Herregårdshistorie 11.
Af Anders Ellegaard
Herregårdsmuseet Gammel Estrup fortsætter med at udgive en årbog efter den første dekades succeser. Det har vist sig at være en god idé at udgive disse kaleidoskopiske årbøger, idet flere af de første årgange nu er udsolgte.
Det er med antologier som med lykkeposer, som det hed i anmelderens barndom, der er altid et eller andet man kan lide. Nu kan det bedst sammenlignes med blandede slikposer, selv om der ikke er små stykker legetøj eller lignende i dem
Museumsdirektør Britta Andersen skriver i forordet, at årets bog har to hovedemner: Reformationen, som har 500 års jubilæum til næste år (altså dén i Wittenberg), og Enevælden (efter 1660), idet museet var vært for en nordisk konference om den i 2015. Disse to emner behandles i flere kapitler jfr. nedenfor. Herudover er der flere kapitler af mere generel karakter.
For at læseren kan kigge i lykkeposen og vælge enkelte stykker eller tage det hele, skal de enkelte kapitler kort nævnes.
At skabe sig et minde – en kort undersøgelse af slægten Rosenkrantz´ middelalderlige ligsten
af Tine Kondrup. Det er utroligt så meget man kan ”læse” ud af ligstenene om de begravede. Det er deres eftermæle, som gengives. Få middelalderlige ligsten overlevede Reformationen, men greve Jørgen Rosenkrantz samlede en del i Hornslet kirke.
”Altid hun mig så bruge vil” - adelskvinders håndskrevne bønnebøger som brugsgenstande i sociale og religiøse sammenhænge af Marie Møller Christensen. De håndskrevne bønnebøger var mere personlige end de senere trykte. De indeholdt ejerindens egne valg af bønner til forskellige lejligheder, og de kunne fungere som senere tiders kontakt- eller poesibøger, idet man af håndskrifterne kan se, at andre end ejerinden har skrevet i dem.
En adelig troldkvinde anskuet gennem Luthers sociallære af Michael Nobel Jacobsen. Adelsfrøkenen Christence Kruckow blev den eneste adelige kvinde, som blev henrettet som heks. Kapitlet beskriver Reformationens forhold til trolddom og processen mod Christence. I følge Luthers sociallære var der tre grundpiller i samfundet (trestandslæren): Lærer-, hus- og regeringsstanden, som var sidestillede. Husfaderen var bydende og husstanden lydende. Ordentlige kvinder var lydende overfor ægtemanden og bydende overfor børn og tyende. Ugifte kvinder, som Christence, blev ofte betragtet som selvstændige og stridbare. Hun blev dømt som heks – til slut af kongen.
Fra kirkedøren i Wittenberg til de djurslandske herregårde af Rasmus Skovgaard Jakobsen. Grevens Fejde nåede ikke til Østjylland og Djursland. Det anføres, at én af grundene kunne være, at fæstebønderne havde gode kontrakter og forhold på egnene. Luthers trestandslære blev adelens autoritetsideal. Adelen overtog efter Reformationen kirkens tidligere verdslige opgaver og dens indtægter. Adelen legitimerede sin magt ved fromhed, tro og moral.
Enevælde i Danmark-Norge af John Erichsen. I 1660 indførtes Enevælden. Frederik 3 blev hyldet som enevoldskonge. Håndfæstningen fra 1648 blev kasseret og Enevoldsarveregeringsakten blev godkendt (Enevældens dåbsattest). Valgkongedømmet blev et arvekongedømme. I 1665 trådte Kongeloven (Lex Regia) i kraft (Enevældens grundlov). I 1671 blev udstedt et lovkompleks: Grevernes og Friherrernes privilegier, Rangforordningen og Gemakordinansen. Det udmanøvrerede gammeladelen og dens rettigheder. Nu skulle man søge om adelsbrev på skrappe betingelser. Kapitlet slutter med en ret positiv vurdering af Enevældens effektuering og virkning. Perioden opdeles i tre afsnit: den personlige, den bureaukratiske og den opinionsstyrede eller borgerlige.
Christiansborg Slot/Københavns Slot – en mere end 800-årig historie af Claus M Smidt. I kapitlet gennemgås slottenes historie fra Absalons tid til i dag. Københavns Slot blev i 1369 brudt ned af lybækkerne. Senere boede kongerne i biskop Peder Lodehats mere og mere forbyggede fæstning/slot. I 1732 påbegyndtes bygningen af det første Christiansborg, barokslottet, som brændte i 1794. Det andet Christiansborg, det klassicistiske slot, blev bygget i perioden 1803-1833, og det brændte i 1884. Det tredje Christiansborg , granitborgen, blev bygget i perioden 1906-1916 i nybarokstil.
