Menu
Forrige artikel Næste artikel

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2014

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 301

Af Per Ole Schovsbo

Årbogen rummer en broget samling korte og lange artikler i noget, der ligner tilfældig rækkefølge. Der er meget få oplysninger om forfatterne, og man mangler et kort, så ikke-stedkendte kan læse artiklerne uden at have et landkort i den anden hånd. Resultatet er blevet en meget ujævn lokalhistorisk årbog, der ikke griber chancen for at vise den store verden netop de dele af nationens historie, der befinder sig i Thy. 

Flemming Skipper indleder med en lidt kalejdoskopisk artikel om 1. verdenskrig (1914-18) set fra Thy. Der kom sparetider og rationeringer, men da vi handlede med alle krigens parter, kunne såkaldte ”gullaschbaroner” tjene hurtige og store penge på fx kødkonserves til de tyske tropper. Forskellige beretninger om ilanddrevne effekter ved Klitmøller og Lyngby Strand bla. fra Jyllandsslaget på Nordsøen i begyndelsen af juni 1916, hvis kanontorden kunne høres langt inde i landet. Fiskerne måtte opgive at fiske ved Jyske Rev på grund af mængden af lig og vraggods fra de 25 sænkede krigsskibe og de 9.000 omkomne marinere. Den spanske syge, der var en kraftig influenza, krævede mange dødsofre, var en følge af krigen. Den opstod formentlig blandt amerikanske soldater og de bragte den med til Europa, hvor den hærgede i 1918-19. I Thisted oprettede Dansk Kvindesamfund et fælleskøkken på asylet til sygdomsramte hjem indtil epidemien var på retur.

Som en indledning til Michael Vandets artikel om Ludvig Klubien og krigen i 1864, har lederen af museet i Thy, Jytte Nielsen, fremhævet en tavle i Skjoldborg kirke over falde krigere fra sognet i krigene 1848-50 og 1864. Klubien-slægten, der oprindeligt stammer fra Schweiz, havde i flere generationer valgt den militære levevej.  Mens Ludvig Klubien læste til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt i København blev han på sessionen i 1861 udtaget til konstabel. Året efter blev han ansat som lærer ved Borgerskolen i Thisted og bestyrelsesmedlem af Thisted Skytteforening. 1863 blev han forlovet og kort efter indkaldt til 6. Fæstningskompagni, der tilbragte vinteren i Dannevirkestillingen. Som sekondløjtnant og chef for skanse B ved Mysunde faldt han den 2. februar 1864. I Oksbøl opbevares en pakke med effekter, som blev sendt til Klubiens mor, men først 95 år senere åbnede man pakken og fandt Klubiens pistoler og pistolbælte. Det opbevares nu på 6. Fæstningskompagnis afløser nemlig Hærens Kamp- og Ildstøtte Center i Oksbøl.

Museumsinspektør Anne-Louise Haack Olsen skriver en kort artikel om en stenkistegrav ved Fårtoft fra bronzealderen med bevaret skelet og dolk af bronze der nu igen er kommet for dagens lys fra museets magasiner og indgår i moderne undersøgelser af bronzealderens livsvilkår i Thy. Vi venter på resultatet.

Thyboforeningen i København blev stiftet i 1941 og opløst 72 år senere. Fanen afleveredes til Museum Thy og kassebeholdningen til Historisk Samfund. Museumsinspektør Marianne Sørensens artikel om foreningen viser, at den ikke var den første hjemstavnsforening i hovedstaden, men den bedste. Men senere gik det ned ad bakke og medlemstallet svigtede. Tiderne har ændret sig og de unge holder nu kontakt med hinanden og hjemstavnen med de sociale elektroniske medier ikke med hjemstavnsforeninger og dilettant.

Chefredaktør Hans Peter Kragh samler brikkerne til en biografi over Oscar Andersen, der var med til at stifte Thisted Andelsboligforening og socialdemokratisk medlem af byrådet.

