den grafitti, der er skåret i arrestens vægge, plus naturligvis lokalhistoriske fotos. En fin udgivelse som herfra får de bedste anbefalinger.

Historie-online.dk, den 12. september 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Lokalhistorie - Fortid, nutid og fremtid
Lokal-, regional- og rigshistorie gennem 100 år
Kort som kilde