Om livet på enevældens slotte af Thomas Lyngby. Efter 1660 udviklede og udvidede hoflivet sig.
Alt drejede sig om kongen. Privatliv, hofliv og statsstyrelse var samlet om ham. Livet i de fine kredse på slottet beskrives. Hofreglementet beskrev, hvad man måtte og især ikke måtte ved hoffet.
Et særligt afsnit beskriver Frederik den 4´s salvingsceremoni i år 1700 fra iklædning af dragter til festen bagefter. Enevoldskonger skulle ikke vælges og godkendes. Kongemagten var i kongen og døde aldrig, idet den gik videre i arvefølgeren. Den gamle kroning forsvandt. Salvingen af den nye konge var en sag mellem Gud og kongen og forgik i Frederiksborg Slotskirke.
Kongens Bibliotek og Kunstkammer af Bue Beck. Kapitlet gennemgår bibliotekets start fra den lærde Frederik d. 3.´s bogsamling. Bibliotekets historie i bøger og bygninger gennemgås.
Bernadottebiblioteket – historien om ett kungligt bibliotek af Arvid Jakobsson. Her gennemgås som ovenfor bøgers og bygningers historie. Der skrives blandt andet om opstillingskriterier og den store fotografisamling.
Art as a royal instrument of power in Copenhagen 1630-1800 af Daniel Johansen. Her omhandles enevoldskongernes brug af afbildninger af dem selv som udsmykning i det offentlige rum. Det være sig som relieffer, plaketter, statuer, buster eller rytterstatuer. De valgte steder kunne være bygninger, kirker, orgler eller åbne pladser.
Åreladninger, opkastningsmidler og blødgørende klysterer – 1700-tallets sundhed hos slægten Scheel af Stine Lucia Rasmussen. Dette delikate kapitel bygger på slægten Scheels arkiver. Midt i 1700-tallet var der i Danmark seks stiftslæger (i syv stifter), to embedslæger på Sjælland og nogle købstæder havde en stadslæge. I nogle byer var der håndværkeruddannede bartskærere, som måtte tage sig af det udvortes: sår, bylder, knoglebrud, klystre, åreladning o.a. Det indvortes tog lægen sig af. Hans viden var baseret på de fire kropsvæsker: blod, slim, sort og grøn galde. For at bringe balance kunne lægen ordinere åreladning eller brækmidler. Han kunne også fremstille medikamenter af planter, mineraler, biller m.m. Et eksempel på behandling ses i underafsnittet ”Behandlingen af gesandt Christen Scheel i efteråret 1774”. Han var i en alder af 28 år gesandt i Sankt Petersborg, hvor han blev syg og behandlet af en russisk læge, Bacheracht, hvis obduktionsrapport og beskrivelse af sygdomsforløbet er beskrevet i kapitlet. Om tandpleje skrives det, at det er påfaldende, at ingen portrætter fra 1700-tallet viser personer, som smiler. Rådne tænder, tandbylder og tandpine var almindelige lidelser. Kuren var udtrækning af tandstumperne og måske et gebis, hvis man havde råd.
Jul på Holsteinborg i 200 år af Ulrich Holstein-Holsteinborg. Danmarks første juletræ og hele historien om juletraditionerne på Holsteinborg fra 1808 til i dag er beskrevet. Juletræet blev ”indført” af grevinde Wilhelmine og flere af hendes breve med beskrivelser af jul på Holsteinborg er bevaret og gengives brudstykkevis. H.C. Andersen besøgte Holsteinborg 36 gange, men holdt kun jul på herregården i 1861. En del af hans beretning er også gengivet.
Bag maskerne af Maja Nørgaard Linderoth er en novelette om en ansat piges møde med grevinde Augusta Winterfeldt (1697-1714) på Gammel Estrup. Pigen kom til at se, at der bag de sminkede masker også var et menneske. Novelletten er resultatet af et skriveværksted i efterårsferien 2015 på Gammel Estrup.
Gammel Estrup – Herregårdsmuseet i 2015 af Museumsdirektør Britta Andersen.
