Aarhus i 1970'erne
Menu
Forrige artikel

Aarhus i 1970'erne

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 191

 

Af Anders Ellegaard, cand.jur. (og århusianer)

I Forlaget Turbines serie om Aarhus i årtier er det tredje bind om 1970´erne nu udkommet. Efter de glade 60´ere startede 70´erne egentlig i samme spor, men nogle spektakulære begivenheder i Danmark og i omverdenen betød store forandringer med politiske indgreb og ændringer i borgernes liv til følge.

Den første begivenhed, som medførte store forandringer, var kommunesammenlægningen d. 1. april 1970. Aarhus bykommune og 19 omegnskommuner blev lagt sammen til én. Det personlige kendskab til ”kommunalrødderne” og den nære administration ændredes til, at mange borgere kun kendte borgmesteren og topfigurerne, og at administrationen blev specialiseret og spredt.

Den næste indgribende begivenhed var oliekrisen i 1973. Krisen mellem Syrien og Egypten på den ene side og Israel på den anden – og hvor USA støttede Israel – fik oliestaterne til at tredoble olieprisen. Det betød både politiske og økonomiske indgreb og ændringer i dagliglivet: arbejdsløshed, bilfrie søndage, energibesparelser, efterisolering af huse og lejligheder m.m. Store byfornyelses- og trafikplaner blev opgivet.

I 70´erne flyttede mange århusianere fra de ofte små, umoderne lejligheder i Storaarhus til parcelhuse i forstæderne. Nogle landsbyer omkring Aarhus blev til parcelhuskvarterer. De flere og flere studerende flyttede ind i lejlighederne og satte deres præg på bylivet. Der opstod kollektiver, foreninger, kultursteder, spillesteder, festugen, parkunderholdningen og mange andre tilbud. Græsrødder, beboerinitiativer, demonstrationer, antiautoritære grupperinger, rødstrømper, studenteroprør, marxister, alternative og mange andre satte deres præg på Midtbyen, som defineredes (og defineres?) som ”inden for Ringgaden.” Jazzbar Bent J.” åbnede i Nørre Allé i marts 1973, og er nu flyttet til Den Gamle By. Dronningens have åbnede for publikum i 1974; Marselisløbet startede i 1972; det første vikingetræf ved Moesgård Strand startede i 1977. Osv. osv. - Det etablerede kulturliv med blandt andet byorkesteret, kunstmuseer, Moesgård, Aarhus Teater m.m. eksisterede dog også stadigvæk i bedste velgående, men med store forandringer og udvidelser i vente. Det stigende indbyggerantal krævede opførelse af skoler, børneinstitutioner, sportshaller, kollegier, svømmehaller og biblioteker

Erhvervslivet i Aarhus kom under pres. Store virksomheder flyttede ud eller gik konkurs, små virksomheder fra baggårdene og småforretninger lukkede. Fødevaresektoren klarede sig, men industrien havde nedgang. Stormagasiner og lavprisvarehuse voksede. Butikscentre blev bygget. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Der kom gæstearbejdere og flygtninge fra (især) Vietnam. Trafikpresset steg og steg. Sporvognene blev nedlagt d. 7. november 1971. Gågaden åbnede d. 9. september 1972. Havnen blev udvidet mod nord og udbygning af Østhavnen begyndte så småt, men mekanisering betød færre havnearbejdere. Byen fik en stor del af containertrafikken til hele landet. Motorveje blev planlagt og anlagt, Ring 2 var så småt i gang. Avisen Demokraten fejrede 90-årsdag i 1973, men den gamle socialdemokratiske (den slap aldrig af med begrebet) lukkede i 1974.

I bogens indledning beskrives hovedpunkterne i årtiets historie og udvikling kort. Bogen er opdelt i kapitler: Det Aarhus, der forsvandt. - Byen. - Hverdagen. - Familien. - Arbejdspladserne. - Byen fester. - Årtiets ansigter. - Aarhus år for år. - Hvert kapitel indledes med en kort beskrivelse af emnet, og til hvert kapitel er der udvalgt en lang række fotografier. Mange af billederne er i sort/hvid, hvilket må skyldes, at de er taget af avisernes pressefotografer til brug i aviserne, som først senere begyndte at trykke billeder i farver. Denne ultrakorte – men nødvendige - omtale af billederne er fuldstændig uretfærdig, for bogen er i bund og grund en historisk billedbog mere end en historisk beskrivelse og analyse. Billederne er taget fra forskellige kilder, men langt størstedelen er fra Aarhus Stadsarkiv og Den Gamle By.

Den eneste anke, som denne anmelder har, er, at der til nogle af billederne ikke er oplysning om personernes rolle eller navn. For eksempel side 252: hvem holder skiltet? (det er Ove Peitersen), og side 262: hvem er de 3 af dem?

I kapitlet ”Aarhus år for år” er der en kort oversigt over nogle hovedpunkter i de enkelte år

Bagerst i bogen er der navne på hjemmesider, hvor der kan ses flere billeder, og der er forslag til videre læsning samt et billede af forfatterholdet bag bogen.

Historie, nostalgi, deja vue, erindring, undren, moro. Denne bog anbefales stærkt til alle – århusianere eller ej. Den er et meget underholdende, historisk tilbageblik på 1970´erne i Aarhus.

[Historie-online.dk, den 11. decem,ber 2018]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Revolutionen og Magten
Esbjerg Havn
Gudenåen fra Tinnet Krat til Kattegat