Menu
Forrige artikel Næste artikel

Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 484

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online

Dobbeltmordet på Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen i herskabslejligheden på tredje sal på Peter Bangs Vej 74 i februar 1948 hører til blandt de mest eksklusive af danske uopklarede forbrydelser. Dobbeltmordet indeholder så mange mystiske omstændigheder, at det kalder på interesse og teoretiseren, og alene den kendsgerning, at det aldrig lykkedes at finde morderen, giver gode muligheder for alskens konspirationsteorier. Jeg ved ikke, hvor mange bøger og artikler, der er udgivet om dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, men det er rigtigt mange!

Endnu én føjer sig nu til rækken – nemlig Susanne Meelbyes undersøgelse af mordet på Else Langkjær den 24. september 1946 på Bentzonsvej 44. Else var hendes mors søster, og sagen var i mange år et traume i familien, fordi den var så uforståelig, og fordi den var henlagt som selvmord, skønt der var alle mulige spor, der pegede i en anden retning. Susanne Meelbye satte sig derfor for at undersøge alle mulige vinkler i mordet på Else Langkjær – politirapporter, afhøringer, samtidens aviser osv. osv. Det er et imponerede stykke arbejde, der er udført for at forsøge at grave oplysninger frem. Hele 42 kasser arkivmateriale er gennemgået!

Og det lykkes da også Susanne Meelbye at vise med al mulig tydelighed, at der ikke var tale om selvmord – sporene viste simpelthen noget anden – men at Else blevet tævet ihjel af en eller anden. Da politiet endelig kom til stede i lejligheden, levede Else stadig – men hårdt kvæstet af mange slag – og hvis politiet havde reageret på de første meldinger om, at der foregik noget slemt i Elses lejlighed, havde Else sandsynligvis også overlevet og selv kunnet fortælle, hvem gerningsmanden var. Og dog: Hvis det er rigtigt, at det var hendes kæreste Poul Gantzler, der var gerningsmanden, så havde hun måske ikke sagt noget – for hun lå i den grad under for dette drog af en mand, der ikke blot brugte alle de penge, hun kunne slæbe sammen som syerske, men også havde flere elskerinder rundt i byen – der i øvrigt meget passende kunne give ham et alibi for mordaftenen og –natten. Når man har læst de detaljerede redegørelser for Pouls gøren og laden både før, under og efter de dramatiske begivenheder på Bentzonsvej, føler man sig ret overbevist om, at han havde mere med sagen at gøre, end han ville være ved. Han var muligvis morderen – eller havde bestilt en anden til at udføre mordet – men vi får jo aldrig at vide, om teorien holder stik. Og motivet til drabet er det måske heller ikke så let at få øje på, ligesom det er mystisk, at Else blev mishandlet i flere timer. Hvis hun skulle dræbes, så kunne det jo være udført ret hurtigt.

Susanne Meelbye gennemgår politiets mangelfulde undersøgelser på gerningsstedet og påviser adskillige fejl. Ikke nok med det; hun opruller hele sagen med alt, hvad der gik forud og skete efterfølgende – Else liv, arbejde, forhold til forældrene, den dårlige økonomi, flere aborter, kærligheden til Poul Gantzler og meget mere. Og Poul Gantzler liv oprulles også. Det er ganske spændende gjort, men dog ville undertegnede nok have foretrukket, at forfatteren havde fortalt historien og ikke forsøgt at dramatisere den ved at lade hovedpersonerne tænke og samtale. Det er en svær øvelse og virker stift i dette tilfælde. 

Den anden del af bogen handler så om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, og her begynder det at knibe for anmelderen at følge med. Her oprulles nemlig en større teori om sammenhængen mellem mordet på Else og mordet på Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsen. En teori, der hænger sammen med dubiøse forretninger i tøjbranchen i efterkrigstiden – og som måske kan fortælle noget, men som i hvert fald ikke overbeviser undertegnede. Nok især fordi det er meget svært at følge med i beviskæden af mulige grunde til mordene; i hvert fald tabte anmelderen sporet på et tidspunkt og fandt det ikke rigtigt igen. (Og pludselig optrådte Poul Gantzler igen som fru Jacobsens elsker – måske har jeg døset hen på et tidspunkt, men hvordan det hang sammen, fattede jeg ikke). Der er muligvis en sammenhæng mellem de to begivenheder på Frederiksberg i hhv. 1946 og 1948, som bare er svær lige at gribe fat i.

Nå, anmelderens eventuelt manglende evne til at fatte en bevisrækkefølge skal naturligvis ikke spærre for, at vi på lange stræk har en ganske interessant bog om mordet på Else Langkjær. Susanne Meelbye har lavet et stort stykke arbejde, og hun har vist, at der i hvert fald ikke var tale om selvmord, men at det var et drab. Med hensyn til motivet findes der forskellige motiver, som kan have at gøre med blakkede forretningsfolk, der ikke ville have deres affærer afsløret, men det vil jeg overlade til læserne at grave sig ned i.

...

Siden er oprettet 2-12-2014

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Direktoratet for Kriminalforsorgen 1910-2010
Organiseret kriminalitet – dengang og i dag
Forbrydelsens ansigt