Menu
Forrige artikel

Oprør og alliancer

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 208

 

Af Jytte Kjær Schou

En grundig og detaljeret politisk analyse af udviklingen i Mellemøsten i årene efter Det Arabiske Forår.

Forfatteren er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han er meget belæst, som litteraturlisten bagest viser, og dertil kommer, at han har rejst en del i Mellemøsten. I forordet siger han, at han har bestræbt sig på at nå et bredere publikum. Det er vist noget nær umuligt, når det gælder et så omfattende og komplekst emne, og man skal være velorienteret for ikke at miste overblikket. Til gengæld belønnes man med en nøgtern, detaljeret og grundigt researchet gennemgang af de store problemer, Mellemøsten har stået over for i de seneste 10 år, med relevante historiske tilbageblik.

Det er primært det arabiske Mellemøsten, forfatteren beskæftiger sig med. Et kludetæppe af etniske og religiøse grupperinger med indbyggede konflikter. Man fristes til at sige, at historien gentager sig, for lignende forhold gjorde sig gældende på Det Gamle Testamentes tid. Et kæmpe område uden naturlige grænser, men med den alment accepterede grænsedragning, stormagterne bestemte efter I Verdenskrig.

Oprørsbevægelserne i Egypten og Nordafrika, optimistisk kaldet Det Arabiske Forår, vakte store forhåbninger i Vesten om forandringer i retning af demokratiske styreformer efter vestligt mønster. Sådan kom det ikke til at gå. Tværtimod gik udviklingen i retning af strammere diktatur. Dog nærer forfatteren et spinkelt håb for Tunesien. Her har udviklingen overhalet ham indenom, for i mellemtiden har Tunesiens præsident opløst landets parlament.

Forfatteren redegør detaljeret for den komplicerede baggrund for udviklingen i regionen i de seneste 10 år. En periode præget af utallige krige og konflikter. De to overordnede politiske skillelinjer i bogen er den velkendte sunni-shia-muslimske modsætning, og dertil kommer den knap så kendte sunni-sunni-konflikt med politisk islam på den ene side og konservativ islam på den anden. Der nævnes andre problemstillinger som de økonomiske, de etniske, generationskonflikter, kvinders rettigheder og den øgede migration.

Der er ved at ske en ændring i stormagternes engagement i Mellemøsten. USA har ikke kunnet presse sine vestlige demokratiidealer ned over lande med helt anderledes samfundsstrukturer og er gradvist ved at neddrosle sit engagement. Det giver ikke mindst plads til en stormagt som Kina. Et interessant kapitel redegør for Kinas stigende involvering i Mellemøsten, hvor det bl.a. byder ind med forbedring af infrastrukturen og en avanceret digital teknologi, der f.eks. kan bruges til overvågning af befolkningen. Kina er interessant, ikke mindst for Golf-staterne, der er på vej væk fra fortidens lukrative olieøkonomi, og sidst men ikke mindst fordi Kina tilbyder en liberalisering af økonomien, uden at diktaturerne behøver at ændre styreform.

Det er på ingen måde en optimistisk bog. Forfatteren konstaterer, at knap halvdelen af befolkningen er under 25 år, og ungdomsarbejdsløsheden er skyhøj. Alligevel er det ungdommen, forfatteren forlader sig på, hvis den formår at gøre oprør og presse udviklingen den rigtige vej.

[Historie-online.dk, den 14. september 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
The Governor’s Residence in Tranquebar
Verdens farligste land?
Afghanistan - kampen for demokratiet