Kunsthistorikeren Nina Hobolt fortæller om altertavlerne i Skjoldborg og Kallerup Kirker og kunstneren, der skabte dem, billedhuggeren Axel Poulsen. Kunstnerens mange breve gør det muligt at følge processen frem til sommeren 1925, hvor altertavlen blev opstillet i kirken. Nina Hobolts klare og enkle analyse af tavlens håndværksmæssige og kunstneriske udtryk og komposition giver læseren en stor indlevelse i værket ligesom i den forgyldte altertavle af egetræ i Kallerup Kirke, der var anneks til Skjoldborg. Den tavle blev udført af Axel Poulsen i 1936.

Museumsinspektør Jytte Nielsen skriver om Sankt Jørgensbjerg og de forræderiske thyboer. De nørrejyske bønder rejste sig til åbent oprør mod rigsrådet, men den nyvalgte konge Christoffer af Bayern knuste bondehæren ved Sct. Jørgensbjerg i 1441. Forinden var morsingboerne og thyboerne flygtet fra bondehæren, så kun vendelboerne var tilbage og blev hugget ned af kongens hær. De to nordjyske historiske samfund bad Axel Poulsen udføre en mindesten over slaget der blev afsløret 1943.

Museumspædagog Svend Sørensen skriver Da Sorgen ramte Klitmøller om følgerne for én af de efterladte familier efter to minesprængninger i juni og august 1944, hvor i alt tolv fiskere omkom. Ombord på Immanuel, den ene af de tre kuttere der blev sprængt i august måned, var Jens Andersen, en bror, en svoger og Jens Andersens far, fiskeskipper Anders Andersen. Alle fire omkom, så familien mistede fire forsørgere på grund af de miner, som den tyske besættelsesmagt havde udlagt for at hindre allieret landgang. Kun fire af de tolv fiskere blev siden fundet og begravet på Klitmøller kirkegård, mens Jens Andersen og de syv andre aldrig blev fundet.  Resten af artiklen fortæller, hvordan det gik med Jens Andersens efterladte familie.

Forfatteren Flemming Skipper tegner et billede af den tidligste socialdemokratiske presse i Thy i artiklen En ostehandler kommer til byen. Den konservative Thisted Amtsavis, venstrebladet Thisted Amts Tidende og en radikal avis, der kun fik kort levetid, fik i 1909 en socialdemokratisk med- og modspiller i form af Thisted Amts Socialdemokrat. Den første redaktør var tidligere ostehandler A C Mortensen, senere redaktør og folketingsmand i Viborg.  Siden kom Clemmen Brunsgaard, der prægede avisen og dens efterfølger, indtil også den gik ind i 1971. Anmelderen undrer sig fortsat over de mange politiske lokale aviser, der kunne trives i de danske købstæder. Men de giver jo ofte spændende oplysninger til glæde for de lokalhistoriske undersøgelser. 

Historiker og arkæolog Bjørn Wandall fortæller i Tre malersvende: Søndergaard, Hitler og Daberkow en forrygende historie om Hitlertysklands beslaglæggelse af tusindvis af moderne kunstværker på tyske museer, der ikke passede Hitlers smag og derfor var erklæret for Entartete Kunst (dekadent, degenereret). Hertil kommer de mange beslaglæggelser af private kunstsamlinger, som sammen med de værdifuldeste ”Entartete” værker blev solgt for at styrke den tyske statskasse. En del af de øvrige værker blev overdraget til tyske kunsthandlere (heriblandt Albert Daberkow), mens resten blev brændt. Før Hitler kom til magten i 1933 havde Jens Søndergård, Oluf Høst, Olaf Rude og flere andre danske malere succes på velbesøgte udstillinger i Tyskland, men ved de to billedstorme i 1937 blev flere af de danske maleres værker beslaglagt og vi følger to af Søndergaards billeders turbulente skæbne: Aften ved Havet (nu på Heltborg kunstmuseum ved Hurup i Thy) og Skibe paa Havet Sommerdag (nu i privateje). Den meget velskrevne artikel viser, hvordan moderne historieforskning efter Berlinmurens fald i 1989 kan opklare de oprindelige ejerforhold for tusindvis af de kunstværker som Hitlertyskland efterlod. 

Jytte Nielsen fortæller om et kongebesøg i Vorupør i 1908 hvor majestæterne og statsminister  I C Christensen hilste på Kong Neptun, en galionsfigur fra et strandet skib.

