Menu
Forrige artikel

Bugatti i Danmark

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 337

 

Af Kresten Søe

Bugatti er verdens mest eksklusive sportsvogn

James Bonds Aston Martin, Ferrari, Porsche og Maserati - glem det billige skidt - verdens ultimative sportsvogn er en Bugatti Centodieci med W16-motoren på otte liter og 1.600 hestekræfter (100 mere end en Leopard 2 Kampvogn). 0 til 300 kilometer i timen på bare 13,1 sekund, mens kørekortet og bilen hertillands nu kan blive beslaglagt på de kun 2,4 sekunder, det tager at nå 100 km/t. Det sidste noget af en afskrivning, idet bilen alene står i 70 mil. - ekskl. danske afgifter!
 Men da der kun er bygget 10 stk.,  så løber du til gengæld ingen risiko for at finde en magen til i naboindkørslen med mindre han da lige er Cristiano Ronaldo, som også har sikret sig et eksemplar.

Bugatti er derfor ikke bare et bilmærke men også en klassisk institution som sådan.

Italieneren Ettore Bugatti startede sin fabrik i Molsheim 1910 i det daværende tyske Elsass. Herfra begyndte han at producere nogle af de hurtigste og mest elegante racerbiler i verden. En produktion som ophørte 1940, og Ettore døde syv år efter.

Herefter gik der en årrække, inden Volkswagen i 1998 overtog det prestigefyldte bilmærke og forsatte med at bygge sportsvogne med det klassiske ovale Bugatti kølergitter i små kvanta til yderst velbeslåede kunder. Igen i Alsace op til Molsheim, hvor provinsen efter 1. verdenskrig er genforenet med Frankrig. Men det er en anden og spændende historie.

Bugatti Centodieci har flere hestekræfter end hærens Leopard 2 Kampvogn på over 62 tons og koster 70 mil. excl. statsafgifter. Foto: Boosted fra Bugattis PR-materiale.

Forhistorie, indhold og opbygning

I denne bog sammenfatter Frank Studstrup først historien om de berømte biler, som Ettore Bugatti designede og fremstillede på sin fabrik fra begyndelsen i 1910, til 2. verdenskrig standsede produktionen.

Bugattis biler var for størstedelen håndlavede og meget flot designede med kvaliteten helt i top. Allerede før 1. verdenskrig fik de ry for at være exceptionelle sportsvogne og racere. 

Bogens primære del fortæller derefter i en række enkeltafsnit historien om de 22 Bugatti biler af forskellige typer fra sportsvogne, person- og luksusvogne, som blev indført til Danmark som nye eller brugte i årene frem til 1940. Sideløbende følger vi dansk bilsport gennem Bugattien fra det første race i 1914. Derudover opsummeres også de mange fakta om ejere og bilernes skæbne med forskellige ombygninger og renoveringer - ofte med et ret så underholdende krydderi af episoder, dramatik og anekdoter undervejs.

Bogen er rigt udstyret med 170 illustrationer, hvoraf en stor del ikke tidligere har været offentliggjort.

Første danske importør allerede i 1912

I Danmark fik motorcykel- og bilforhandleren Peter Hersleb Christiansen tidligt øjnene op for Bugattis kvaliteter og importerede den første bil til landet i 1912. I løbet af de næste 10 år blev det til yderligere fem med Hersleb som en af hovedpersonerne i den danske Bugatti historie.

Bogens ene spor følger de 22 bilers skæbner i en række enkeltafsnit fra ejer til ejer, indtil sporene fortager sig i en sandsynlig ophugning.

Det bliver undervejs gennem bogen til mange spændende forløb, der fx involverer de i tiden kendte personer bl.a. Storm P og flypioneren Alfred Nervø. Derudover fik en Bugatti en også en rolle i dansk stumfilmshistorie sammen med verdensstjernen Valdemar Psilander i ”kærligheds-væddemålet” i 1916.

