Angst og engle. Den spanske Syge i Danmark
Menu
Forrige artikel

Angst og engle. Den spanske Syge i Danmark

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1595

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

I 1918, 1919 og faktisk også i begyndelsen af 1920 blev Danmark ramt af den verdensomspændende pandemi: Den spanske Syge. En influenza, der lagde tusindvis af mennesker i sengen med alle de kendte influenzasymptomer og dræbte ganske mange, specielt hvis der stødte lungebetændelse til sygdomstilstanden – eller hvis man var gravid. Op imod 18.000 danskere afgik ved døden som følge af Den spanske Syge. En voldsom begivenhed med ca. 50 millioner døde på verdensplan, som ikke har givet anledning til overmåde meget historisk forskning. Mærkeligt nok, skulle man synes, men den manglende forskning kan måske forklares med 1. verdenskrigs afslutning og den efterfølgende krise – nogle har også forklaret det med, at ikke særligt mange magtfulde personer blev ramt. Det er ikke blevet slået så stort op, at de lavere klasser faldt for sygdommen. Og specielt unge mennesker var udsat – de havde nemlig ikke udviklet immunitet, som de ældre medborgere, der havde oplevet influenzaepidemien i 1890’erne. Og da de fleste magthavere var oppe i årene, blev de ikke ramt i så høj grad som ungdommen. Uhyre dramatisk var det for de enkelte familier, som landet over mærkede virkningerne med frygt for smitte, ugelange sygdomsforløb og i værste tilfælde død.

Speciallæge i samfundsmedicin og cand. mag. i historie Hans Trier har taget fat på denne historie i en velskrevet og grundig bog her 100 år efter, at pandemien flammede op. Han beskriver i en række kapitler forskellige aspekter af sygdommen.  Hvad var det for en sygdom, hvordan opstod den og hvordan spredte den sig? Sygdommens forskellige bølger, hvoraf perioden fra oktober 1918 til april 1919 var den voldsomste. Men det første udbrud havde allerede hærget – ikke mindst i militærforlægninger – i sommeren 1918, og i januar til april 1920 vendte Den spanske Syge tilbage med et sidste angreb.

Trier beskriver, hvordan man forsøgte at afhjælpe epidemien. Der var ikke en egentlig kur, men en række greb som isolation, sengeleje, varme og kolde omslag mv. blev taget i anvendelse. Læger, sygeplejersker og frivillige hjælpere kæmpede nærmest i døgndrift for at hjælpe i familierne, hvor alle ofte var ramt af sygdommen, og hvor man derfor ikke kunne få mad, gøre rent osv. Og ernæringen og renligheden var af stor betydning i forbindelse med sygeplejen. En del af denne pleje foregik altså ofte i folks egne hjem, men hospitalerne oplevede også en voldsom overbelægning, ligesom der blev taget forskellige mere eller mindre interimistiske nødhospitaler i anvendelse. Lægernes og sygeplejerskernes arbejde beskrives, bl.a. ud fra samtidige eller senere erindringer, og det samme er tilfældet med erindringer om de mange heltmodige mennesker, der uden hensyn til egen sikkerhed – det var jo en meget smitsom sygdom – gik ind og hjalp med alt fra rengøring og madlavning til pasning af dyrene på de mange gårde og husmandssteder, hvor familiens medlemmer ikke kunne rejse sig fra sengene. De mennesker, som på den måde gjorde et stort samfundsmæssigt og menneskekærligt arbejde, er de ”engle”, som nævnes i titlen.

Hans Trier bygger – ud over lægefaglige artikler, avisartikler mv. – i høj grad sin fremstilling på de omtalte erindringer. Og det er udpræget det, som gør bogen spændende og bryder nyt land med hensyn til at opleve og forstå almindelige menneskers opfattelser af et frygteligt forløb. Som Trier nævner, så er mange af de brugte erindringer skrevet af mennesker, som måske ikke havde nogen særlig uddannelse og ikke var vant til at skrive så ofte, men som derfor også meddeler sig uhyre direkte og uden omsvøb. Det er med til at give en forståelse for tiden og frygten i den enkelte familie og i samfundet som sådan. Det skal nævnes, at Trier også tager fat på de efterfølgende problemer for folk, der havde oplevet sygdommen – noget som kun sjældent er undersøgt. Og han trækker desuden flere steder tråde frem i tiden for at beskrive de længerevarende virkninger af influenzaen.

Samlet må det siges, at Trier kommer meget kompetent rundt om Den spanske Syge, som mange danskere ikke ved så meget om. Den fine anvendelse af erindringer fra læger, sygeplejersker, plejere og en masse af de danskere, der ramtes af sygdommen, men kom raske ud på den anden side, gør bogen let læst og fortæller historien om ganske almindelige menneskers oplevelser, frygt og heltemod. Alene det er nok til at give bogen de bedste anbefalinger.

Historie-online.dk, den 5. februar 2018

Se desuden anmeldelsen af Tommy Heisz Den Spanske Syge

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ole Bang
Den blege rytter
Personalhistorisk Tidsskrift 2008:2