Forfatteren Tonni Brun fortæller om Thisted Fritidsklub, der blev åbnet 1956 i et tidligere missionshus og beskriver ikke mindst den tidlige pigtrådsmusik og de festlige klubaftener, der ophørte omkring 1981.

Lokalhistorikeren Mogens Kruse giver i En populær spillemand i Thy et detaljeret portræt af Jens Peter Thorsted (1891-1969) husmand og spillemand, hvis materialer blev overdraget Dansk Folkemindesamling i 1982.

Historikeren Jimmy Munk Larsen fortæller gribende og meget detaljeret om en typisk Vorupør-familie for 100 år siden: Hovedpersonen er Ane Kirstine Thomsen (1867-1938) der blev født i Sønder Vorupør - i huset fra Agger, der nu står på Frilandsmuseet i Lyngby - og i 1894 gift med fisker Jens Christian Pedersen Fink (1869-1895), der druknede under fiskeri langs kysten.  Ane Kirstine blev gift 2. gang i 1896 med fisker Chresten Andersen (1872-1901), der også druknede under fiskeri og 3. gang i 1904 med sin fætter, fiskeren Anton Thomsen (1881-1950). Ane Kirstine var på det tidspunkt 37 år gammel og havde 5 børn med 2 afdøde mænd, mens Anton var 23. De fik tre børn sammen.  Der er skrevet en del om Vorupør ikke mindst af Allan Hjort Rasmussen, der i en periode var leder af Nordsømuseet (Nordsøcenteret).

Lærer Poul Pedersen (født 1934) fortæller om sit liv som lærer i Thisted til Lokalhistorisk Arkiv og beretningen danner grundlaget for artiklen i årbogen, der bringes i anledning af folkeskolelovens 200 års jubilæum. 

Marianne Sørensen fremlægger en flig af en lærebog i regnekunst fra 1782 anvendt af en 12-årig søn af degnen i Nors som vidnesbyrd om skoleundervisning på landet før folkeskoleloven i 1814. 

Etnograf og madhistoriker Mie Buus beretter i Kost og kogebøger på Gadegaard… om en samling kogebøger og opskrifthæfter overdraget til Museum Thy (i Thisted ?), der indgår i fortællingen om hverdag og fest gennem tiderne, senest på Gadegaard i Helligsø. Artiklen er et eksempel på, hvorledes et blandet kildemateriale som kogebøger, slægtshistorie og erindringer kan kombineres.

Folklorist Bodil Nørgaard Skoust skriver om en hjemmelavet klejnespore arvet efter sin far.

Skovrider Peder Skarregaard fortæller om Den sidste sandflugt 1450-1750 i Thy i en komprimeret artikel dog uden de nødvendige forklarende illustrationer. Årsagen til sandflugten var en havsænkning, der skyldes køligere klima (den lille istid) og bøndernes udnyttelse af klitområdernes sparsomme plantedække til kvæggræsning og tagmateriale. Landsbyer, vandmøller og herregårde måtte flyttes flere gange indtil Christian VII (ikke Frederik VII) i 1792 nedsatte en sandflugtskommission, der fredede klitområderne lange hele Vestkysten og påbød lokalbefolkningen at deltage i dæmpende arbejder med plantning af hjelme. 

Museumsinspektør Michael Riber Jørgensen afrunder årbogens artikler med en beretning om Politikeren og præsten: to missionsmænd. Jørgensen tager udgangspunkt i de gudelige vækkelser efter grundloven 1849 og Indre Mission, der opstod som en reaktion på det såkaldte præstevælde i Folkekirken og fortæller om vækkelsen i sognene Harring og Stagstrup, der skyldes Vilhelm Fibiger på hovedgården Øland og den stilfærdige præst Kristen Krarup der tjente de to sogne 1922-29. Fibiger var landspolitiker for det Konservative Folkeparti (1920-57), formede partiets kirkepolitik og blev kirkeminister 1940-42.

...

Siden er oprettet 13-01-2015

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Noget om søhelten Peter Willemoes
Amager – den lysegrønne ø
Teglgårdsparken