Race, race, race …

Bogens andet spor følger med Bugattibriller dansk motorsport fra den spæde barndom. Her var de ivrige køreres største udfordring i starten manglen på egentlige baner. Den første egentlige racerbane i Glostrup blev nemlig først indviet 1922. Men både før og sideløbende kørtes race med biler og motorcykler under stor publikumsbevågenhed på de brede strande fx ved Løkken, Blokhus og især Fanø allerede fra 1919.

Udover forhandler var Hersleb også en ivrig motorsportsmand og pioner på dette felt. Det felt hvor Bugatti både I Danmark og i udlandet med deres kørere og navigatører på sæderne satte et solidt stempel på udviklingen.  Således vandt Hersleb i sin Bugatti det første danske motorløb, der omfattede både biler og motorcykler på den frosne Bagsværd Sø, hvor ivrige tilskuere strømmede til med ekstratog, i bil og på cykler. Den opnåede rekord lød på en gennemsnitsfart på hele 95 svimlende km/t.

Skrædderen og Bugatti-Kaj tager teten

Senere kom andre racerkørere til, først Niels Christensen, der var skræddermester men også ivrig motorsportsmand. Med tilnavnet ”Skrædderen” skiftede han tilskyndet af Hersleb fra motorcykel til bilrace. Første samarbejde blev i en splinterny Bugatti med Hersleb ved rattet og Skrædderen som navigatør i et løb på landevejene fra Paris til København i 1922. På grund af punkteringer nåede de to dog sidst i mål. Skrædderen overtog nu Bugattien og indledte sin lange sejrsrække senere samme år på Fanø.

Derefter gik Skrædderen fra sejr til sejr med en afbrydelse efter en ulykke på Glostrupbanen 1923. To år senere blev uheldsbanen Skrædderens skæbne, idet et voldsomt uheld kostede ham den ene arm.

En hel del Bugatti handler gik op til flere gange gennem mekaniker Kaj Otto Hansen, hvis navn læseren flere gange støder på gennem bogen. Bugatti-Kaj – som han senere blev døbt – var en farverig racerkører og stod som et etableret navn inden for reparation af motorcykler og biler. 1928 afhentede han sin første Bugatti i Paris. Den blå bil endte udtjent som kuriosum efter 15 år på legepladsen i Tivoli, hvor den stod til stor fornøjelse for de mange legende børn helt frem til første halvdel af 1950’erne. 1931 tog Bugatti-Kaj til Molsheim og købte en brugt type37A. Bugattien skulle med huj og hast straks ved ankomsten til København gøres klar til det kommende svenske vinter Grand Prix.  Det blev i den grad et race med forhindringer. Men denne underholdende læsning må læseren dog have til gode her.

Bugatti-Kaj i sin Bugatti type 37A racer fotograferet med armen om skulderen på sin mekaniker på Knudshoved Banen august 1931.

Konklusion og målgruppe

Bogen er letlæselig men også med en del tekniske oplysninger om motorer, biler og navne af den slags som den primære målgruppe af motorhistoriske læsere og veteranfolket både forventer og forlanger af et sådant værk. En gruppe, der også er organiseret med både hjemmeside og en del medlemmer i Danmark.
Målgruppen med denne vinkel er relativ smal, men så afgjort til stede også internationalt, hvilket også klart bevidnes af, at Studstrup sideløbende udgiver en engelsk udgave af sin bog.

Omkring teknikken savner jeg lidt en samlet overskuelig oversigt over de forskellige Bugatti modeller og deres specifikationer til opslag og genopfriskning undervejs gennem læsningen.

De mange indslag med anekdoter, erindringsstof fx ældre interviews med Bugatti-Kaj og forskellige små og store episoder knyttet til de enkelte biler og væddeløb giver sammen med de mange illustrationer både kolorit og en fin samtidsatmosfære.

Disse momenter er med til at udvide målgruppen og vil også vil tiltale læsere med mere almen motorsportshistorisk og historisk interesse.  Undertegnede hører til de sidste og læste den indbydende bog som et fint disponeret og ofte underholdende formidlet stykke dansk motorhistorie.

[Historie-online.dk, den 6. oktober 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Europas arenaer. Fortællinger fra fodboldens katedraler.
Sundhedsapostlen J.P. Müller
Hitlers Olympiske Lege - Berlin 1936