Menu
Forrige artikel Næste artikel

Det produktive samfund

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 473

Af Michael Agerbo Mørch, stud.theol. 

Jeppe Nevers, der er lektor ved Syddansk Universitet og ph.d. i historie, har skrevet en glimrende bog om industrialiseringens idéhistorie, nemlig “Det produktive samfund”. På de fleste parametre er bogen alt, hvad man kan ønske sig af populær forskningsformidling: Bogen har en tydelig tese, en klar struktur, et enkelt og overskueligt sprog, flotte billeder og afrundede konklusioner. 

”Det produktive samfund” er bygget op om to teser: Nevers’ første tese er, at den tidlige industrialisering både blev frygtet og beundret. Der var således en ambivalens i forhold til fabrikker, produktion og centralisering af arbejdskraft. Den spænding sidder stadig i vores mentalitet og anden tese er derfor, at vores idémæssige begreber er fyldt med udtryk fra industrialiseringen, såsom: industri, arbejde, produktion, proces og særligt ledelse. 

Disse teser undersøges gennem en overskuelig struktur. ”Det produktive samfund” har seks kapitler, hvor kapitel 1 og 2 undersøger ambivalensen i forhold til industrialiseringen. Kapitel 1 undersøger den romantiske eller skeptiske tilgang, mens kapitel 2 undersøger den progressive eller optimistiske tilgang. Kapitel 3-6 undersøger hver en del af industrialiseringens vigtigste områder: Socialisme-begrebets fremkomst (kap 3), det sociale spørgsmål (kap 4), ledelsesbegrebets fremkomst og organisering (kap 5) og produktionsbegrebets betydning for arbejdskraft og prioriteringer (kap 6). 

Bogen er som nævnt meget vellykket. Man læser et gennemarbejdet og veldokumenteret værk. Industrialiseringens udspring i England undersøges, men fokus er på Danmark, hvilket er et klogt valg. Her har en idéhistorisk indføring i industrialiseringen manglet, og derfor er Nevers’ bog et nybrud. Bogen rummer et fint noteapparat, så der er dokumentation for påstandene, men det er ikke overlæsset. Man kan fint læse bogen uden at skulle nærstudere noterne, mens historikere og andre der er interesserede i at arbejde videre har rigeligt med referencer og henvisninger, man kan dykke ned i. 

Bogens billedside fortjener også en kommentar. Der er mange billeder i bogen, men de er velplacerede og udvalgte. De støtter teksten og giver flotte og sjove eksempler på de historiske og idémæssige påstande. Særligt i bogens første to kapitler støtter billederne teksten på en elegant måde. 

En væsentlig korrektion i bogen, er Nevers’ - godt nok stilfærdige - afvisning af, at kalde industrialiseringen for en revolution, sådan som Eric Hobsbawm gjorde. Nok blev der gjort banebrydende opdagelser med dampmaskinen, jernbearbejdelse og samlebånd, men det er mere korrekt at beskrive det som en industrialiseringsproces (s. 11), fordi industrialiseringen ikke havde én revolutionerende begivenhed, men fortsatte sin evolution og ekspansion i årtier (s. 19). 

Nevers diskuterer også, om man kan afsløre en tendentiøs tilgang til emnet industrialisering i den danske historieforskningstradition. Thorkild Kjærgaard har i hvert fald påstået, at historikerne har en tendens til at beskrive landbruget mere positivt end industrien (den såkaldte ‘gårdmandslinje’). Nevers tager ikke helt stilling til det (se nedenfor), men implicit er det tydeligt, at han tilstræber en objektiv beskrivelse af den faktiske industrireception, og ikke en vurdering af industrien, ud fra en værdimæssig synsvinkel (s. 47). 

Det historiske forskningsarbejde er ikke bare deskription men også vurdering. Nevers er godt hjemme i stoffet, og kender diverse holdninger og synspunkter i de emner han tager op. Men Nevers er ikke ude i et idealistisk foretagende. Derfor skitserer han gang på gang to modstridende synspunkter, hvorefter han konkluderer noget moderat. Fx spørger Nevers, hvem der stiftede Industriforeningen i København? Camillus Nyrop hævder, det var guldsmeden Jørgen Dalhoff, mens Rasmus Berg hævder, at det var en kreds af professorer og embedsmænd. Nevers’ konklusion bliver: “Under alle omstændigheder var det en ret bred kreds af københavnske borgere, som underskrev den endelige indbydelse i maj 1838, og det er en vigtig pointe, at teknikere og akademikere her stod anført side om side med betydningsfulde håndværksmestre.” (s. 64). Denne modificerende tilgang er nok lødig og præcis, men gør måske også, at bogen mangler lidt saft og kraft, udover den blotte fascination for emnet, naturligvis. 

Jeppe Nevers er tilknyttet Center for Industri- og Erhvervshistorie, og arbejdet med industrialiseringens påvirkning på vores mentale kulturarv vil derfor fortsætte. Men allerede med ”Det produktive samfund” har vi fået en fremragende introduktion til emnet på dansk.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Fra stilstand til vækst
Dansk flinteindustri
Danmarks Teglværker – Horsens kommune & Danmarks Teglværker – Fredensborg og Hørsholm