Det sidste afsnit er atter skrevet af museumsdirektøren. Det første er omtalen af museets internationale gennembrud. I oktober 2015 afholdtes en konference med 40 deltagere fra 7 europæiske lande. Dansk Center for Herregårdsforskning ønskede at satse på Europa og europæiske herregårde. Resultatet blev dannelse af netværket ENCOUNTER (European Network for Country House an Estate Research). Formand i styregruppen er Britta Andersen.
En anden stor begivenhed i 2015 var fejringen af 100-årsdagen for grundloven af 1915, hvor kvinder og folkehold fik stemmeret. Festen havde flere prominente talere og 1200 glade tilhørere.
Ferieaktiviteter og formidling for børn handler om stærke adelsdamer, de jordløse arbejdere, træ som materiale til brugsting, den selvforsynende herregård med orangeri og køkken og julebageværkstedet. Der var 700 aftalte formidlingsforløb for skolebørn, hvortil kom skoler og daginstitutioner, som kom på egen hånd. Undervisningen for børn med særlige behov fortsatte – heldigvis.
Arrangementer. Grundlovsmøde, mors dag, kvindernes herregård, fruentimmere og folkehold, 1. maj dag, jagtdag, sporenes dag, familietriatlon, naturens dag, teaterforestilling, gudstjenester og slotskoncerter. En særlig omtale skal Herregårdsmarkedet have. Det er det eneste 1700-tals marked, der afholdes i Danmark. Der er et flot dobbeltsidet billede bagerst i bogen af alle figuranterne. Allehelgensaften d. 31. oktober er blevet et must for de modige. Og sidst men ikke mindst skal julemarkedet ”Jul på Gammel Estrup 1918” nævnes. Britta Andersen skriver om Frivillignetværket på 175 medlemmer. Uden deres hjælp kunne alle aktiviteterne ikke gennemføres.
Udstillinger: På sporet af herregårdens kvinder (med udgivet katalog), virtuelt samarbejde med Det Skandinaviske Hus i Ungarn på hjemmeside og Facebook. - Herrernes herregård med herreværelser i Billardsalonen og Tårnværelset som er nyrestaureret til midt 1800-tallet. - Maja Høghs vægtæpper. - Jul på Gammel Estrup i 1918, hvor blomstergruppen pyntede op og køkkenet bagte småkager.
Af andre afsnit kan nævnes: Forskning og undersøgelser. Forskningsformidling. Indsamling og registrering. Bevaring og konservering.
Et enkelt punkt fra restaureringen af Billardsalonen skal nævnes. I et inventarium fra 1855 fremgik det blandt andet, at der stod fire stumtjenere i Billardsalen på Gammel Estrup. I moderne sprogbrug er en stumtjener noget, man hænger frakker og hatte på. Da gæster formentlig allerede havde afleveret overtøj og hatte ved ankomsten i hallen, virkede det underligt, at der skulle være stumtjenere i Billardsalen, som herrerne trak sig tilbage til efter middagen. Ved undersøgelser på det engelske antikvitetsmarked viste det sig, at en stumtjener - på engelsk ”dumb waiter” - tidligere blev brugt om en lav reol, hvor herrerne kunne stille deres drinks og lægge deres cigarer, mens de spillede billard. Det er lykkedes Gammel Estrup at finde to ens ”dumb waiters” i England fra midten af 1800-tallet. De kan nu ses i Billardsalonen.
Det sidste afsnit i Britta Andersens 35 sider store gennemgang af aktiviteter med mere er en omtale af personalet. De fastansatte, de mere midlertidigt ansatte og alle de frivillige. Birte og Peter Jensens legat til en medarbejder, som har gjort sig særlig bemærket, er i 2015 tildelt Helle Ingerslev Kristensen, som har været i praktik på Gammel Estrup og nu er ansat som museumsformidler. Hun beskrives som en engageret og dygtig medarbejder, som blandt andet har engageret sig i undervisning af børn med særlige behov. Til denne gruppe har Gammel Estrup nu føjet flygtningebørn, som også har særlige behov. Der er lavet et samarbejde med Røde Kors om dette. Meget sympatisk!
Efter læsning af Britta Andersens gennemgang af alle aktiviteterne er man ”ganske stakåndet og mødig”.
Bogen er skrevet for både læg og lærd i et godt og letlæst dansk (plus lidt svensk og engelsk). Alle historisk interesserede kan finde noget at læse om i bogen. Både til lærdom og underholdning i de lange vinteraftener.
Bogen er et kalejdoskop over årets aktiviteter i 2015 på Gammel Estrup. Der er flere artikler med hovedemnerne Reformationen og Enevælden samt nogle mere generelle artikler. Kan anbefales.
