Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kongeligt Porcelæn 1775 - 1820

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 80

Af Gunnar Jakobsen.

Nordmanden Lauritz G. Dorenfeldt redegør i ”Kongeligt porcelæn 1775-1820” for de blåmalede stels og i særdeleshed det musselmalede stels tilblivelseshistorie frem til 1820, hvor bind 2, der udkom i 2002, dækker tiden fra 1820 og frem til 1923.

Bind 1 af den oprindelige norske udgave var kun på 112 sider, mens den danske udgave er forøget med 40 sider, hvilket inkluderer nye forskningsresultater, for forfatteren har i mellemtiden arbejdet videre med det blåmalede porcelæns historie, udover at der er tilføjet yderligere illustrationer, så billedet af dette porcelæns historie er blevet mere komplet med denne nye stærkt udvidede og reviderede danske udgave.

Der redegøres for vanskelighederne ved at fremstille rent hvidt porcelæn, specielt når der brugtes bornholmsk kaolin. Efterhånden nåede man dog frem til en slemmemetode, som løste dette problem, men så fik man på grund af urenheder problemer med den blå koboltfarve, som dog også blev løst.

Det blå underglasurdekorerede porcelæn skulle være fabrikkens hjørnesten og økonomiske rygrad. Dette porcelæn var billigt at fremstille i modsætning til det væsentlig mere prestigeprægede brogetmalede over-glasurdekorerede porcelæn, hvorfor man forventede, at det ville blive solgt godt og det blev det jo.

På den tid kopierede fabrikkerne i stort omfang hinanden, således kopierede også Den kongelige Porcelainsfabrik de fleste af sine frembringelser efter de europæiske porcelænsfabrikkers store forbillede, fabrikken i Meißen. Således også det musselmalede stel, som efterhånden dog adskiller sig meget fra det oprindelige mønster. Fornyet af Arnold Krog i midten af 1880’erne og senest af Karen Kjældgård-Larsen med Mussel Mega i 2000.

Talrige illustrationer viser de mange dele, der har hørt til såvel det musselmalede som de øvrige blåblomstrede stel. Musselmønsterets udvikling og opbygning gennemgås og forfatteren søger også at forklare begrebet ”musselmalet”, hvilket ikke er helt enkelt.

Flere blåmaleres historie rulles op sammen med arbejdet med at identificere dem og deres mærker og dermed ikke mindst den vigtige datering af de bevarede steldele, som er rigt repræsenteret med fine optagelser.

Selv læsere, der ikke er specielt interesserede i de musselmalede og de øvrige blåblomstrede stels historie, bliver fanget af denne velskrevne og spændende beretning om dette porcelæn, hvoraf kun beskedne mængder af det ældste er bevaret, trods den store produktion, der har været i tidernes løb. Som Steen Nottelmann fra Royal Copenhagen anfører i sit forord om det blå:

Slidt op netop på grund af sin succes, med den stadige mulighed for komplettering, hvor gammelt og nyt har kunnet bruges imellem hinanden indtil den dag, da det gamle var væk.

Prisværdigt er det, at forlaget også har udgivet bind 1, således at værket om blåmalet porcelæn fra Den kongelige Porcelainsfabrik nu foreligger komplet på dansk og oven i købet i en stærkt udvidet udgave. Værket vil være et uundværligt opslagsværk for museer, samlere, auktionshuse samt antikvitetshandlere.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Thorvald Bindesbøll
Maleren Anna Ancher
Den moderne kulturs historie